Camp 2017

 

Guldbryllupsrejse

04.-05.08. Rasteplads Grundbergsee, 27367 Sottrum, Tyskland. 288 km Koordinater: 53°05'29.9"N 9°10'36.0"E

Var i Strandelhjørn til fødselsdag hos Anne Marie om formiddagen, efter at Sven Erik havde været i gang med at pille æresporten ned. Det var noget af et arbejde, da alle grankviste var skudt på med en masse lange hæfteklammer, - det var næsten en skam, at fjerne den allerede, for den var stadig flot, men den kunne jo ikke blive stående til vi kom hjem igen.
Vi kørte hjemmefra ved 17.20-tiden i regn og strid blæst. Bente og Hans Jørgen stod klar og vinkede farvel til os - dejlige naboer. Passerede grænsen præcis kl. 18.00.
Ville have været ind på en rasteplads og spise den medbragte pizza, men lidt før begyndte mange, mange km. vejarbejde, der er i gang nord for Hamborg, så kl. blev 19.30 før vi fik aftensmad, - så smagte den os også godt. Videre gik det mod Hamborg og selv om der var vejarbejde, gik det rigtig fint. Det var nok et godt tidspunkt vi havde valgt til start på turen. Der havde været en ret voldsom blæst hele vejen, men den tog noget af ved Hamborg.
Kl. 22 var vi fremme ved rastepladsen, hvor vi gik lidt rundt, inden vi tog et slag Drillekabale, som Sven Erik vandt med 7. Bagefter var der lidt natmad, før vi gik i seng lidt før midnat.
Det er en rigtig fin rasteplads, med en afdeling for campingvogne et godt stykke fra, hvor lastbilerne holder parkeret, så vi blev ikke generet af deres larmende køleaggregater. Motorvejen var også kun ganske svag i baggrunden, så pladsen kan anbefales.

05.-06.08. Vejrudsigten for området / ACSI
Camping & Wohnmobilpark Leukbachtal, Leukbachtal 1, 54439 Saarburg, Tyskland. 526 km. Koodinater; 49°35'57"N 6°32'28"E

Har sovet rimeligt godt i nat, så det var dejligt, - og dejligt at stå op til en kølig, klar morgen. Vi kunne gå op på toilettet og få os vasket og "smukkeseret", hvis der ellers er noget at stille op med det? Var klar til at køre godt syv. Fik ”efter-morgenmads-kaffe” med et lille rast. Kom forbi en mark med rigtig mange storke – måske 70 eller flere? – vi kunne ikke nå at tælle dem!
Holdt rast ved 10-tiden med et næsten friskbagt rundstykke og et spil drillekabale, som G. vandt med 6, så S. E. kun er èn foran. Bagefter ville bilen også have noget til fordøjelsen, men der var ingen tankstationer i nærheden, så S. E. hældte de 5 l. fra reservedunken på, men det syntes den ikke, den kunne leve længe af – og stadig ingen tank!, - så stressniveauet inde i bilen steg adskillige grader, men så kom der heldigvis en autohof, hvor vi kunne få tanket. Det har regnet ret voldsomt en stor del af formiddagen. Nede ved Ruhr distriktet kom vi ind i en del små-køer, men holdt næsten ikke stille. Fik frokost (sandwich) på en lille rasteplads, hvor G. fik sig en lille hollandsk veninde. 😊 En bitte pige på omkring 6-7 år ville bare så gerne i kontakt. Hun snakkede og snakkede, mens hun løb rundt om G., pillede i hendes trøje og op og ned ad ryggen, - og da hendes mor kom, kravlede hun ind under G.s arm for at gemme sig 😊 dejlig oplevelse! (Mødte hende på en rasteplads mange, mange km. senere, hvor vi fik venskabet genopfrisket)Efter frokost klarede det op, - og ved første ”stræk-ryg-og-ben-pause”, var det lige ved, at solen brød igennem. Alting er nu helt anderledes smukt i solskin! Skønt at være kommet helskindet gennem Ruhr distriktet. PUHA!
Smukt kuperet terræn, vi kører igennem. Så den første glente ca. 100 km. nord for Trier. Næste ”stræk-pause” foregik i solskin, så det bliver bare bedre og bedre. Kørte gennem Trier, - smuk by, men noget af en by at komme direkte igennem, - vi kørte lidt forkert, så vi kom med en lillebitte vej, hvor vi faktisk ikke måtte køre, men den var køn og vi så en masse vinmarker. Var fremme i Leukbachtal kl. 16.20. Vi ville ikke have solsejlet op og heller ikke pakke andet, end det allermest nødvendige ud, da vi skulle videre straks næste morgen.

Vi satte os med en øl og et glas hvidvin i det dejlige vejr, det var blevet. S. E. gik i bad – i meget koldt vand, da han ikke fik ”læst brugsanvisningen” rigtigt. G, gik en tur rundt på pladsen og undersøgte muligheden for at gå op i byen.
Bagefter gik vi en tur op i byen, hvor vi dappede lidt rundt og havnede på en kinesisk restaurant, hvor vi fik den mest fantastiske, velsmagende mad. Der var rigtig mange ting at vælge imellem, så vi smagte langtfra det hele, men G. tog rigeligt for sig af de fantastisk lækre kæmperejer. Der var også noget meget mørt og saftigt kængurukød, - og en masse forskelligt til dessert, hvis ikke man var mæt inden!
Hjemme hyggede vi os med computer og læsning, - og spillede drillekabale, som S. E. vandt med 2, så han nu er 3 foran.

Søndag d. 6.august. Stod op til en meget, meget kold morgen, efter at have sovet rimeligt i en meget, meget stille nat. Var klar til afgang lige godt 8. Da vi skulle indtaste den næste campingplads adresse på gps`en, opdagede vi, at der var noget længere, end det vi troede, så Sven Erik foreslog, at vi tog en overnatning i Ribeauville, da det ikke ligger langt fra ruten, vi kommer ad. Kørte gennem Luxemburg på motorvejen.
Tog formiddagskaffe i det dejligste vejr. Temp. er nu oppe på 19-20 gr. S. E. mente, den havde været nede på omkring 5 gr. i nat. Vi har set mange solsikkemarker, vinmarker, storke, bløde bjerge – og i det hele taget en dejlig natur – men nogle træer er allerede ved at blive brunlige, det er ellers utroligt grønt og frodigt i år.
Bilen var ved at være tørstig igen, men der var ikke skyggen af en tank – og vi ville i hvert fald ikke risikere, at opleve det samme som i går, så vi besluttede, at køre ned i en by, hvor vi håbede at finde en tank. Det gjorde vi også, men den var aldeles ubemandet og ville hverken tage Visa eller Mastercard, så gode råd var dyre. Heldigvis kom der en franskmand ind for at tanke og G. spurgte om hjælp, så det endte med, at han tankede på sit kort og fik kontanter af os, som han delvist næsten ikke ville modtage. Flinker mand!
Byen var fyldt med blomster – både kæmpestore, flotte hængende gennem hele hovedgaden og mange steder med smuk beplantning. En rigtig fin gammel fransk by – Baccarat. Måtte gennem en ret ny betalingstunnel, - fin og dyr! Bagefter måtte vi krydse op over et bjerg med mange hårnålesving (altitude), men bilen trak så fint. Var fremme i Ribeauville kl. 12.32. Selv om vi ankom så tidligt, holdt der allerede en lang kø og ventede på, at receptionen skulle åbne kl. 14. Vi gik en runde på pladsen og fandt en tom parcel lige overfor toiletbygningen, som vi kunne tænke os (plads nr. 145). Bagefter sad vi i campingvognen og spiste de sidste sandwich – tog en middagslur og ventede på, at kl. skulle blive 14. Kl.13.50 gik G. op til receptionen, for at stille sig i kø sammen med de andre, - fruen kom ud og marcherede ned til de ventende campingvogne og autocampere, hvor hun delte sedler ud, (vi fik den sidste) så vi kunne finde os en af de tomme pladser, - men S. E. kunne hurtigt sige, at vi gerne ville have nr. 145, som var èn af de 3 pladser, vi kunne vælge imellem. Hun så lidt forbavset ud. G. gik så med op for at skrive os ind og S. E. troede, han måtte køre frem til bommen, fordi vi havde valgt plads, men så kom hendes franske temperament i kog og vi fik læst og påskrevet!!!!!
Vi fik hurtigt pakket den smule ud, som vi ville have, da vi jo så alligevel får en køredag i morgen, men godt vi kørte til Ribeauville, da der åbenbart er meget længere til næste campingplads, end det Google Maps havde vist S. E. da han planlagde turen derhjemme.
Vi hyggede med en kold øl og et glas lunken hvidvin i det skønne vejr. S. E. prøvede at komme på nettet med mere eller mindre held. G. læste en bog af Ingrid Marcussen fra Christiansfeld, som har bedt for G.s iskias et par gange.
Efter kaffen gik vi en tur op i byen. Der var åbenbart en form for byfest – La vie en Rose – for der var simpelthen fyldt med mennesker, så det ikke var til at sparke sig frem og alt var pyntet med lyserødt. Der var også en slags folkedans (mexicansk?) midt på gaden og musik (læs spektakel!) flere steder.
Hjemme hyggede vi videre inden aftensmad (kylling fra guldbrylluppet, salat og en baguette, som vi havde købt oppe i byen). Mens vi spiste, kom en stork på besøg og tiggede mad – kyllingen kunne den vældig godt lide, men vores brød måtte vi godt have for os selv!!! Der kom til gengæld en masse gråspurveunger, der godt kunne lide det. Storken snuppede et kyllingeben fra G.s tallerken, som den fik pillet fuldkommen rent. Vi gav den noget jægerpølse, som G. havde købt ved en fejltagelse, det kunne til nød spises, men resten af oksemørbraden, som var blevet for gammelt, kunne den vældig godt lide.
Vores drillekabalespil vandt G. med 7, så nu er hun 4 foran.


07. – 10.08. Vejrudsigten for området / ACSI

Camping Ferme des Ferrières, 74290 Alex, Frankrig. 555 km. Koordinater: 45°53'27"N 6°13'25"E  Udflugtsmål: Les gorges du fier, 30 Rue du Pont des Liasses, 74330 ca. 24 km. 45°53'44.2"N 6°02'17.4"E  Annecy og omegn.
 
Mandag d. 7. august. Stod op lidt i 7 og var klar til afgang kl. 7.45 i det dejligste vejr. G. har sovet fantastisk godt i nat, bedre end hun har gjort i flere måneder. SKØNT!
Pladsen her har vi nu lidt tabt vores hjerte til – og selv om fruen har temperament, er hun nu alligevel sød og hjælpsom og taler et rimeligt godt dansk (samt fransk, italiensk, tysk og engelsk). Kørte forbi Le Clerc for at tanke bilen, men vi kunne ikke rigtigt finde ud af det eller også ville tanken ikke acceptere vores kort – alt stod på fransk og det er jo ikke ligefrem vores hovedsprog!
Lidt efter vi kom på motorvejen, var der kø p.g.a. et færdselsuheld, - så der gik en rum tid med det. Den første time flyttede vi os faktisk kun 7 km., men det var da værre for de mennesker, det gik ud over i uheldet. Da vi kom frem til ulykkesstedet, var der fjernet en bil, men den, der stod tilbage, så ikke godt ud. Kørte gennem et større landbrugsområde med ret små marker, hvor de vandede ”såm tåmbe”.
Fik vores formiddagskaffe ved en hyggelig skovkant, - dette kunne vi, da vi ikke kører meget på motorvej i dag. Kørte gennem den ene lille landsby efter den anden. Husene er ikke særligt kønne, men der er en masse skønne blomster ved de fleste af dem. Der er også mange fine og sjove rundkørsler. En af dem havde store blikvandkander i forskellige farver hængende ud fra midten – og ud fra hver tud var der tykt ståltråd, som lignede vand, der sprøjtede, - under kanderne var der et hav af blomster hele vejen rundt. En anden havde et kæmpestort blomster-ur – lidt som et gammeldags bornholmerur. En lignede et ørkenlandskab. I en var der en stor hest, der stod mellem blomster og buske. Der var en med en kæmpe kobbergryde fyldt med blomster. I mange af rundkørslerne var der bare et væld af blomster. Vejene gennem byerne er ofte meget ujævne og lappede, men ude på landet er de bedre. I mange af byerne er der nogle aldeles forfærdelige vejbump, der resulterede i, at bøjlestangen med alle vores skjorter og bluser var faldet ned oven i vores smukke guldbryllupsbuketter, så det bliver spændende, at få dem fundet frem i lyset igen!
Har set flere røde glenter lige oppe over vores hoveder. Det er en meget stor, fantastisk smuk fugl. Kom forbi en mark med en flok heste, tre kameler og en dromedar, - det var både sjovt og uventet. Længere fremme havde et cirkus taget ophold på en rasteplads, så det var nok gådens løsning.
Har lært noget rigtigt godt af Anne Marie og Niels Henrik 😊 nemlig at vi kan få både morgenkaffe, efter-morgenmads-kaffe, før-formiddagskaffe, formiddagskaffe, efter-frokostkaffe, før-eftermiddagskaffe, eftermiddagskaffe og efter-eftermiddagskaffe – ELLER THE!
Har kørt på rigtig mange små veje i dag, der har snoet sig ud og ind i èt væk og er gået op og ned – op og ned, men S. E. har klaret det eminent og bilen ligeså. Trafikken har været minimal, så der har heller ikke hele tiden ligget nogen helt oppe i ”måsen” på os, som har stresset ham. Det har været en køn tur, men det har taget lang tid og nu glæder vi os til et par dage uden at skulle køre ret meget, da de ting S. E. har fundet, vi skal se, ligger lige i nærheden. Temp. har været oppe og vende på 29 gr. i dag. Ankom til campingpladsen præcis kl. 16.30. Det er en hyggelig, lille plads ude på landet med ringlende køer lige neden for, - ikke de store faciliteter, men med en smuk udsigt op mod høje bjergtinder.
Vi fik sat solsejlet op og satte os med en øl og et glas hvidvin, som vi plejer, - inden vi fik pakket ud, ryddet op og sat på plads, hvad vi også trængte til efter flere dage på vejen uden udpakning og oprydning. Men det var dejligt at få ”huset og udestuen” til at se ordentlig ud igen.
S. E. gik op under bruseren, mens G. gik en tur rundt på pladsen. Aftenens spil vandt G. med 2, - så hun nu er 6 foran.

Tirsdag d. 8. august.
Det begyndte at regne ret voldsomt ved 5-tiden og tordenen drønede mellem bjergene – det lyder altså ret højt begge dele, når man ligger inde i campingvognen og prøver på at sove! Stod først op da kl. var over 8 – men det regner stadig her midt på formiddagen.
Det har været en total afslapningsdag i dag, hvor vi har hygget med spil, læsning og computer indendørs, mens regnen har trommet mod taget uafbrudt – nogle gange iblandet et tordenskrald.
Det lykkedes faktisk for S. E., at få hjemmesiden bragt ajour med både billeder og dagbog via hans tlf., så han var glad.
Efter eftermiddagskaffen gik vi en tur, men selv om vi havde regntøj på, blev vi alligevel ret våde. G. har vundet 2 gange i drillekabale, med henholdsvis 7 og 9, så hun nu er 22 foran.
Til aftensmad fik vi kartoffelæggekage med bacon – af den store kartoffel, som Lars Erik brugte til den gode andagt, han holdt til guldbrylluppet. Efter opvasken gik G. en aftentur rundt på pladsen.
Det har været så koldt i dag, at vi har haft tændt for varmen – i går var temp. oppe på 29 gr., i dag har den været under det halve!
Aftenens drillekabale vandt S. E. med 16, så nu er G. bare 6 foran. 

Onsdag d. 9. august.
Kølig morgen, men solen kom frem, så vi kunne sidde ude og få vores morgenmad, - dejligt!
Vi blev enige om, at køre til Annecy og derfra videre til Les gorges du Fier, - en slugt. Kørte ved 10-tiden og fandt ret hurtigt et P-hus helt inde i centrum, så det var jo nemt. Vi gik rundt i den smukke by og nød det et par timer, - både langs kanalerne, hvor der er små broer over, hvor der er fyldt med blomster og nede ved søen, hvor vi sad og nød det en tid. Der var blomster, biler, mennesker, spisesteder og - blomster alle steder. Annecy bliver også kaldt Frankrigs Venedig. Sulten var begyndt at melde sig, men kl. var også blevet 13, 
Klik på billedet og se flere
Klik her og se flere billeder
så det var måske ikke så mærkeligt.
G. havde ost og smør med hjemmefra, så vi skulle bare finde en flutes – eller baguette – som det hedder hernede, men alle steder, hvor vi fandt dem inde i byen, var de med ”indhold”, så det duede jo ikke, - heldigvis fandt vi en Le Clerc på vej ud af byen, så der smuttede vi ind – og blev igen målløs over så store de butikker er.
Ikke længe efter fandt vi en lille hyggelig rasteplads, hvor vi kunne spise vores frokost med den yderst lækre flutes til, som kun kostede 50 cent.
Bagefter kørte vi ud til slugten Les gorges du fier, hvor vi kørte noget rundt for at finde en P-plads, - bilerne holdt simpelthen på kryds og tværs, hvor der var en lille plads,de kunne blive smidt ind.
Klik her og se flere billeder
Vi gik forbi et slot på vej ned til slugten, hvor vi stod i kø mindst 3 kvarter for at købe billetter. Slugten var bestemt en stor oplevelse – meget smuk, men vi kunne godt have undværet 5/6 af alle de mennesker, der var der, så havde det været mere passende! 😊 Vi fik vores eftermiddagskaffe på samme rasteplads, som vi havde spist vores frokost.
På hjemvejen kørte vi syd om søen – Annecy Lac – også meget smukt, men stadig for mange mennesker, eller i hvert fald for mange biler!
Vi så en mængde drageflyvere lige over vores hoveder, da de skulle krydse vejen, for at lande på den modsatte side.
Vel hjemme igen efter en rigtig dejlig tur, gav vi os til at guffe en utroligt lækker melon, G. havde købt i Le Clerc, mens S. E. lagde billeder ind og G. læste. Efter aftensmad (kartofler, kyllingerester fra guldbryllup, spidskål og pebersovs) gav vi os til at rydde op og pakke sammen, da der måske skulle komme noget regn i nat og nu var solsejlet godt tørt. I morgen er vi sikkert glade over at have gjort det.
Vi har fået danske naboer, som brød op fra Schweitz, fordi det havde regnet så meget der og vejrudsigten lød på bare regn og regn de næste 4 dage.De kom op for at vaske op, mens G. var der, så hun fortalte dem lidt om, hvad de evt. kunne se her i omegnen. De kom over for at få at vide, hvor slugten ligger henne, så vi fik et hold snak. Aftenen spil vandt S. E., så nu er han 9 foran.

Torsdag d. 10. august.
S. E. havde bøvl med at få luft en overgang i nat, så han satte sig ud i bilen, - efter at G. havde hentet ham ind igen, faldt vi begge rimeligt i søvn. Stod op lidt i 8 og var klar til afgang kl. 9.
Campingpladsen er meget stille både om aftenen og om natten. Her er rigtig mange hollændere, mange af dem er børnefamilier – også med små børn – og mange af dem ligger i telt i meget varieret størrelse, så det kan ikke være sjovt i det vejr.
Det har regnet stort set hele natten, - ikke voldsomt, men det var alligevel bare snask, da vi stod op, så vi var godt nok glade for, at vi havde pakket sammen i aftes. Udmærket campingplads – her er hvad man skal bruge, men heller ikke mere!
Mrs. GPS førte os uden om Annecy og med mindre veje sydpå. S. E. mente ellers, at han havde sat hende til at tage motorvejen, men de må have misforstået hinanden.
Her er et ganske enormt antal rundkørsler overalt, - mange af dem er meget fantasifulde i deres udsmykning, såsom et lille bjælkehus med stråtag, en hornugle, en kæmpestor fugl, smukt tilklippede cypresser imellem smukke sten og kaktus, krukker og potter med et væld af blomster, eller ”bare” fyldt af de skønneste blomster i et væld af farver – det er virkelig smukt at se på, - og i går var der mindst lige så mange sjove og flotte rundkørsler. S. E. ville gerne have haft tal på dem.
Kørte med en vej nedad, hvor der var 12 % fald – så kom bilens motor til ”bremsning og brumning”.
Efter at have kørt godt 80 km. på bumplede zig-zag-veje, opgav vi den form for kørsel og besluttede at søge mod motorvejen – la coste! - 😊 Dette får ingen ende! Det fjernede lige 2 timer af køretiden med alm. motorvejshastighed, men det kører vi jo så ikke helt med.
Hold da op, hvor blev det lækkert på motorvejen, at køre på en næsten lige, meget, meget jævn vej!
Er kørt forbi mange frugtplantager, bl.a. nogle enorme valnøddeplantager, der bare blev

ved kilometer efter kilometer.
Fik frokost ved 12-tiden på en udmærket rasteplads med rigtig fine toiletter. G. bar noget mad over på et bord på en bakke og gik tilbage, for at hente det sidste. S. E. stod et stykke derfra og iagttog en franskmand, der kom hen og kiggede på maden, rystede på hovedet og gik sin vej. Det var nok ikke lige hans livret med en gang Stryhns leverpostej. Vejret bliver bedre og bedre, - lige inden vi holdt pause, begyndte solen at skinne, temp. steg til
20 gr. og vi nød det! Kl. 13 var den yderligere steget til 26 gr. – lige præcis det dobbelte af, hvad den var, da vi kørte kl. 9. Den kom et par gange op at vende på 30 gr. i løbet af dagen.
Vi blev noget forsinket af et par motorvejsulykker, - den ene var ryddet op, da vi kom frem til ulykkesstedet, - ved den anden var redningsmandskabet der stadig med deres køretøjer, men mennesker og biler var kørt bort.
Naturen har elles været meget grøn og frodig hele vejen ned gennem Tyskland og Frankrig, men her længere sydpå, er den noget mere afsvedet og et sted havde der været brand i et større område.

10. – 13.08. Vejrudsigten for området / ACSI
Camping Manon, 1321, rue Alexis Carrel, 84100 Orange, Frankrig. 300 km. Koordinater: 44°8'47"N 4°47'42"E
Udflugtsmål: Gorges Du Verdon. 360 km 43°45'48.2"N 6°22'43.0"E


Ankom til en ganske udmærket campingplads ved kaffetid. Efter en times tid, havde vi fået pakket ud, sat op og ryddet op, så vi kunne sætte os med vores obligatoriske øl og hvidvin. Denne gang fik S. E. en Leffe Brune, så han nød det i den grad!
Vi slappede af – S. E. ved at prøve, at komme på nettet både her og oppe ved receptionen, men det lykkedes næsten ikke (det skulle være så godt her!) – G. læste og var ovre i poolen og få en dukkert. Pløkkerne skulle der bores huller til, da jorden var benhård.
Vi slappede af – S. E. ved at prøve, at komme på nettet både her og oppe ved receptionen, men det lykkedes næsten ikke (det skulle være så godt her!) – G. læste og var ovre i poolen og få en dukkert.
Efter aftensmad (pasta i tomat-pikant-ost med småkød) gik vi en runde på pladsen, spillede drillekabale, som G. vandt, så vi nu står lige og hyggede os udenfor, da aftenen var lun.

Fredag d. 11. august.
Har sovet rimeligt godt i nat. Stod op til en kølig, solfyldt morgen.
Formiddagen gik med ren afslapning. S. E. prøvede igen nettet – med samme resultat som før.
G. begyndte at læse en bog, hun havde lånt af Åse Andersen. Vi gik lidt rundt – men ellers hyggede vi os bare. Spillede en omgang drillekabale, som S. E. vandt med 13. Vejret blev lunere efterhånden, som solen kom op over træerne.
Efter frokost, kørte vi en tur mod sydvest. Vi kom igennem flere småbyer, hvor husene
Klik her og se flere billeder
bestemt ikke var særligt kønne eller velholdte, de fleste i en okkergul farve, der så lidt beskidt ud, med skodder, der ofte var i stærke blå farver, men massevis af blomster var der næsten alle steder. Kørte en omvej ud til Point du Gard, - et imponerende bygningsværk! Det er en kæmpestor akvædukt, som blev bygget for over 2000 år siden – og det tog bare 5 år at bygge den. Tænk hvilket enormt arbejde uden alle de hjælpemidler, vi har i dag – kan ikke lade være med at tænke på hvor mange slaver, der er døde under sådan et arbejde? Der var rigtig mange mennesker derude.

På hjemvejen var vi igennem Orange, hvor vi så det enorme, antikke teater, - som skulle være et af de bedst bevarede i verden. Vi kørte også lige forbi den store, flotte, romerske triumfbue. Vel hjemme igen, spiste vi en mega-lækker ½ vandmelon, som G. købte undervejs ved en frugtbod.
S. E. prøvede igen at komme på nettet, det lykkedes lidt, da han fik lagt 
Klik her og se flere billeder
dagbogsskriverierne ind fra i går, men billederne kunne han ikke lægge ind, de fyldte simpelthen for meget.
G. var et smut omme i swimmingpoolen, - men ikke så længe, da der kom nogle børn, - og så blev der selvfølgeligt sprøjtet og plasket. Til aftensmad fik vi rester fra de sidste par dage (der var både en rest af kartoffel-æggekagen fra forleden dag og af pastaretten, vi fik i går) Mens G. vaskede op, ordnede S. E. billeder.
Troede der ville have været varmere hernede i det sydlige Frankrig, men vi måtte sætte os ind, da kl. blev 21, for da blev det for koldt, at sidde ude længere. Aftenens drillekabale vandt G. med 13, så nu står vi minsandten lige igen! 😊

Lørdag d. 12. august.
Så er vi allerede begyndt på den anden uge, - som tiden dog går!
G. har sovet rigtig godt i nat, - S. E. lige knap så godt, men han sov rigtig godt hen på morgenstunden, til der var en bildør, der smækkede.
Solskin fra morgenstunden, men det blæser en del i dag. Vi ville have været på en længere tur til Gorges du Verdon, - Frankrigs Grand Canyon, - men da S. E. i aftes ville indtaste det på GPS, viste det sig, at der var meget længere, end det han havde regnet ud hjemmefra, så det blev vi desværre nødt til at opgive, - det var ellers en af de ting, G. virkelig havde glædet sig til at opleve.
I stedet blev det så til en rigtig slappe-af-dag, hvor vi mest hyggede. S. E. kunne pludselig komme på nettet, så han kunne få lagt billeder ind.
Dejligt med lidt kontakt til jer derhjemme – vi siger STOR TAK til alle jer, der sender os kærlige tanker og beder for os.
Læsning, en dejlig travetur ud på landet her bag campingpladsen (hvor vi fandt nogle bittesmå, vilde druer, der smagte rigtig sødt og godt), et spil drillekabale, som S. E. vandt med 11 og nogle svømmeture for G.s vedkommende. Det har været lunt og solskin hele dagen, men det har blæst meget og der er kommet nogle meget kraftige vindstød.
Vi spiste ret sent aftensmad (grillmad: 2 tynde chilipølser, 2 mere alm. pølser, 3 kyllingevinger og 3 grillspyd, som vi havde købt i Lidl, samt 1 lækkert flutes, mormor-salat og nogle ret ”døde” pommes frites, som G. hentede ovre ved baren/restauranten). Bagefter gav vi os til at pakke sammen, så vi kunne komme afsted i ordentlig tid i morgen. Solsejlet lod vi nu være, så vi kunne sidde ude i den dejlige, lune aften, hvor vinden næsten helt havde lagt sig, - og spille drillekabale, som G. vandt med 7, så S. E. nu kun er 4 foran.

Søndag d. 13 august. Meget stille nat, hvor S. E. heldigvis har sovet godt, da det jo er ham, der passer kørslen.
Kørte fra campingpladsen lige knap 8.30 – og kom meget hurtigt på motorvejen.

Campingpladsen er for så vidt udmærket, men bestemt ikke luksus, - og heller ikke specielt billig. Der er kun lige kuldslået vand til både opvask og bruser, bortset fra 2 bittesmå bruserum, hvor S. E. heldigvis opdagede, at vandet var varmt, - desuden fandt han ud af, at på handicap-toilettet var der sæde på wc`et, så G. kunne sidde ned og ….., det havde hun ikke prøvet, siden vi var i Ribeauville, - så vi var ”handicappede” resten af tiden, mens vi var her. Her er bestemt heller ikke overvældende rent!
Vores hovedindtryk af fransk byggeri er, at det er uhyre grimt og utiltalende. Beskidt-grimme gullige farver på de fleste huse, hvor vi har været, dertil skodder i stærke, blålige farver på mange af dem og små, firkantede vinduer, sikkert for at holde varmen ude – og måske kulden om vinteren? Der virker også meget rodet ved mange af husene og mange har hegn og mure rundt om.
Motorvejen sydpå er rigtig god og vi sparer mindst 70 km. i forhold til, hvis vi havde taget en alternativ rute – hvor vi også skulle have været gennem en masse småbyer, hvilket er meget tidskrævende, så vi betaler gerne motorvejsafgift, selv om det er halvdyrt.
Naturen her sydpå er ret ensformig. Vi har set et område, hvor der har været skovbrand, men her er også knastørt.
Holdt en dejlig rast midt på formiddagen på en rigtig god rasteplads, hvor G. fandt 5 meget store, flotte fyrrekogler, men føj sikke en masse harpiks, hun fik på fingrene 😊 heldigvis var der både vand og sæbe på toilettet – og toiletpapir – det har der ikke på de sidste 2 campingpladser, så det er lige en ”kunst” at lære, at huske det hver gang man ”dapper” af!
Det er tydeligt at se, at det er forbudt for kvinder at bære slør hernede, vi har set forholdsvis få med et tørklæde over håret, men ikke én eneste med ansigtet tildækket. Vi går ud fra, at der er moskeer hernede, skønt vi ingen har set, men tror ikke, der findes nogen minareter.
Kørte forbi en fantastisk smuk katedral ved Narbonne. Da vi kørte forbi Parc Naturel Regional de la Narbonaise en Mediterranee, så vi 2 ibisser i luften lige over os. Vi er kørt gennem enorme vinområder stort set hele tiden i Frankrig i dag, - og er også kørt meget tæt på noget vand, som har forbindelse til Middelhavet. Spiste frokost på en dejlig rasteplads i 30 gr., men vi kunne nu både parkere bilen og selv opholde os i skygge, så det var ikke noget problem.

13. – 17.08. Vejrudsigten for området / ACSI
Camping Girona, 17458 Fornells de la Selva, Spanien. 420 km. Koordinater: 41°55'21.9"N 2°49'44.0"E

Kl. 13 var vi i Spanien – i 31 gr.
Vi har kørt hele vejen fra Orange til ganske få km. før grænsen på en fantastisk god motorvej til lidt under 300 kr., så vi synes de penge er givet godt ud, - tænk hvis vi skulle have ”hjulret” afsted ad mindre, snoede veje og igennem en mængde småbyer, det havde taget masser af tid og været meget mere anstrengende. Motorvejen fra grænsen til Girona, hvor vi har slået os ned, var også rigtig god.
Da vi skulle betale motorvejsafgift, inden vi forlod Frankrig, var der ingen problemer på vores side, kun en ganske lille kø, men på modsatte side, var der mere end 10 km. kø – stakkels dem, - og så i den varme, hvis de ikke havde aircondition!
Vi måtte forcere nogle ret lange, forholdsvis stejle bakker, da vi kom til Spanien, men både bilen og S. E. klarede det flot.
Kom frem til campingpladsen kl. godt 14 – de holdt siesta, så vi kunne bare finde os en plads, sagde fruen. Her er bedre, end på den foregående, sådan lige at se til, men også dyrere.

Vi fik stillet op i en fart, så vi kunne kravle i skygge til vores obligatoriske!!!!!
Her er en del forskellige nationaliteter: englændere, tyskere, danskere (os!), spanioler, franskmænd, hollænder, italiener, portugisere og schweizere, sådan hvad vi bare har set på nuværende tidspunkt. Vi hyggede om eftermiddagen, - G. med at skrive dagbog, læsning og en dukkert, - S. E. med at lægge dagbog og billeder ind på hjemmesiden, - og til hans store glæde, kunne han sidde under solsejlet og ordne det, selv om vi ligger et godt stykke fra receptionen. Han er spændt på, om han også kan lave løn her, eller om forbindelsen er blevet dårlig, når han skal til det i overmorgen.
Mens vi sad og spiste aftensmad (en udmærket pizza fra Lidl og salat), så S. E. pludselig noget bevæge sig i hans buket afrikanske liljer, som G. havde med hjemmefra.
Da vi så nøjere efter, opdagede vi, at det var en lille kolibrilignende insekt, der havde
vældig travlt med sin lange tunge. Den var der næsten hele tiden, mens vi spiste – og det
gik jo for en gangs skyld ikke for hurtigt, når vi sad og iagttog den og prøvede både at filme og fotografere den, hvilket lykkedes for S. E. med hans gode apparat. Flere gange tog den sig en flyvetur ind under solsejlet – lige hen over vore hoveder. Det var godt nok noget af en oplevelse.
Vi hyggede igen – hver med sit – indtil vi gik en dejlig aftentur, hvor vi så den allerskønneste solnedgang bag bjergene. Da vi kom hjem, spillede vi drillekabale, som S. E. vandt med 4, så han nu er 8 foran, - men så måtte vi desværre trække indenfor, da der kom både myg og små stikfluer.

Mandag d. 14. august.
Vi havde besluttet at køre en tur til Andorra i dag. Det var en meget lang tur, men naturen skulle være meget smuk deroppe, - og det kunne også være spændende, at besøge det lille fyrstedømme. Vi startede hjemmefra før 9, så vi havde dagen foran os. Der var motorvej langt mere af vejen, end vi var klar over, da vore kort ikke er af helt ny dato. Det var rigtig god vej og trafikken gled fint.
Vi kørte forbi mange store svinegårde, - og tænkte på fluerne hjemme ved campingvognen, da vi jo også selv "bor" lige klods op af en stor svinegård.
Naturen var smuk med høje bjerge, nøgne bjerge og skovklædte bjerge. Da vi kom lidt op i højderne, kom vi forbi et par solsikkemarker, der stod i fuldt flor – skønt syn.
Vi har kørt gennem en enormt masse tunneller, - over næsten lige så mange viadukter og gennem et utal af rundkørsler i løbet af dagen.
Da vi nærmede os grænsen til Andorra, var der en temmelig lang kø, men vi kom da over på et tidspunkt! Lige efter grænsen kørte vi ind til et supermarked, hvor vi besøgte både toilet og cafeteria i nævnte rækkefølge. Cafeteriamaden kunne spises, men oplevelsen var til at komme over. (S. E. fik nogle store oksekødsklumper – mest knogler og sener – i skysovs med lidt grøntsager i og pommes frites til, - G. fik nogle flade, hakkede ”kødskiver” – muligvis med lever i – og dertil pommes frites) Vi byttede lidt med hinanden, så vi begge kunne dele den ”kulinariske” oplevelse.
Vores oplevelse af Andorra var mest hoteller, by og biler. Vi kørte meget langsomt hele vejen gennem landet, da der næsten var én lang kø. Et rigtigt skisportsområde, som åbenbart også er rigt befolket af turister om sommeren. Rigtig mange kommer der, for at købe brændstof, cigaretter, vin, sprut og chokolade, kunne vi se. Vi fik også handlet lidt i supermarkedet og fik tanket bilen.Kort før vi forlod Andorra, ville vi gerne have været kørende op i bjergene til et meget højtliggende udsigtspunkt, som vi regnede med, ville være meget smukt, men dette måtte vi opgive pga. den enorme trafik, - det var helt håbløst, - bare én lang, ufremkommelig kø, så vi nær aldrig havde fået vendt bilen, - så vi satte i stedet snuden hjemad.
Vi satte så Madame GPS til at køre med en vej, der skulle sno sig igennem nogle bjerge og et større skisportsområde, men nu gik hun da helt agurk og ledte os ind på en vej, der var så lille, at vi næsten ikke engang selv kunne være der og fyldt med kæmpestore huller – og så mødte vi flere gange modkørende – PUHA! På et tidspunkt kom vi så igen ud på en større vej, men minsandten om hun ikke lavede nummeret en gang til – og forsøgte tredje gang, men da fik hun nu ikke lov til at bestemme!!!!!
Trafikken gik forholdsvis langsomt, men den gik da fremad. På et tidspunkt stoppede vi og gik op på et udsigtspunkt, hvor der var en rigtig smuk udsigt - og der sad 3 unge mænd i livlig snak.
Er kørt igennem flere store skisportsområder, inden vi igen havnede på motorvejen, - og så følte vi ellers, at vi kørte hurtigt, selv om det slet ikke var så galt. Vi var hjemme først på aftenen, - fik pakket bilen ud og ryddet op, inden S. E. satte sig ved computeren og G. tog sig en svømmetur. Fik først aftensmad mellem kl. 20.30 og 21, da vi ikke var så vildt sultne i denne varme. Vi fik bare en flutes med lidt skinke og ost til. Bagefter lagde S. E. billeder ind, mens G. skrev dagbog og fik ringet og ønsket Vagn tillykke med sin 75 års fødselsdag.
Temp. har været mellem 24 og 30 gr. i dag. S. E. vandt aftenens spil med 15, så nu er han 23 foran.

Tirsdag d. 15. august.
Vi gik forholdsvis tidligt i seng i aftes, da S. E. var træt. G. kunne ikke falde i søvn, så hun satte sig ud under solsejlet i den dejlige, lune nat og spillede på sin tablet, - den kunne hun da vinde over!
Hun gik i seng igen ved 1.30-tiden og vi har begge sovet rimeligt.
Lidt før kl. 7, blev vi vækket af et forfærdeligt skyderi – vi troede næsten, vi var kommet til København, - men det viste sig, at det var jagtsæsonen for fugle, der var gået ind – i morgen går den ind for de større dyr, så da skyder de sikkert som vilde igen. Der er blevet skudt rigtig meget det meste af formiddagen, men naboens hane har de desværre ikke fået ram på, den kunne vi ellers godt undvære.
Efter morgenmad gik S. E. i gang med at lave lønindberetninger, - og der var meget at lave, da der var kommet nogle overenskomster, der skulle indberettes helt tilbage fra det tidlige forår, så det ville dagen nok gå med – og måske mere til? - men heldigvis er nettet rimeligt her.
G. gav sig til at vaske gulvtæppet, da der var blevet hældt et glas juice ud over det, - fik ryddet op og ”syslet” lidt, - lagt nyt neglelak på tæerne, den flotte, røde ”Nilens jord” fra A. M. og N. H. (Hun behøver altså ikke havne på en tysk rasteplads i timevis, for at få det ordnet!), - var oppe og svømme en dejlig tur helt for sig selv, men kan godt mærke, hun ikke skal overdrive, for så gør det ”nas”, - ikke i skuldrene, men inde i armene, der hvor proteserne er fastgjort, - bagefter var hun under bruseren og vandet var så dejligt varmt, at hun rigtigt ruttede med det, som kompensation for, at der kun er iskoldt opvaskevand!, - lå med benene ude i solen og begyndte på en ny bog, mens hun hørte musik i øretlf., så
hun ikke forstyrrede S. E. med alt sit kævlen, - lavede ”smørrebrød” til frokost, så S. E. ikke behøvede at rydde ”kontoret” og prøvede på at varte den travle mand lidt op, - gik en lang tur til landsbyen hernedenfor, hvor hun gik lidt rundt og så, at der var en del butikker, bl.a. en Spar - og prøvede at komme ind i kirken, men måtte nøjes med, at kigge ind gennem glasset. På hjemturen plukkede hun et hirseaks på en stor hirsemark, - og gik og nød cikadernes sang, - men varmt var det, så det gjorde godt med en lille svømmetur, da hun kom hjem.
Ved middagstid holdt skyderiet inde, kun for at starte med fornyet kraft, da siestaen var overstået. Bag os har ligget en enlig mand i telt sammen med sine 2 store hunde, men de har nu ikke forstyrret os voldsomt. Der er rejst rigtig mange fra pladsen i dag, - det gavner sikkert også S. E. internet? S. E. har siddet og puklet hele dagen uden at beklage sig, selv om fluerne har summet omkring ham og temp. har været oppe og vende på 33.8 gr. – stakkels mand!
Vi spiste ret sent aftensmad (kyllingerester – stadig fra guldbryllup, - kartofler, flødestuvede champignons og salat), så S. E. kunne nå så meget som muligt, inden vi spiste – sulten er heller ikke så voldsom i denne varme, når vi spiser en del frugt og drikker meget, - men han blev nu ikke færdig med det, han havde sat sig for, så han fortsatte efter aftensmad.
Mens G. tog opvasken, gik S. E. en lille tur, men han sørgede nu for at holde sig i nærheden af campingpladsen, da det trak op til regn, - der kom også en lille byge. Aftenens spil endte med at S. E. nu er 31 foran!!!!! Han siger JUBIII!!!!! 😉

Onsdag d. 16. august.
Faldt rimeligt godt i søvn, - for at blive vækket af en forfærdelig gang kattejammerrock lidt i 3, da to hankatte havde besluttet sig for at holde koncert lige neden for vores vinduer. Lidt i 5 kunne S. E. ikke holde ud at være inde i campingvognen længere, så han lagde sig ud på drømmesengen, - der var også meget tæt derinde, da vi havde lukket loftsvinduet i aftes, da det regnede og glemt at få det åbnet igen. Han blundede heldigvis lidt igen – G. gav sig til at spille på sin tablet, mens hun lå og ”nød” morgensangen nede fra hønsegården, hvor hanen galede i ét væk.
Stod op til en dejlig morgen, hvor S. E. ”gik på kontoret” straks, vi havde spist.
Det tager ret lang tid, at lave morgenmad, - ja, at lave mad i det hele taget, da vi slet ikke kan bruge elkedlen og højst have én el-ting i brug ad gangen, da relæet ellers hele tiden slår ud. Campingpladsen er ellers dyr nok, men luksussen er ikke stor – varmt vand i bruser morgen og aften – 2 toiletter, 2 håndvaske og 2 brusere hos henholdsvis damer og herrer – 2 små udendørs vaske – og opvaskemuligheder og næsten ingen strøm, - men heldigvis et rimeligt velfungerende internet – faktisk det bedste vi har mødt på turen, så det er jo heldigt, med alt det arbejde S. E. har lige nu.
G. spurgte i receptionen om der var nogle gode ting at se i nærheden og fik anvist en mindre tur østpå, så efter frokost kørte vi en vidunderlig tur.
Først kørte vi opad og opad og opad, til vi havnede på toppen af et bjerg - Els Angels - ved et hotel, der sandsynligvis var et forhenværende kloster – hvor der var en storslået udsigt hele vejen rundt. Vi havde kørt det meste af vejen på en bakkekam med langt ned til begge sider. Området var meget grønt, idet der groede træer på alle bjergene, - nogle af dem var korkege. 
https://photos.app.goo.gl/qsT4xmHKwarhb4sJ7
Klik på billedet

Derfra kørte vi ned til en helt fantastisk spændende gammel by – Madremanya – hvor vi gik rundt og kiggede og måbede, - den var noget så spændende og mindede meget om et gammel tyrkisk eller maurisk byggestil.
Derfra gik turen videre til den næste gamle by – Monell - der bestemt også var spændende. Videre ad en lidt større vej til Begur, der ligger helt ude ved kysten, - her fik vi kaffe, mens vi sad og havde den dejligste udsigt over havet. På hjemturen var vi igen inde og se/gå rundt i flere af de små, gamle byer: Pals, Ralot-Sator, Peratallada og igen i Monell, hvor vi ville have spist aftensmad, men deres siesta ligger helt sidst på eftermiddagen fra ca. kl. 15.30 til 20.30-21, hvor restauranterne åbner igen, så vi besluttede at tage den hurtigste vej hjem og så spise biksemad med spejlæg derhjemme, inden vi gav os til at rydde op og pakke sammen.
Da vi havde fået det gjort, gik G. op og tog sig en svømmetur, mens S. E. ”svømmede” under bruseren. Aftenen nød vi til dels udendørs i det skønne vejr, mens S. E. lagde dagbog og billeder ind på hjemmesiden og G. skrev dagbog, spillede og læste.
I aften vandt G. sandelig med 2, så hun nu ”kun” er 29 bagefter.

Torsdag d. 17. august.
Stod op lige godt 7 efter en rimelig god nattesøvn – og var klar til afgang godt en time senere, men vi havde lidt bøvl med GPS-en, der ikke ville godtage koordinaterne for den næste campingplads, så det endte med, at vi bare satte bynavnet ind og så kørte, - undervejs derned fandt G. navnet på gaden, hvor pladsen lå, så vi kunne køre direkte dertil. Vi vil hverken savne fluerne eller kokkemanden her! Vejret er skønt. Kom ret hurtigt på motorvejen og så gik det ellers bare afsted. Her er stadig utroligt grønt, - mange steder helt lysegrønt, da der er en masse, masse fyrretræer med lysegrønne spidser. Kom forbi nogle meget mærkelige, ældgamle træer, der var lave og afklippede, så de var helt flade ovenpå, - det så underligt ud, - men de stod i lige rækker, så det var menneskeskabt. Det lignede bestemt ikke frugttræer. Holdt en lille rast ved nogle meget særprægede røde klipper.
På motorvejens modsatte side kom på et tidspunkt omkring 50 politimotorcykler og et stort antal politibiler med udrykning – det så voldsomt ud. (Hen på eftermiddagen hørte vi fra Inger og Bertel, at der havde været terrorangreb i Barcelona!)
Da vi kørte ud af Catalonien, var det catalanske flag plantet i en del trætoppe langs motorvejen. Catalonien er noget for sig selv med eget sprog og egen regering, hvis de selv skal sige det. Naturen sydpå har været ret afvekslende med vinmarker – olivenlunde – masser af ældgamle stendiger – gamle og nyere vingårde – palmer – afsvedne træer efter skovbrande – enkelte frugttræer langs motorvejen (abrikos, fersken og oliven) – mange enorme frugtplantager med især appelsin og ferskentræer – utallige olivenmarker – majsmarker – solsikkemarker – høstede kornmarker og enkelte, hvor kornet stadig stod – meget særprægede klippeformationer, der nogle steder næsten lignede et ørkenlandskab – røde, gyldne, brunlige og gullige bjerge – storke i luften og storkereder på elmasterne – stor fåreflok, æsel, hyrdehunde og hyrde – enormt landbrugsområde med mange gårde, dog ingen dyr ude i varmen – husene her ikke nær så farvestrålende, som i Catalonien, her har de mere farve efter bjergene, de ligger imellem, her er de heller ikke så indhegnede, som nordpå, hvor der meget ofte var store hegn og tykke mure om hvert enkelt hus.

17. – 21.08. Vejrudsigten for området / ACSI
Camping Ciudad de Albarracín, 44100 / Albarracín/Teruel, Spanien. 520 km. Koordinater: 40°24'43"N 1°25'38"W
Udflugtsmål: Albarracin, afstand ca. 2 km. Parking Pinturas Rupestres, Albarracin, Teruel, 40°23'16.3"N 1°24'23.4"W

Fik frokost ved 12-tiden i 34 gr.s varme, men det føltes ikke overvældende, da det også puster lidt. Videre gik det på den fantastisk gode motorvej mod Zaragoza, hvorfra vi kørte direkte sydpå og var fremme ved campingpladsen i
Albarracin lidt før kl. 17. Fik en dejlig, stor, aflang plads med lidt udsigt op mod den gamle by. Vi fik hurtigt stillet op og fik lidt sen eftermiddagskaffe, men vi vil ud og spise i aften – og det foregår jo først ved 20-21-tiden. Hyggede med computer og læsning.
Kl. godt 21 gik vi ned i byen og fandt en restaurant. Det var dejligt med en gåtur efter de mange timer, vi har siddet i bilen i dag. S. E. fandt ud af, at der var kommet en masse nyt arbejde ind til ham, som han må se, om han kan få lavet i morgen.
På restauranten fik vi mørbrad med en slags ovnstegte kartofler og måske en slags squash, der var oliestegte, samt en kæmpe humpel brød og hvidløgssmør til, - det smagte godt. Og S. E. vandt med 4, så han nu fører med 33!

Fredag d. 18. august.
Selv om der var megen snak og latter på campingpladsen i aftes, forstummede det og her blev meget stille ved 23-tiden og resten af natten. Vi har sovet rimeligt.
Efter morgenmad gik S. E. ”på kontoret” for at lægge billeder og dagbog ind på hjemmesiden og komme i gang med alt det, han skulle have lavet for Boligforeningen. I mens gik G. i gang med at gøre ”huset” rent, skifte sengetøj, vaske køleboks og køleskab af osv.

https://photos.app.goo.gl/2xwdJV842n6fhEMa7
Klik på billedet
Efter formiddagskaffe gik vi en tur til byen og videre op i den gamle bydel, der er blevet beskrevet som Spaniens smukkeste by. G. ville gerne helt op til borgen, så hun havde taget et par stærke tabletter, inden hun gik hjemmefra, for at kunne holde til det, men S. E. måtte opgive, da han ikke kunne få luft til sådan en opstigning, så efter vi havde gået rundt i byen, begav han sig hjemad, men dappede først lidt rundt i byen, inden han gik hjem, hvor han kunne få noget arbejde til side, mens G. gik og kravlede op til tårnet, der knejser højt over byen. Det var en anstrengende og varm tur, men også en stor oplevelse, da der var noget af en udsigt deroppefra. På hjemvejen købte hun nogle tomater og et flutes, så S. E. kunne få et stykke med solmodne tomater og sukker, - uhm – det elsker han. Da hun meget træt kom hjem, blev hun varmt modtaget af ham med en klapsalve og noget dejligt, koldt vand at drikke, - hun trængte! Nu ville hun ikke gå ét skridt mere i dag! 😊
Vi har set en hugorm (den sprang op lige ved G.s ben) og en del firben, da vi gik til byen.
Efter frokost arbejdede S. E. igen, mens G. lå på drømmesengen og læste, inden hun gik i gang med at skrive dagbog (med fødderne i en balje lunkent vand) og blev færdig med rengøringen.
S. E. er heldigvis nået ret langt med det arbejde, han skal have gjort, - G. har mest slappet af, da hun var færdig med rengøringen.
Først på aftenen gik vi en tur ned til vores ”supermarked”, hvor de virkelig har fået stablet mange ting ind på ret få kvadratmeter. Vi købte noget grofthakket svinekød?, der var formet som flade, runde ”krebinetter”.
Da vi kom hjem, hyggede vi videre, inden vi gav os til at lave aftensmad ved 21-tiden (hakkede kødklumper, som omtalt, salat, flutes, smørdampet kål)
Fik besøg af en kolibri igen, troede vi, - men da G. ville ind på Google og søge efter den, viste det sig, at det slet ikke er en kolibri, men derimod en art aftensværmer, (duehale) der altså også flyver om dagen. Rigtig mange før os er blevet narret af den, - selv en ornitolog, der i 10 mdr. var fast overbevist om, at han havde set en kolibri, så det var ikke så sært, vi lod os narre, men sød var den.
Temp. har været oppe på 35.8 i dag. Spil: S. E. vandt med 3, så G. er 36 bagefter!

Lørdag d. 19. august.
Så er vi allerede begyndt på uge 3, - forstå det om man kan! Sov skønt indtil S. E. tlf. bippede lidt i 5 – øv! Stod op til en vidunderlig morgen. Kørte til Teruel, hvor der skulle være en Lidl. Vi kørte en omvej for at komme dertil, da der skulle være et meget smukt naturområde et stykke udenfor byen her mod øst. Det er også ubeskriveligt smukt, så der vil vi på tur i eftermiddag, når S. E. er færdig med at arbejde.
Vi fik handlet en del ind, da Lidl er et udmærket sted at handle og vi var ved at være udgået for madvarer. Fik købt en del frugt, som G. svælger i, da det er helt utroligt lækkert hernede, samt noget forskelligt kød, som kunne komme i fryseren.Da vi kom hjem, begyndte S. E. straks på sit arbejde, da han har fundet ud af, at lige over middag, er den bedste tid at komme på nettet, der ikke er helt så godt her som på den forrige campingplads. Til gengæld er pladsen her meget, meget bedre og kan varmt anbefales. Mange brusere med dejligt, varmt vand, mange håndvaske og toiletter (med toiletpapir), mange indendørs kummer til opvask og tøjvask, - og så er her bare RENT! Her er også et hyggeligt grillhus med borde og bænke, hvor man kan grille sin mad og spise den.
https://photos.app.goo.gl/myXK9G4YJ3Zhr7zy8
Klik på billedet
Efter siesta kørte vi igen ud til den nationalpark Parking Pinturas Rupestres, vi kørte igennem i formiddags. Det var en helt utrolig, fantastisk, smuk oplevelse. Vi stoppede flere gange og gik ind for at se nogle af de ældgamle hulemalerier, der var rigtig mange steder derinde i området, eller for at fotografere de vidunderlige røde klippeformationer. DET VAR BARE EN OPLEVELSE AF DE STORE!
Fik vores meget sene eftermiddagskaffe, inden vi vendte snuden hjemad igen, - forinden havde vi nu samlet nogle kæmpestore fyrrekogler.
Og aftenens spilleresultat: 0-16 til S. E., så nu er han 52 foran!

Søndag d. 20. august.
S. E. havde bøvl med at få luft inde i vognen i nat, så han lagde sig ud på drømmesengen, - dejligt vi har den med – til ham om natten og G. om dagen. 😉 Han kom ind igen hen på morgenstunden, - til gengæld vågnede vi først til dåd hen ad kl. 9.
G. havde foreslået, at vi kørte en tur nordpå – halvvejs mod Zaragoza – da der skulle være både utrolig smuk natur og en rigtig spændende, gammel by med bl.a. en bymur på over 4 km. og et meget stort antal flotte kirker i forhold til byens ringe størrelse, men da S. E. tastede det ind på GPS`es, mente hun, der var for langt! Derfor tog vi det stille og roligt fra morgenstunden og kørte i stedet en lille tur her i omegnen. Turen var også MEGET SMUK, med høje klippeformationer i helt andre farver, end dem vi så i går, - mærkeligt det kan skifte så meget inden for så ganske få km.
Der var skiltet efter et vandfald og et udsigtspunkt, men så holdt skiltningen op og vi fandt det ikke!

I stedet vendte vi om og kørte hjemad, da G. gerne ville i kirke og de i receptionen havde bildt hende ind, at det var kl. 12. S. E. satte hende derfor af midt i byen og kørte hjem, for at få det (forhåbentlig?) sidste arbejde til side. G. gik først op ad en masse, masse trapper til kirken med mosaiktaget på tårnet, men det var en episkopal kirke, der var lavet om til et museum, så gik hun ned i byen igen og op til den anden kirke, der ligger ved opgangen til borgen, men der var en seddel på døren, hvor der vidst nok stod noget med kl. 19????? – så hun gik nedad igen. Pludselig begyndte kirkeklokkerne at ringe, så hun vendte om og gik nok engang opad (og det var VARMT!), bare for at konstatere, at kirken stadig var låst – så det bliver nok ikke her, hun prøver at komme til en spansk gudstjeneste. Så travede hun den lange vej hjemad – godt S. E. havde givet hende en vanddunk med! Hjemme var han i fuld gang med sit arbejde og blev så vidt færdig han kunne, inden vi spiste frokost og holdt siesta, hvor han tog en middagssøvn og G. fik skrevet dagbog og læst i en af Åse Andersens bøger om Moses. En helt igennem doven eftermiddag. Først på aftenen begyndte vi at rydde lidt op, - og da vi havde spist aftensmad (grillspyd, flutes, smørdampet kål og tomat/grøn peber-salat m. ost), pakkede vi sammen. Bagefter sad vi ude i den lune aften og nød det.
Aftenens spil blev til en forandring vundet af G., der nu ”kun” er 37 bagefter, da hun vandt med 15.

Mandag d. 21. august.
Stod op til en kølig morgen – bare 15 gr. – efter at have sovet godt begge to. Klar til afgang kl. 8.35.
GPS`en ville have os med en mindre vej syd- vestpå, men det havde vi ikke rigtig mod på med campingvognen på slæb, så i stedet for de 385 km. S. E. mente, vi skulle have kørt, blev det nu pludselig noget over 500 km., men det er der jo så ikke noget at gøre ved!
Pladsen, vi forlader, er en af de bedste, vi har været på endnu, - her er bare styr på det hele og meget rent. Ud af bruserne kommer kaskader af dejligt, varmt vand, - der er altid varmt vand til opvask og selv om campingfolkene kun kan spansk, forsøger de virkelig at være utroligt hjælpsomme – her har været GODT! Og så var den billigere, end den vi kom fra!
Da vi kørte mod Teruel, så vi et mærkeligt fænomen, det så næsten ud, som om det regnede opad, men det var nok bare varmedisen fra i går, der steg til vejrs. Vi så også 2 meget store fåreflokke med deres hyrder og hunde.
Vejret er overskyet, men dejligt kørevejr. Naturen er stadig smuk og afvekslende med dale og skråninger, der er grønne i mange forskellige nuancer af træer og buske, - højsletter, der enten er helt golde eller frodigt opdyrkede, som landbrugsjord med ret store gårde – og bjerge i alle mulige forskellige farver: røde, dybrøde, gule, okkerfarvede, grønlige, enkelte næsten helt over i det sorte, lyse – og mørkebrune, - og så ”blå” bjerge i det fjerne – det er bare FLOT!
Et stykke syd for Teruel, ville vi skære en del km. af ved at krydse ned med en mindre vej – det blev vidst dagens oplevelser!
Først kørte vi mange km., hvor der havde været brand – nok omkring 12-13 km,. der hvor vi kørte, men hvor bredt området var til siderne, kunne vi ikke bedømme, da det mange steder strakte sig så langt øjet rakte. Heldigvis var det ikke et særligt bebygget område og ilden var blevet stoppet, før den nåede byen.
Vi havde noget bøvl med at få GPS`en til at godtage den mindre vej, vi prøvede at sætte den til, så vi indtastede en mindre by midt på ruten – Gatova -og glemte, at tage den fra igen, da vi kom til byen, så vi havnede lige midt inde i centrum, hvor der sad en ordentlig flok mænd ved en cafe og ordnede verdenssituationen . Bums, så holdt vi der og kunne hverken komme frem eller tilbage. 😊 Heldigvis kom der en servitrice ud fra cafeen og hun kunne noget engelsk. S. E. fik kantet os lidt baglæns, men vi skulle have vendt helt rundt og med samme vej tilbage, som den vi kom med. Tilskuerne og debattørerne strømmede til - og gode, spanske råd var der mange af, de råbte og diskuterede i munden på hinanden og gestikulerede, som spanierne er ret gode til! S. E. fik kantet os lidt ned ad en gade og en mængde mænd kom og hjalp med at holde campingvognen, da der var temmelig stejlt, - mens G. kørte bilen lidt væk, - inden kofangeren fik flere skrammer, end den ene, den havde fået. De stod og hev og sled i vognen fra flere sider, for at prøve, at få den vendt. Vi fandt mover-fjernbetjeningen frem – og så ville den ingenting!, men det hjalp, da G. pillede batteriet ud og satte det ind igen – og stor var deres måben og forundring, da campingvognen pludselig begyndte at køre. FANTASTICO – FANTASTICO! Det gav respekt og vi fik både håndtryk og gode ønsker med på vejen – og så havde de bestemt noget at snakke om resten af dagen. Da vi igen havde spændt for og skulle til at køre, så vi, at der var flere mænd, der stod og holdt ventende biler tilbage – jo, jo, hjælpsomheden var stor, men S. E. ville godt have været oplevelsen foruden, - G. syntes det var ret sjovt!
Da vi senere kom på motorvejen, havde vi igen bøvl, fordi vi kom til at tage en afkørsel for tidligt, så vi måtte køre rundt og rundt inden vi fandt tilbage heldigvis opførte GPS sig pænt, men tiden løb, - S. E. var kaffetrængende, - G. var …..trængende og vi var ved at være godt sultne, da kl. allerede nærmede sig 13. Så kom der en rasteplads – skønt!

Da vi atter kom på motorvejen, gik det bare rigtig godt – vejen var god, trafikken ikke særlig slem og ingen afgift, så nu følte vi, det begyndte at lykkes for os, men S. E. var nu bekymret for, om der var plads på campingpladsen, når vi ankom ret sent.
Solen stråler fra en skyfri himmel og der er 37 gr.
Vi har kørt flere 100 km. gennem opdyrket område med landbrug, frugt (også flere slags, som vi ikke kunne se, hvad var?), vin og oliven. Det har virkelig set frodigt ud. Et sted kørte vi forbi et større vinslot, hvor der på markerne lå mange kæmpestore krukker.

21. – 25.08. Vejrudsigten for området / ACSI
Camping Despeñaperros, 23213 Santa Elena, Spanien. 385 km. Koordinater: 38°20'37.7"N 3°32'10.0"W
Udflugtsmål: 23711 Banos de la Encina, Jaén, ca. 37 km + retur. 38°10'17.4"N 3°46'30.8"W eller bare en natur-oplevelse Carretera de Albánchez, 23538 Albanchez de Mágina, Jaén. Ca. 116 + retur. 37°47'27.6"N 3°27'58.4"W

Var fremme ved Camping Despenaperros kl. 17.40, så det gik ikke så galt endda – og der var masser af plads! Satte os med en kold øl og en ligeså cola, da vi var både tørstige og lidt trætte, inden vi hurtigt fik stillet op – i 38 gr.s varme.
G. tog sig en skøn svømmetur i det dejlige, store bassin – S. E. tog sig en tur under bruseren, men der kommer også så meget vand ud, at man næsten kan svømme i det – også her er der rent og pænt.
Om aftenen gik vi en hyggelig tur ned og kiggede på byen, hvor der nu var kommet liv. Da vi gik hjemad, var der en lille pige på et par år, der gerne ville med os, så hun prøvede på, at tage S. E. i hånden, mens hun pludrede en hel masse og bagefter rakte hun sine små, buttede arme op mod G., der forbarmede sig over hende og bar hende tilbage til sin mor. Da vi kom hjem, sad vi ude og hyggede i den dejlige, lune aften – og G. vandt sandelig igen – med hele 2, så det ender nok med at hun fører, hvis bare ferien varer længe nok! – er ”kun” bagefter med 35!

Tirsdag d. 22. august.
Stod op til en dejlig, kølig morgen efter en varm og stille nat, hvor vi har sovet rimeligt. Formiddagen gik med læsning og computer, som er nogenlunde.
Efter siestaen kørte vi en rigtig dejlig eftermiddagstur til Aldea Quemada, som ligger ca. 25 km. herfra. Vi kørte opad og opad ad zig-zag-vej i en uendelighed. Vejen var ikke særlig bred, men ellers ganske udmærket. Naturen opad var fantastisk, - vi kunne se langt omkring: ned hvor motorvejen skar gennem landskabet med den ene mægtig høje bro efter den anden, ud over et svimlende antal olivenmarker, høje, vilde klipper i fantastiske farver, som vi aldrig har set andre steder i verden – G. er helt vildt betaget af dem – og over bløde bjerge, der var så grønne, så grønne.
Da vi kom op til den ret lille, søvnige by, blev vi forbavsede over, at gaderne var lavet i snorlige rækker lidt som i Christiansfeld, men kunne se, at det oprindelig var romerne, der havde anlagt byen. Vi besluttede, at køre videre op til næste by, der skulle ligge 18 km. derfra, da G. troede, at den havde en helt speciel kirke eller kloster, - det viste sig ikke, at være rigtigt, men alligevel nød vi turen derop, da der var meget skønt og spændende at kigge på undervejs. Der var gårde og bittesmå landsbyer, - oliven, oliven, oliven, - og så fandt vi ud af, at den ene slags ”frugtbuske”, som vi så i går, faktisk var helt lave vindrueplanter, nogle af dem så rigtig gamle ud, men de smagte vidunderligt – vi var jo nødt til at prøvesmage dem. Byen, vi kom op til, hedder Castellar de Santiago. Vi fik tanket, da det var noget billigere, end ved motorvejen, - og kørte lidt rundt i byen, der var bygget på nogenlunde samme måde, som den foregående med lige gader. Her var faktisk en stor kirke, bare ikke den G. havde set på nettet.
Da vi kørte nedad igen, havde S. E. sit kamera stående i forruden, så han kunne filme nedturen ad den smalle vej.
Var hjemme kl. godt 18, hvor vi satte os lidt i skyggen, hvor der puster en dejlig vind, inden vi gik en tur hen langs olivenmarken her lige nedenfor campingpladsen. Det var VARMT, da temp. var oppe på 38 gr., - den havde været helt oppe og vende på 39.
Der er et utal af blåskader her på pladsen, den er lidt mindre, end vores skade derhjemme, men vældig smuk med sine blå nuancer. Da vi havde vasket op efter frokost (resten af pizzaen fra i aftes, som G. havde lavet noget stærkt sovs til, da den smagte lidt sødt), sad der 5-6 skader under vores solsejl, på borde og stolerygge. G. gik op og tog sig en svømmetur og S. E. tog sin under bruseren, inden vi gik ned i byen, for at spise.
Der ligger en restaurant lige over gaden, når man går ned i byen, der gik vi ind, - eller ud, for vi sad selvfølgeligt på terrassen. Ville gerne have prøvet noget rigtig spansk mad, så G. forsøgte med ”dagens ret”, men den kunne vi ikke få, så vi bestilte vildt kød i svampesovs, - det smagte også rigtig godt, bortset fra, at det var for fed – for meget olie i!
Hjemme hyggede vi i den yderst stille aften med bl.a. et spil drillekabale, som G. vandt med 7, - dvs., at hun er 28 bagefter!

Onsdag den 23. august
Stille, - meget varm nat, så søvn er der ikke blevet for meget af!
Afslappet morgen. Tog afsted på udflugt kl. 10. Vi kørte med motorvejen syd-vestpå mod Andujar, hvor der var flere ting, G. gerne ville se. Der lå en Lidl i udkanten af byen, så der fik vi handlet lidt.
Allerførst skulle vi finde et sted at parkere, hvilket også lykkedes efter nogen køren rundt.
Så gik vi forbi et anlæg, hvor der var et rigtig flot springvand og videre ind i den gamle bydel, hvor vi skulle se Santa Maria kirken, - først fandt vi dog en anden kirke, St. Mighuel, men begge kirker var desværre låst. G. gik ind i et turistbureau, hvor der sad en vældig flink mand, der kunne noget engelsk. Han snakkede og forklarede en masse om, hvad vi kunne se i byen, - bl.a. hvor den 15-buede romerske bro lå, som G. også gerne ville se. Kirkerne åbnede først kl. 17 og der var jo længe til, men han tilbød G. at låse op til tårnet, der lå lige ved siden af turistbureauet, så der gik G. op ad de 100 trapper. S. E. blev nede, da han nok ikke havde luft til sådan en opstigning. Der var en fin udsigt over byen deroppefra. Tårnet lå ved siden af Santa Maria kirken, der har et flot tårn i mudèjarstil. (kunst og byggestil oprindelig af arabisk oprindelse)
Da vi havde trasket noget rundt i byen, gik vi tilbage mod bilen, men fandt et sted, hvor vi  kunne købe lidt, let spiseligt (noget butterdej med lidt skinkeagtigt i og et stykke pizza-lignende noget? – det kunne spises! 😉) og noget koldt vand, som vi satte os i anlægget og fik. Vi sad og kiggede på flere flokke af midaldrende mænd, der sad og hyggede sig med at spille Domino. Bagefter kunne vi sætte GPS til at køre ud til broen, som går over Guadalquivir-floden, da G. havde fået adressen på turistbureauet. Det var lidt sjovt at tænke på, at broen blev bygget af romerne for omkring 2000 år siden og stadig bliver brugt til at køre over, - det havde de garanteret ikke forstillet sig, at der ville komme sådanne mærkelige køretøjer og køre over deres bro, de gamle romere. Selve broen var ikke så spændende og bestemt heller ikke noget, de satsede på, at man skulle se, da der hverken var skilte efter den eller nogen speciel tilgang til den, - vi måtte ned over et område, hvor der havde gået geder og der var masser af deres efterladenskaber.
Bagefter ville vi køre op til et valfartssted, Santuario de la Virgen de la Cabeza, som skulle ligge langt oppe i bjergene, men anede ikke rigtig, hvor vi skulle køre hen og havnede i et industrikvarter, hvor alt jo var lukket pga. siesta, men G. spurgte en mand, der var ved at køre derfra. Og han vidste godt, hvor det lå, men kunne ikke forklare det, så han viste, at vi skulle vende bilen og køre efter ham. På et tidspunkt stoppede han og viste, at vi bare skulle køre ligeud, - så vendte han og kørte tilbage igen, - sådan en oplevelse er fantastisk og gør én glad.
Vi kørte så opad og opad og opad i ca. 30 km. Den første halvdel af vejen, lå der meget store villaer spredt på bjergskråningerne med swimmingpools, palmer, blomstrende buske og høje hegn om, men så blev der mere øde og de utallige olivenmarker ophørte. Det var en flot tur.
Vi kom op til valfartsstedet, hvor der skulle ligge en kirke – det gjorde der også og så lå det ene hotel ved siden af hinanden også deroppe, - det havde vi slet ikke regnet med, - havde godt nok læst, at stedet blev besøgt af 1000-vis af mennesker den sidste søndag i april, hvor de kommer for at ære helligdommens Jomfru Mariafigur. Den er også STOR! Et par hundrede Franco-tro tilhængere holdt stand heroppe under den spanske borgerkrig i 1937 i 8 måneder, indtil de til sidst blev angrebet af 20.000 republikanske soldater.
Temperaturen nåede i dag op på 40. Da vi igen kom hjem satte vi os lidt på vores ”puste-plads” og fik noget koldt at drikke, inden vi fik ryddet op, S. E. gik på nettet og under bruseren – dog ikke samtidigt! – og G. tog sig en skøn svømmetur.
Efter aftensmad, (pastaret og salat) som vi jo først spiser ved 21-21.30-tiden, gik vi en tur ned i byen – helt ned til kirken, hvor der hang oplyste guirlande-lamper fra kirken og over i træerne – og hjem – OPAD – igen. Alle vegne sad folk ude og snakken gik lysteligt. På pladsen med legeredskaber, var der igen samlet en stor flok yngre kvinder med deres mindreårige børn og babyer.
Aftenens spil vandt S. E. med 3, - 31 foran!

Torsdag d. 24. august.
Endnu en nat med alt for lidt søvn, da hunden på gården, der ligger i en oase hernede bagved, bjæffede og bjæffede i timevis – det var til at blive skør af at høre på – så G. ønskede den bestemt meget død og borte! De 4 unge mennesker, der bor her bag os, holdt også godt ud med snak og latter bedre blev det ikke, da pigerne på et meget sent tidspunkt, gav sig til at synge skønsang. Men vi overlevede og stod igen op til en dejlig morgen.
Midt på formiddagen kørte vi sydpå til Banos de la Encina, hvor der ligger en megastor borgaf maurisk oprindelse, som vi gik hele vejen rundt om, - desværre uden at kunne komme ind i den. Der var et skilt, hvor der stod nogle tidspunkter, bl.a. kl. 11.15, så vi gik ned igen, hvor vi var så heldige, at komme ind i kirken, - de er ellers for det meste låst hernede, men der gik en ældre dame og gjorde rent, så vi fik den set, bagefter sad vi på en bænk og kiggede på folkelivet, der udspandt sig i byen. Der var en del mennesker og de snakkede – på en bænk sad der en flok ældre mænd, der var ret sjove at iagttage. Da kl. var 11.20 traskede vi op til borgen igen, men den var stadig låst, så vi besluttede, at køre op til møllen, vi kunne se i den anden ende af den lille by. Første gang vi gik op til borgen, var S. E. så heldig at få en hund, der gerne ville adoptere ham – og ham der eeeeelsker hunde!

Vi kørte gennem uendelige olivenmarker, - nogle steder med træer, der virkelig så ældgamle ud. Jaèn provinsen, hvor vi bor, er olivendyrkningens hovedstad, og der findes langt over 150 mill. oliventræer i området. Spanien er verdens største olivenproducent med over en tredjedel af verdensforbruget.
Da vi kom hjem, tog vi frokost, - hvor S. E. kunne få sig en tomatmad med sukker – det eeeeelsker han i hvert fald! Og så oven i købet en af de meget mørk rød-grønne tomater, som der er sådan en god smag ved!
Bagefter holdt vi siesta – S. E. inde på sengen, - G. ude på drømmesengen med en god bog.
S. E. prøvede senere at indkode adressen på den campingplads, som vi flytter til i morgen, men det gik ikke alt for godt, så nu må vi se! G. tog sig et par dukkerter. Vi fik skrevet dagbog og lagt billeder ind på hjemmesiden – og ellers slappede vi bare af.
Først på aftenen begyndte vi at pakke sammen. S. E. gik og syslede lidt med det, mens G. var oppe og tage den sidste svømmetur i dette dejlige bassin.
Efter aftensmad (hakket oksekød, der var stegt med bacon viklet om, - auberginer, forkogte kartoffelskiver, løg og hvidløg stegt sammen i olie og godt krydret), sad vi ude og nød det under den stjerneklare himmel, - himlen er helt fantastisk om natten hernede i Spanien. Den er sort og virker uendelig høj, - og så er den fuldkommen oversået med stjerner. SMUKT!
Hen på aftenen gik vi vores aftentur. G. ville gerne ned og se tyrefægterarenaen, så der traskede vi ned. Den var selvfølgelig lukket, men en dør stod åben midt i porten, så hun gik ind og kiggede ned over den store arene, - det var da lidt spændende.
Sidst på aftenen spillede vi – G. vandt med 13 – så hun nu kun er 18 bagefter, - så nu synes S. E., at vi hellere må holde en spillepause! 😉

Fredag d. 25. august.

Stod op kl. 7.30 – og vi har SOVET i nat (med lidt ”starthjælp”). Kl. 8.30 rullede vi ud fra campingpladsen, der har været ganske udmærket, - ca. 180 kr. pr. døgn, - men standarden er bestemt ikke som hjemme. Swimmingpoolen har været mega-god – bruserne ligeså, men opvaske – og tøjvaskeforholdene har været meget ringe og faktisk ret ulækre!, - men alt i alt en udmærket plads. (BORTSET FRA NABOENS KØTERE!) Pladsen har engang været meget stor, men nu ligger en stor del af den bare hen og forfalder.
G. havde fundet ud af, at hun kunne have ”privat-toilet”, hvis hun bare sørgede for at lukke døren, når hun forlod toilettet, så tror folk nemlig, at der sidder nogen derinde! 😊 HA-HA!
Holdt en lille kaffepause kl. 10 ved en tank/restaurant, som stort set er de eneste steder, der er mulighed for at holde rast langs motorvejen, - til gengæld er toiletterne som regel pæne og rene, - med toiletpapir og gratis.
Det gik strygende sydpå, selvom motorvejen ikke er særlig jævn, - men gratis. Allerede kl. godt 11 var vi halvvejs og tog igen en lille kaffepause.
Mange steder så vi bønder, der var ved at brænde halm af på deres marker, - vi fatter ikke, at de tør vove det i den tørke. Vi har set rigtig mange steder, hvor der har været små ildebrande langs motorvejen i dag og andre dage.
Hernede sydpå ser vi flere mennesker, der arbejder på deres jorder, det så vi stort set ikke, hvor vi kom fra. Vi er nu ikke længere i ”olivenland”, men kører igennem store landbrugsområder, hvor de fortrinsvis dyrker korn, - her er dog også rigtig mange store kartoffelmarker, men kun enkelte, spredte gårde.
Vi har kørt forbi km. efter km. med skønne, blomstrende nerie-buske i midterrabatten på motorvejen, - det er flot og de blomstrer meget mere her, end længere nordpå. Måske G. kan få blomster på bordet igen, det har hun savnet.
Det gik rigtig fint rundt om Sevilla – og efter vi var kommet godt rundt om, tog vi frokosten

i 33 gr. varme, men det virker som om, det er varmere, sikkert pga. den højere luftfugtighed her tættere på havet.
Vi så en kæmpestor flok storke, der svævede lige over vore hoveder - og så ser vi jævnligt store rovfugle svæve højt oppe i luften, - nogle er meget store og har en helt lys vingeforkant, men vi har endnu ikke fundet ud af, hvad det er for én? S. E. havde jo ikke kunnet finde hverken koordinater eller vejnavn på campingpladsen, vi kørte efter, så det var lidt spændende, at køre af motorvejen, da vi kom til Alcalà de los Gonzules.

25. – 28.08. Vejrudsigten for området / ACSI
Camping Los Gazules, 11180 Alcalá de los Gazules, Spanien. 400 km. Koordinater: 36°27'50.9"N 5°39'53.4"W
Udflugtsmål: Gibraltar ca. 70 km + retur. 36°09'35.1"N 5°20'53.8"W og Castillo de Castella, 11350 Castellar. Ca. 80 km + retur. 36°19'11.2"N 5°27'09.3"W

Vi kom hurtigt til en meget hvid by, der var bygget op ad et bjerg og måtte holde ind for at prøve, at orientere os. Her så vi en del kvinder i deres flotte spanske nationaldragter, - desværre nåede G. ikke at fotografere dem, da vi holdt meget dårligt. (gad vidst om der var bryllup eller?). Vi fandt ud af, at vi skulle ind gennem centrum og så dreje fra i byens udkant og derefter yderligere 4 km. ud af en temmelig dårlig vej, men så lå campingpladsen der også – og havde middagslukning til kl. 16 – altså 5 kvarter - ØV! Vi gik en tur rundt på pladsen og orienterede os og fandt en plads, hvor vi kunne tænke os at ligge, - og da vi kom tilbage til receptionen, så den unge pige, der sad derinde os og lukkede op, så vi kunne komme ind på pladsen og stille op. Det var godt for temp. var 42.8 gr., mens vi stillede solsejlet op, - så det var godt, at komme ind i skyggen og få noget koldt at drikke, inden vi gav os til at pakke det sidste ud og rydde op. Bagefter sad vi og nød kaffen/theen, inden G. gik hen for at tage sig en svømmetur.
Pladsen er stort set en fastliggerplads med masser af løsgående hunde, der gør i et væk, så det bliver spændende, hvordan det vil gå i nat, - der er også hunde på ejendommen, der ligger lige bag ved os!
S. E. er meget optaget af det spanske sprog – han fatter simpelthen ikke, hvordan de kan blive enige om noget som helst, men det kan de måske heller ikke, det kan være, det er derfor, de snakker så meget, - men det værste er alligevel, at de lærer deres børn det, synes han!
Spiste resterne af pastaretten med salat til, inden vi gik en lille aftentur rundt på pladsen og ud ad den mørke landevej.
Troede ellers det var et roligt sted, vi havde valgt på campingpladsen, men lige efter os, ankom en meget, meget stor, - afsindigt larmende spansk familie, der ligger lige skråt bag os. Nu er kl. 23.30 og de begynder at slå pløkker i. Både børn og voksne råber stadig højt til hinanden og spiller ret højt ”musik”, så det er jo spændende, hvornår der bliver ro!!!!!
S. E. vandt med 4, - så stillingen er 22-0.

Lørdag d. 26. august.
Så er vi startet på uge 4. 😊
Det har blæst helt vildt i nat – og vore ”dejlige” naboer omme bagved, larmede stadig, da G. var oppe kl. 2 og selv helt små børn løb rundt i mørket, - men da S. E. var oppe en time senere, var der blevet stille. Så ro har der ikke været så meget af her i nat! – G. lå og tænkte onde tanker: Hun ville tage et grydelåg og en grydeske, når kl. blev 7 og så ville hun gå forbi ovre hos dem, og råbe: ”Natløb – natløb!”, - sådan som vi nogle gange gjorde, når vi møjsommeligt, havde fået ungerne til at sove på UA-lejre. Til gengæld har vi ikke hørt meget til hundene, som vi havde frygtet.

Det blæste stadig en del, da vi stod op, men stilnede noget af. Midt på formiddagen kørte vi
med kurs mod Gibraltar. Det var en flot tur, hvor vi så mange kreaturer, hvor der gik en del ibisser rundt mellem dem. Vi så en hel del storkereder i toppen af elmasterne langs motorvejen og et par stykker af dem, var der store unger i. Så så vi også et par gribbe, der svævede rundt lige over os, det var da noget spændende. Vi havde lidt besvær med at finde det sidste stykke vej til Gibraltar, da det ikke var særlig godt afskiltet, men det lykkedes da. Vi fandt ret hurtigt en P-plads og traskede så afsted sammen med alle de andre – og dem var der mange af! Og så var vi i Gibraltar – eller England, da det jo stadig er under engelsk overherredømme. Det var lidt sjovt, at tænke på. Vi skulle vise pas, både ved den spanske og den engelske grænse – og ligeså da vi kom retur. Selve ”The Rock” var hyllet i en stor, hvid sky, - det så noget specielt ud.
Vi vadede rundt i byen sammen med de 1000-vis af andre mennesker, der havde bevæget
sig til Gibraltar denne lørdag. Pludselig fik vi øje på Jyske Bank, der lå på en gade, der hed Jyske Avenue, så vidt vi husker og lidt efter så vi en stor Pandora-butik, så Danmark har da også sat sit præg her. På et tidspunkt fik vi nogle ret lækre, sprøde flutes med ost, skinke og salat, - de smagte udmærket. Mens vi sad og spiste, trak vagtparaden op til vagtskifte lige i nærheden af, hvor si sad, men vi nåede desværre ikke at fotografere dem, da der var så fuldt af mennesker. Mens vi spiste, skrev vi kort til Kjeld, så får vi se, hvornår han får det? Kortet blev puttet i en rigtig engelsk postkasse, - også affaldsspandene (Litter), var engelske. – ligeså dobbeltdækkerbusserne. Vi så flere gange nogle ”Bobbies”, der gik rundt på gaderne. Der var utroligt mange jøder i byen, det undrede vi os noget over, men fandt ikke ud af hvorfor??? Vi så næsten også



flere muslimske kvinder med tørklæde, end vi har gjort i hele Spanien. Vi var inde i et par kirker at kigge lidt, - i den ene (vidst nok katolsk?), var der netop nadver. G. var inde på et turistbureau, for at se, om hun kunne finde noget til scrapbogen, men det lykkedes ikke rigtigt. Da vi efterhånden ikke orkede de mange mennesker mere, vendte vi om og gik tilbage til bilen, for at køre hjem, - trætte og varme – især G. Nu var the Rock næsten fri af skyerne.
Tilbage i Alcalà de los Gonzules prøvede vi at sidde og hygge os, men det var ikke helt enkelt, da vore ”bagboere” larmede vildere end før. De spillede MEGET HØJT musik – eller hvad det var og jo højere de spillede, jo højere måtte de råbe, for at overdøve det. De er virkelig mange – G. har talt til 7 telte i deres klynge – 1 stort og 6 små.
S. E. lagde billeder ind og spillede lidt på sin tlf., ellers beskæftigede han sig ikke med det helt store, - G. læste og skrev dagbog, - afbrudt af et par gange i poolen.
Til aftensmad fik vi hot-wings med stegt aubergine, løg, hvidløg og tomat, flutes og salat.
Lidt før 21.30 kom campingmanden herned forbi i sin lille el vogn og der blev fuldkommen ro omme bag os, - ved ikke, om nogen har været oppe og klage? -men skønt var det i hvert fald!
Der er kommet en familie (2 børn og 2 voksne) her lige ved siden af os, det lyder som om, de har det vældig hyggeligt og de larmer ikke!
Det har blæst fuldkommen vildt i eftermiddag og i aften, - nogle gange som storm-kast. S. E. bandt teltdugene ekstra godt fast og satte ekstra pløkker i, men alligevel blafrede det, så vi ind imellem troede, det ville rive sig løst.
Og til en forandring vandt S. E. – denne gang med 6, så han er 28 foran!

Søndag d. 27. august.
Det har stadig blæst meget i nat, så solsejlet har blafret og vi næsten kunne blive helt søsyge, sådan som campingvognen gyngede ind imellem. Det har også lynet flere gange.
Kl. 8.30 røg vi ud af fjerene, da det pludselig begyndte at regne, - og vi havde en del ting, der til dels stod udenfor solsejlet.
Formiddagen gik med at hygge, spille lidt på tlf. og computer og læse, da det har regnet og tordnet en hel del af tiden. G. snakkede også i tlf. med Irene og Anne Marie. Lidt før middag kørte vi over på den anden side af motorvejen til et gammelt kloster, Ermita santuario de Ntra. Sra. de los Santos, der blev bygget i det sekstende århundrede til minde om de kristnes sejr over muslimerne. Det er det kloster i hele Spanien, der har flest billedgaver hængende. På vej dertil så vi en mægtig flok rovfugle, der kom flyvende op over os, - G. nåede at tælle til 40, og tror der var flere, men vi ved ikke, hvad det var for nogen? Vi ville have gået en tur her i byen på hjemvejen, men det blev ved med at regne, så vi ville se hvordan vejret blev længere hen på eftermiddagen. Da vi kom hjem, vaskede S. E. måtterne, der var godt indsmurte i jord og regn og vaskede bilens ruder, der næsten ikke var til at se ud af pga.
støv og regn og G. gav sig til at gøre rent, da mange af tingene, der stod under solsejlet var fuldkommen oversprøjtede af mudder, - S. E. pakkede det hele i bilen efterhånden, som hun var færdig med det, da vi kører videre i morgen. Bagefter fik vi en tomatmad, S. E. med sukker, - G. med mayonnaise og salt, - hver sin smag.

Vi tog et spil drillekabale, som G, vandt med 3 😊 25-0! S. E. lagde sig ind på sengen og tog en middagslur, mens G. først tog en svømmetur og bagefter lagde sig på drømmesengen i solen, der nu stråler fra en skyfri himmel, og læste.
Hen under aften kørte vi til Alcalà de los Gonzules, hvor vi ville op og se byen, men det var ikke helt enkelt, da alle veje enten havde ”indkørsel forbudt” skilte eller også endte de blindt, men det lykkedes os, at finde en p-plads, selv om byen var fyldt godt op med biler. Vi gik op i byen og det var godt nok spændende. Alle gader og trapper skrånede helt vildt, så de fastboende må virkelig have stærke benmuskler! Vi zig-zaggede op gennem en mængde smågader og op ad brede, skrånende trappetrin. Selv om man slet ikke kan fornemme det, var der faktisk flere store pladser/torve i byen, det undrede os meget, da det ellers nærmest ser ud, som om husene er klistret ind i hinanden. Det var en rigtig hyggelig by, at gå rundt i, - med masser af liv og biler, der snoede sig ind og ud i de snævre gader, - man skulle vidst være temmelig lokalt kendt, for at finde rundt.
Vi kom op til kirken, - der ikke var særlig køn – og gik ned igen! På vej ned mødte vi en
nonne, men ellers har vi ikke indtryk af, at der er så meget kristenliv hernede, - f.eks. kunne vi overhovedet ikke finde ud af, hvornår der var gudstjeneste, selv om vi spurgte.

Alcalà de los Gonzules er en af de byer, man kalder ”De hvide byer” - og bestemt ikke uden grund.
Da vi gik op til kirken, så vi igen en masse af de ret små rovfugle, vi havde set om formiddagen, - nu var de så tæt på, at S. E. kunne fotografere dem, - så må vi senere se, om vi kan finde ud af, hvad det er for nogen?
Hjemme lagde S. E. dagbog og billeder ind via sin tlf. og G. lavede aftensmad (spaghetti og pølser med salat til). Der kom en ret stor ugle flyvende ind over os, da vi spiste og vi kunne høre dens tuden længe efter. Bagefter prøvede vi at sidde lidt ude og hygge, men det duede ikke, da vi jo havde pakket solsejl og div. ned og der var en masse smådyr i luften – og nogle af dem stak – så vi trak ind i campingvognen. Spil 5-0 til S. E. (30-0)
Rigtig mange har forladt campingpladsen i løbet af eftermiddag og aften, da de fleste jo er fastliggere, der nok mest er på weekendbesøg – mange af dem fra Gibraltar, kunne vi se på nummerpladerne GBZ. Også vores afsindigt larmende ”bagboere” har pakket sammen og forladt pladsen – efterladende en ordentlig stak teltstænger midt på vejen! Vi savner dem ikke voldsomt – det er sådanne mennesker, der kan gøre livet surt for andre.
Vi har flere gange i tidlige morgentimer og om aftenen hørt tuden oppe fra de skovklædte bjerge, der ligger på den anden side af dalen. Hver gang det begynder, giver hundene sig til at gø vildt, så vi tror, det er ulvehyl.

Mandag d. 28. august.

Her har været lummert i nat og ”ubarmhjertigt” stille – hvordan skal man dog kunne sove i sådan en ro, hvor der hverken er nogen der larmer, eller blæst der får det hele til at gynge og ruske? 😊😊
Var klar til afgang kl. 8.40 i 22 gr. Det var ikke helt lyst endnu – og campingpladsen sov stadig.
Vi satte kursen nordpå ad den samme vej, som vi kom ad i fredags. Kort før Sevilla så vi et par enorme flokke dyr, - én med geder og én med får og så deres hyrder. Kom fint rundt om Sevilla i ”slipvinden” på et par store lastbiler med halm, som åbenbart kendte vejen, da de var gode til at lægge sig i den rigtige vognbane i god tid før, vi skulle dreje fra. Efter godt et par timers kørsel lykkedes det at finde en tankstation, hvor S. E. kunne få
veltiltrængt og velfortjent kaffe. Der lå en Lidl lige over for, hvor G. susede over og købte et frisk flutes til kaffen. Bilen blev også tanket – og så kunne alle igen.

Øst for Huelva – nord for det meget store delta-område, hvor der, blandt meget andet, er en masse flamingoer, var der i flere km. storkereder på hver eneste elmast, - på nogen var der både to og tre oven på hinanden, - en på toppen og en eller to på sidestængerne – det var vildt!
Kørte igen igennem et stort område med masser af forskellige frugttræer bl.a. citrusfrugter og enkelte olivenmarker. Vi var halvvejs ved middagstid og i Portugal få min. over 13, - og så var kl. pludselig kun et par min. over 12!
Vi tog en lille pause på den første rasteplads, vi kom til – og der var godt og gratis internet, så G. fik sendt en hel masse sms`er til familie og venner derhjemme. Mens vi holdt pause, steg temp. pludselig 8 gr., men den gik ned på 25 igen, da vi kørte videre. Vi kørte på motorvejen, der går parallelt med Atlanterhavet, så vi kunne af og til få et glimt af det.
Kl. 14 var vi i Alvor, hvor S. E. havde fundet en campingplads, vi ville bo på, - men så blev det ALVOR, for den var fuld. Vi fandt campingbogen frem og G. prøvede at ringe til et par andre campingpladser i området, men de ville ikke snakke med hende, - men så endelig på den tredje. og sidste lykkedes det og der var plads, så der ville vi selvfølgelig hen, - det var bare det, at vi ikke kunne finde en adresse på pladsen, så det endte med, at vi bare tastede bynavnet ind på GPS`en og så håbede det bedste. Vi kom også i nærheden og G. var inde i et supermarked, for at spørge om vej og endelig den fjerde. hun spurgte, kunne fortælle hvor vi skulle hen.

28.08 – 31.08. Vejrudsigten for området / ACSI
Camping Salema, Praia da Salema, 8650-196 Budens, Portugal. 430 km. Koordinater: 37°4'30"N 8°49'53"W

Campingpladsen er ganske udmærket og vidst den største i areal, vi nogen sinde har set.

Her er også rimeligt ro, bortset fra, at vi ligger tæt på indkørslen, hvor der kommer en del biler, men det stopper jo nok på et tidspunkt.
Vi fik pakket ud og stillet op – og S. E. fik sin øl, før han fik lagt billeder ind og bagefter gik sig en tur på pladsen. G. ryddede op og vaskede op, før hun også gik sig en tur her, mens S. E. tog sig en ”morfar” – eller det er måske en ”oldefar” i hans tilfælde?
Til aftensmad lavede G. en godt krydret, sammenkogt ret af bl.a. det sidste kød fra guldbrylluppet.
Om aftenen sad vi ude i ”kulden” – her er kun 24 gr. 😉
S. E. vandt med 8, så det står 38-0, - han synes næsten ikke det er sjovt længere, - tror G. synes det er sjovere, end han gør!
SÅ ER VI HALVVEJS PÅ TUREN.

Tirsdag d. 29. august.
Her har været utroligt stille i nat og vi har sovet godt. 😉 Stod op til en skøn morgen.
Midt på formiddagen kørte vi en tur nordpå mod Monchique. Det blev en fantastisk dejlig og oplevelsesrig tur. Først kørte vi et lille stykke inde i land langs med kysten, hvor det ene hotel afløser det andet, - og blev enige om, at det vidst var godt, vi ikke havnede i Alvor som planlagt, men kom længere ud på landet, hvor der er mere fredfyldt, end der hvor alle turisterne normalt slår sig ned.
Da vi forlod kysten og drejede mod nord, ændrede både landskab og byggeri sig kraftigt.
Husene blev fattige, at se på og der kom bjerge. Et sted måtte vi simpelthen gøre holdt, for at fotografere storkereder i hobetal, - i elmaster, i gamle, udgåede træer, i små, for groede frugttræer og alle steder, hvor storkene kunne finde et sted at placere en rede. I mange af rederne var der storke. Pludselig, mens vi stod og kiggede på en stork i en rede, kom der en flok storke flyvende lige ind over os, - et par stykker af dem landede i reden, mens de alle knevrede helt vildt. Så skete der noget helt fantastisk – der kom ”sort sol” af storke. Den ene kæmpestore flok efter den anden trak ind over os. Der var 1000-vis af storke – man tror ikke sine egne øjne – sikke et syn! Da de var væk, kørte vi videre mod nord. Stoppede et sted ved en meget smuk udsigt ud over et mægtigt dal-område. Fortsatte så igen nordpå, indtil S. E. pludselig observerede nogle mærkelige træer. Vi fik stoppet i en fart og opdagede, at det var korktræer, hvor kork-barken var skåret af. S. E. havde et par gange snakket om, at det kunne være sjovt at se korktræer, nu fik han det sandelig at se, - både træerne, nogle der var ”høstet” og kork i store stakke – og på hjemturen så vi igen massevis af kork og nogle mænd, der var ved at læsse en lastbil med korkbark.

I Monchique gjorde vi holdt og gik lidt rundt i byen, der nu ikke var den mest spændende, vi har set. Var inde og se en kirke og traskede lidt rundt i gaderne, inden vi fortsatte vestpå for at køre en anden vej hjem. På hjemturen måtte vi simpelthen stoppe den ene gang efter den anden, da naturen var så ubeskrivelig flot. Et sted var der igen barktræer og S. E. prøvede (næsten) forgæves at skære noget af med en skarp kniv eller rive det af med en spidstang, men det sidder bare fast, så det må være noget utroligt skarpt værktøj de bruger, til at skære det af træerne med, når de ”høster” det! På et tidspunkt begyndte sulten at melde sig, så da vi kom forbi en lille restaurant langt ude på landet, blev vi enige om at se, hvad de kunne byde på. G. stod og fumlede med sin ”Turen går til Portugal” bog, for at se, om hun kunne finde noget spiseligt på ”menukortet”, der var en tavle beskrevet med kridt. Der blev sendt en yngre tjener hen til hende, som kunne noget engelsk. Han havde en lille seddel i lommen, hvor han havde skrevet, hvad de serverede, men fandt sandelig også et menukort på engelsk. På det stod mere traditionelle ting, men G. havde lagt mærke til én af tingene han havde på sin seddel, som måske kunne være lidt mere spændende. Hun konfererede med S. E. og vi blev enige om, at det kunne være ret sjovt at prøve noget ægte portugisisk mad, så det bestilte vi – og var spændte på, hvad vi fik serveret? Vi fik et ret stort fad med 2 slags bønner (altså kærnerne), kartofler, nogle lidt majsagtige ”ting”, blodpølseskiver med byggryn i, grisehjerte, grisetunge, nyrepølseskiver eller måske lungepølseskiver, grisehale, meget fed flæskesvær, ribben med lidt kød på, grisekæber, en slags meget faste, røgede pølseskiver og så en anden slags sorte pølseskiver med en stor fedtklump midt i. Det lyder måske ikke så lækkert, men det smagte faktisk rigtig godt og da der var nok af det, kunne vi jo bare skære det fede fra, som vi ikke havde lyst til. Bagefter kørte vi ned med en lille vej, i håb om, at komme forbi en sø, som vi kunne se oppe fra restauranten og som skulle forgrene sig ind i landet, men det lykkedes nu ikke at komme ned til den. Men nedad gik det – og bare nedad - bilen kunne ikke holde sig bremset i 2. gear. Vi kom igennem et meget fattigt område, hvor nogle af husene vitterligt ikke lignede menneskeboliger, men der hang vasketøj ved flere af dem, så de var beboet.
Vi var hjemme igen midt på eftermiddagen, - tog kaffe/the og S. E. lagde sig ind på sengen lidt, mens G. lagde sig på drømmesengen med den sidste af Moses-trilogien. Bagefter ville G. gerne ned til havet og bade, så vi kørte ned forbi campingpladsen til selve byen, Salema, - men der var godt nok for mange mennesker for S. E. Han tilbød at vente i bilen, mens G. badede, men det syntes hun nu ikke, han skulle i den varme, så vi kørte hjem igen.
Til aftensmad fik vi bare brød, da vi jo havde spist varm mad, - og sluttede aftenen med et spil, der endte 10-0 til S. E. (48-0) G. troede ellers, det ville vende, når vi nu var halvvejs!

Onsdag d. 30. august.
S. E. har ikke sovet for godt i nat, da der kl. 0.30 kom et yngre par og holdt ind lige ved vores ”soveværelsesvindue” og manden blev ved med at gå rundt og klappe med bildøre og larme i meget lang tid, - G. sov godt, så hun hørte dem først ved 5-tiden.
Stod igen op til en dejlig morgen. Midt på formiddagen kørte vi en mindre tur østpå for at se, om der skulle være flamingoer i vandområderne ved Alvor, det har der nemlig før været, kunne vi læse, men vi så nu ingen. I stedet så vi masser af måger i forskellige udgaver, en del ibisser, der lettede, da vi kom og en hvid hejre, med lang fjerdusk i nakken. Derfra kørte vi til Ponta da Piedade, hvor der var helt fantastisk smukt. Høje klippestykker, der rager op i det blågrønne vand, små bugte med den dejligste sandstrand, huler og grotter i de forrevne klipper, små grotter og grotter så store, at man kan sejle igennem i klipperne, der står ude i vandet, - det var så smukt, at ikke engang turistbrochurerne kan beskrive det!
Vi så en kamæleon derude, men den falder så fantastisk i med strå og små grene, at havde der ikke været nogen, der stod og så på den, da vi gik forbi, havde vi aldrig fået øje på den. Der er fantastisk mange kaktusser og agaver hernede og de ser bedre ud, end de knastørre i Spanien.
Da vi kom hjem, fik vi lidt sent frokost. S. E. tog sig en middagslur, mens G. traskede de præcis 2000 skridt ned til Salema, hvor hun kunne bade. Der var ikke mange mennesker, der hvor vejen endte og hun kom ned, men ved begge sider var der hoteller og fyldt op i alle de mange liggestole, der stod der. G. nød det skønne Atlanterhav og bølgernes rullen ind mod land. Der var små døde makrel-lignende fisk et lille stykke ude i vandet, dem samlede hun op og smed op i luften til mågerne, der lynhurtigt kom og snuppede dem – det så et par hollandske børn og kom hen og ville være med. Kl. 15 havde hun aftalt med S. E. at han gerne måtte hente hende igen, så slap hun for den lange gåtur opad i varmen.
Ved 19-tiden kørte vi nogle km. vestpå for at se solen gå ned i Atlanterhavet helt ude ved Cabo de Sao Vicente, hvor klipperne rejser sig lodret op af havet (75 m.) - og sikke et syn. Der var rigtig mange mennesker derude, men også god plads, da der er et stort område med forrevne klipper, man kan stå på.
Undervejs ud til Cabo de Sao Vicente var vi inde i en Lidl for at proviantere lidt. Da vi spiste lokal ”bondemad” i går, fik vi de mest lækre oliven til, - og vi fandt nogle rigtig gode nogen i Lidl, som kunne minde noget om samme smag – og så var de oven i købet de billigste, de havde.
Hjemme fik vi meget sen aftensmad (hakket oksekød, ris, champignons sovs, salat og skønne oliven)
Og aftenens spil blev bare helt fantastisk: 19-0 til S. E., så nu er han 67 foran!


Torsdag d. 31. august.Faldt godt i søvn i aftes, men kl. 1.15 begyndte vores fuldkommen skøre ”bag-nabo” igen at larme, som han gjorde sidste nat – han klappede med bildørene og så lå han inde i bilen, hvor de sover, og lyste rundt og rundt med en kraftig lommelygte og det var jo kun et par m. fra vores vindue, hvor vi ikke kan have gardinet trukket for, da det så kniber for S. E. at få luft. Så lå G. der igen og fik onde tanker, om hvad hun kunne finde på at gøre – fyda!
Stod op til den skønneste morgen. Klar til afgang kl. 8.30 – vi kan efterhånden bare det der! 😊 Mens S. E. lige ordnede det sidste, var G. oppe og betale. Det kostede ca. 500 kr. for 3 nætter, så det var jo ikke så galt, hvis man betænker, at det er på Portugals mest besøgte kyststrækning. Camping Alvor, hvor vi skulle have boet, var noget dyrere og denne plads var meget mere noget for os! Campingpladsen var såmænd ganske udmærket. Bade og toiletforholdene lidt specielle, men det fungerede da, skønt det ikke var det reneste, vi havde set, men G. fandt ud af at bruge handicaptoilettet, det var noget renere og med toiletpapir. Dørene var lige som gammeldags staldlåger og toilettet skulle man dreje en knap, for at skylle ud, men sjovest var nu el tilslutningen, det var bare en almindelig kabeltromle, der lå på vores grund og som vi skulle dele med de 4 andre enheder, der lå ved siden af os, så det skete, at strømmen svigtede, hvis vi alle var hjemme og havde gang i madlavningen på samme tid. Der var ikke varmt vand til hverken tøj – eller opvask

Kørte østpå og videre nordpå med rimeligt gode motorveje. Holdt både for-formiddagskaffe og formiddagskaffe, så det gik rigtig godt i dag. 😊 Første gang vi holdt pause, kom vi ind i campingvognen til et køleskab og et gulv, der sejlede i æggehvide, da køleskabsdøren var gået op og 2 æg var knaldet. G. fik tørret op, så godt hun nu kunne, men der foreligger nok et større renselsesprojekt, når vi når frem. Har hørt, at det skulle være godt, at vaske hår i æggeblomme, måske er det også godt, at vaske gulv i æggehvide?
Vi har kørt gennem et meget brunligt landskab med en del landbrug med forskellige

afgrøder, flere får– og kreaturflokke, en stor flok heste (20 stk.), forskellige frugtplantager, olivenlunde, mange, mange større og mindre marker med korktræer (et mærkeligt træ, - hvis man skærer barken af andre træer, går de jo ud, men korktræet virker fuldkommen uberørt af det. Man kan høste kork første gang, når træet er 25 år gammelt og så igen hvert 9. år), melonmarker, vinmarker, der et sted var fuldkommen overdækket og der var en masse mennesker der, så vi mente, de måske var ved at plukke, men hvorfor de var overdækket, ved vi ikke – måske spisedruer? Et område, der nærmest var en kæmpemæssig køkkenhave, store gammeldags vandingsmaskiner, og en del storkereder, - hvoraf en var på en ganske lav stub, en på en tyk pind, der stod lige nedenfor motorvejen ,så man kunne kigge lige ned i den og en på en lav betonsøjle, der stod på en mark, - man kan da sige, at storkene ikke er kræsne hvad angår bolig hernede, - og det kommer nok heller ikke i pressen hver gang, der er nogen, der får unger! 😉
Da vi spiste frokost kl. 12.20, manglede vi kun 147 km. af de i alt 414 km., vi skulle flytte os i dag, så det er da gået rigtig godt. G. fik ringet til campingpladsen, for at høre, om der var plads til os, da der ikke er andre pladser i nærheden og vi nødig ville risikere, at komme til en fuld plads igen.

31. – 04.09. Vejrudsigten for området / ACSI (1 fridag og bademulighed)
Camping Pelinos-Tomar, Pelinos 77, 2300-093 / Aboboreiras/Tomar, Portugal. 417 km. Koordinater: 39°38'17"N 8°20'12"W
Udflugtsmål: Castelo de Marvão, Marvão, Portugal. 130 km + retur. 39°23'47.1"N 7°22'46.1"W
Batalha, Portugal. 52 km + retur. 39°39'32.0"N 8°49'27.2"W

Lige lidt før kl. 15 var vi fremme og blev budt hjerteligt velkommen af en ung hollandsk kone. Hun og manden har boet hernede i 7 år og er vældig glade for at bo i Portugal. Der virker, som om der er styr på tingene her, - primitivt, men hyggeligt og rent.
Vi ligger under nogle mægtig høje, ikke særlig kønne eukalyptustræer, som smider med frøkapsler, så hun mente, vi måske blev vækket af dem i morgen, hvis de havnede på taget. G. samlede en kaktusfrugt op, som lå på jorden og spurgte, om den kunne spises, - det kunne den, man skulle bare skære den over og så spise den med en ske, - det prøvede G. selvfølgelig og den smagte udmærket, lidt syrligt, men ikke af så meget – og så fik hun selvfølgelig også et par stikker i fingrene!
Vi fik hurtigt en velkomst-øl og cola, da det var ret varmt. Fik pakket ud, stillet op og ryddet op, - og G. fik gjort rent efter æggehvide-svineriet, inden hun tog en svømmetur i det lille bassin, som hun havde for sig selv, mens S. E. prøvede at komme på nettet, da der var lidt arbejde, der skulle gøres, - det lykkedes også, men der var næsten ikke datakraft nok til, at han kunne arbejde.
S. E. gik også en tur op til kirken, mens G. svømmede, - og bagefter, mens S. E. lagde dagbog ind, gik G. en tur derop og ned til den lille restaurant, der ligger her neden for campingpladsen. Det er absolut ingen overdrivelse, at skrive op og ned, - for det går op og ned, - meget stejlt endda! Campingpladsen er terrasseanlagt med nogle gedigne højdeforskelle.
Til aftensmad sad vi i mørket og spiste pizza med salat til. Og G. vandt aftenens spil med 8, så nu er hun ”kun” 59 bagefter.

Fredag d. 1. september.
Så er det årets første efterårsdag, men det mærker vi nu ikke meget til hernede, da temp. stadig har været oppe og svinge omkring de 30 gr. I Danmark kan man jo heller ikke mærke meget til det, da der ingen sommer har været i år!
S. E. prøvede igen nettet og det lykkedes da delvist, men det er ikke godt hernede. G. fik fundet de lidt varmere dyner frem og lagt rent sengetøj på, da temp. om natten ikke er så høj.
Hen på formiddagen kørte vi til Tomar, da vi kunne se, der skulle være marked. Alle gæster på campingpladsen får til låns et hæfte med mere eller mindre fyldestgørende beskrivelser af en masse ting, man kan se her i området, - og deri havde vi læst ang. markedet, - værre var det at finde det, for det med adresser er et helt kapitel for sig hernede, - men vi fik parkeret et sted, vi mente kunne være nogenlunde nær centrum og spurgte om vej og det var ikke særligt langt fra markedspladsen. Vi skulle så betale for at parkere der, men G havde ikke mange småpenge og spurgte en dame, der også skulle købe p-billet, om man kunne betale med sedler, det kunne man ikke, så hun puttede resolut penge fra egen pung i og betalte for os og ville bestemt ikke have G.s småmønter, der kunne dække det, hun havde lagt ud. De allerfleste er utroligt søde og hjælpsomme hernede – dejligt!
Vi gik så hen til markedspladsen og den var stor. Et stort område med boder, hvor de
solgte tøj, sko, tasker, tingel-tangel, småting til husholdning og værksted og en masse forskelligt andet. Og en mægtig stor hal med boder, hvor de solgte brød, ost, skinke, fisk (også nogle som vi slet ikke kunne finde ud af, hvad var?), kød af mange forskellige dyr (bl.a. ”forelskede” S. E. sig i en mægtig bunke grisetæer), blomster – både i plastik og naturel, grøntsager og frugt i masse-massevis. Der var nok at kigge på og købe. S. E. fik sig et stk. tørret ost og vi købte et brød, noget ost og skinke, til at tage med til frokost. S. E. opdagede også en bod, hvor de bl.a. havde staticer, som G. så gerne vil bruge til sine tørrede blomsterdekorationer. Vi købte også et par forskellige slags oliven. De ligger utildækkede i store portioner, hvor man bare med fingrene tager en for at prøvesmage. Da den gamle kone, vi købte de første af, ville putte dem i en plasticpose, rendte nogen af den ved siden af og løb ud på det ikke særligt rene bord, - hurtigt tog hun dem op med fingrene og puttede dem ned i posen til de andre, vi skulle have. 😊 S. E. lignede efterhånden et pakæsel, da han insisterede på at bære det hele. Til sidst gik vi vejen forbi, hvor vi kom ind, da S. E. syntes det kunne være fint, hvis G. købte sig en bluse, hun havde kigget lidt på, men det blev nu ikke den, men 2 andre, der kun kostede det halve og var meget sødere.
Da vi kom tilbage til bilen, satte vi os over i parken, der lå lige overfor, for at spise vores frokost. Bagefter kørte vi et par km. uden for byen, hvor der ligger et fantastisk bygningsværk, Aquaducto dos Pegoes. En akvædukt, der er 6 km. lang og består af 180 buer og bygget i det 17. århundrede.
Vi ville så have kørt en tur rundt om søen, der skulle ligge en halv snes km. herfra, men digitaliseringen er noget mangelfuld hernede. Vi tastede en halvstor by ind på GPS`en, som ”hun” godtog og vi kørte forventningsfulde afsted, men blev ret hurtig klar over, at det nok ikke var helt, som det burde være, - og da ”hun” så pludselig midt på motorvejen erklærede, at nu var vi ved målet, syntes vi ikke, ”hun” var alt for klog! Vi prøvede flere andre muligheder, men det blev det ikke bedre af, så det endte med, at vi satte kursen hjemad i stedet for – uden at have fået bare et enkelt glimt af søen! Men vi så en del små portugisiske landsbyer, hvor de fleste virkede ret fattige, - og vi så mange steder, hvor skovbranden for et par måneder siden, havde hærget. Da vi kom hjem, tog vi eftermiddagskaffen, - S. E. fik sig en middagslur, - G. vaskede sine nye bluser og lå på drømmesengen og læste, - tog sig senere en svømmetur. Hen under aften gik vi en tur op til kirken og ned i skoven bagved. Her lå der smukke stykker marmor og S. E. fandt sig et flot stykke bark fra eucalyptustræerne.  Da vi kom hjem, lavede G. aftensmad (spaghetti bolognese) og bagefter sad vi ude i den dejlige aften med hver vores sysler. G. vandt aftenens spil med 4, så S. E. nu er 55 foran – det går i ”rasende” fart tilbage for ham.
😊


Lørdag d. 2. september.
Sikke en ro, der er her om natten, - kun en enkelt gang imellem er der et par hunde, der bjæffer. Vidunderlig lun og dejlig morgen, at stå op til.
Formiddagen gik helt af sig selv – med stort set ingenting! S. E. spillede lidt og gik og nussede lidt rundt på campingpladsen, der ikke er ret stor. De få pladser, der er opdelt, er til gengæld rigtig store og dem har vi en af, men de fleste steder, kan man bare ligge, hvor man har lyst til. S. E. fandt sig nogle lækre, modne figner på nogle små træer her lige over vores hoveder. G. læste og spillede lidt og vi kiggede på en lille omlægning af turen, da to af dagsturene vi har planlagt hjemmefra, nok bliver lige i overkanten af, hvad der er godt for os, men vi tog jo én dag mindre på en plads for et stykke tid siden og tager igen én dag mindre på den næste plads, vi kommer til, så derfor kan vi tage to campingpladser i Spanien på hjemturen i stedet for den ene, vi havde valgt.
Efter frokost kørte vi til Tomar, hvor vi handlede i Lidl, før vi kørte videre vestpå. S. E. fik ”lokket” G. til at købe et pat travesko til ca. 187 kr., de er rigtig søde, røde og vejer næsten ingenting.
Derfra kørte vi til Ourem, hvor vi var inde på en kirkegård med nogle gevaldige mausoleer, der var bygget til de rigere familier, lige bag dem lå nogle små jordforhøjninger med et par enkelte plastikblomster stukket ned i, men ingen gravsten eller andet, der kunne fortælle om, hvem der lå der. En del grave havde større eller mindre monumenter med billeder af den afdøde på. Kirken var låst, så den kunne vi ikke komme ind i. Vi havde også snakket om, at se slottet fra det 8. århundrede, men det lå på toppen af et bjerg og det var varmt (op til 38 gr.), så det begav vi og kørte i stedet videre til Fatima, der skulle være det andet mest besøgte pilgrimssted i verden efter Vatikanet i Rom. (Ved ikke om det passer, da jeg mente, det var Lourdes?) I Fatima oplevede 3 små hyrdebørn d. 13. maj 1917, at Jomfru Maria åbenbarede sig for dem og åbenbaringerne fortsatte i tiden efter, selv om børnene blev spærret inde, da man mente, de var tossede. Vi valgte at nøjes med at se den enorme kirke, der er bygget på stedet, lidt på afstand, da vi syntes, der var mennesker nok, der besøgte den!
Videre gik det til Batalha, hvor der ligger et fantastisk bygningsværk. Et kloster der blev bygget, for at fejre et slag, der blev vundet i 1385. Batalha klosteret er med på UNESCOS verdensrangliste. Klosteret er bygget i tre forskellige arkitektoniske stilarter, men aldrig blevet færdigt – et typisk udslag af ”amanhå”, - hvilket betyder i morgen.
Vel hjemme igen efter en skøn og oplevelsesrig tur, tog S. E. sig en efter-siesta, mens G. tog sig en svømmetur.
Vi hyggede en stund med at lægge billeder ind og skrive dagbog, før G. varmede resterne fra aftensmaden i går og lavede en portion frisk salat til.
Da vi var færdige med opvasken, var kl. blevet 21.30 og vi satte os ind i vognen med hver vores spil, inden vi tog vores drillekabale, som G. vandt med 5, - så nu er S. E. 50 foran.
Kirkeklokkerne har ringet med en sød lille melodi hver halve time i dag, - det har været rigtig hyggeligt, at høre på.
 
Søndag d. 3. september. Kold morgen, - der var kun 14 gr., da vi stod op og S. E. mente, temperaturen havde været helt nede på 10 gr. i løbet af natten, - sikke nogle temperatursvingninger, da den samme eftermiddag igen kom op på 38 gr.
Midt på formiddagen kørte vi til Tomar, for at komme ind og se den kæmpestore klosterfæstning, som Tempelherrerne havde beboet omkring år 1500. Det var et ganske imponerende bygningsværk. Vi gik rundt og kiggede en rum tid og var mange gange målløse over, at de formåede at bygge så storslået dengang. Da vi kom ned igen, spiste vi G.s flutes med ost og skinke, - og det var ikke så ringe endda. Bagefter kørte vi med mindre veje mod Constancia. Undervejs kom vi forbi en temmelig ny kirke, som ikke var låst, så den var vi så heldige, at komme ind og se.
Den var så flot i al sin enkelthed i forhold til mange af de ellers prangende katolske kirker, vi har set rundt om i verden. Da S. E. var gået ud igen, kunne G. ikke dy sig for at prøve at synge lidt i den – og sikke en akustik, det var helt fantastisk! Vi fortsatte så til Constancia, hvor vi kørte op til en kirke, hvorfra der var en pragtfuld udsigt ud over byen, hvor 2 floder mødes. Prøvede også at køre lidt rundt i byen, der skulle være ret speciel, men vi har måske set for meget? Jo, byen var da bestemt pæn med sine hvide huse og bygget op ad en bjergvæg. Videre gik turen til Almourol, hvor der ligger et ”eventyrslot”, - bygget på en lille klippe midt i floden. Her fik vi vores eftermiddagskaffe med den skønneste udsigt over slot og flod. På hjemvejen ville vi med en bestemt vej, for at køre langs floden og komme forbi en stor dæmning. Vi mente, vi måtte krydse floden, for at komme den vej, så vi prøvede at gøre det over en lille bro et sted, men fandt da heldigvis rimeligt hurtigt ud af, at det var den forkerte flod, vi havde krydset, så vi måtte tilbage igen, - og havde faktisk opgivet at komme den vej, men det havde Madam GPS ikke! Det var vi rigtig glade for, da det var en smuk vej og vi kom til den store dæmning, hvorfra der var den skønneste udsigt. Kørte hjem med en mindre vej, der snoede sig og kom bl.a. forbi et mærkeligt hus med stolper og krummelurer.
Hjemme slappede vi lidt af, - S. E. med en ”oldefar” og G. med en svømmetur. G. fik lov af campingkonen, at prøve at grave nogle baby-agaver op til sin ”samling”, - så må vi se, om de kommer? G. fik også samlet nogle akacie-frøkapsler, der er meget dekorative. Bagefter tog vi solsejlet ned og pakkede sammen, så vi var klar til afgang fra dette dejlige sted i morgen. Vi har været rigtigt glade for at bo her, - vi har følt os meget, meget velkommen, har oplevet stor gæstfrihed og hjælpsomhed, her har altid været pænt og rent, her er primitivt, men på en hyggelig måde og her er, hvad man har brug for, - bortset fra, at der mangler lys på pladsen om natten, da den jo er MEGET kuperet.
Om aftenen var vi nede på Cafe Maximo og spise. S. E. fik grillstegt kylling med masser af pommes frites og (udkogte) broccoli til, G. fik et pænt stort stykke grillet ørred med pommes frites og smørdampede (møre) gulerødder, bønner, majs og ærter til, men det smagte vældig godt. Dertil fik vi en skål salat, S. E. fik en ret stor øl og G. en ordentlig ”balje” god hvidvin, - og til dessert fik S. E. teramisu og G. fik en lækker chokolademousse, derudover kunne vi have fået kaffe med ”en lille èn” til - alt sammen til 9.50 euro pr. snude. Et tilbud, som han har lavet i forbindelse med campingpladsen, men der er til gengæld ikke andre slags retter at vælge imellem.
Hjemme hyggede vi lidt med bl.a. aftenens drillekabale, som G. vandt med 4, så S. E. fører med 46.

Mandag d. 4. september. G. startede dagen med en frisk svømmetur, - og ærgrede sig lidt over, at hun ikke havde gjort det hver morgen, for det var så skønt!
Da vi var færdige med at pakke, gik hun op og betalte - 77.50 euro for 4 nætter – og kl. 9.05 kom campingmanden med sin 4-hjulstrækker og hentede vores campingvogn op ad den vildt stejle bakke, - ikke alene var den stejl, men også meget lang, så S. E. var glad for, at vores bil ikke skulle stå model til det! Han kørte vognen helt op til kirken, hvor der var god plads til, at han kunne spænde af og vi spænde for.
Det har regnet en lille bitte smule, men været lunt i nat og her til morgen er det stadig lidt lummert og ret overskyet.
Vi kom hurtigt på en temmelig ny og god motorvej, så det gik fint nordpå. Allerede kl. 10.30 var vi næsten halvvejs af de 228 km., vi skulle køre i dag, - og tog os den første gang formiddagskaffe. Skovbrandene har hærget frygteligt i dette område, - for en gangs skyld, har pressen ikke overdrevet, når de har berettet om katastroferne hernede, det er virkelig slemt! Der har været masser af mindre brande, - fra nogle enkelte træer til nogle få km., hvor det har brændt. I det første enorme område, hvor vi rigtig kunne se, hvor galt det havde været, var der allerede lysegrønt under de afsvedne træer, så det har nok været et af de første steder, hvor det rigtigt har været galt. I det næste store område, vi kom til, var der stadig fuldkommen sort og der lugtede af sod, så det var af nyere dato, men det har jo også brændt i flere måneder hernede. Et sted var der en del udgåede træer og fuldkommen grønt under dem, så det er sandsynligvis en brand fra sidste år.
Vi er kørt igennem et meget smukt område med skovklædte bjerge og beboede dale, - har også set en del vinmarker og både traditionelt portugisisk landbrug med små jordlodder og store ”køkkenhaver”, hvor de dyrker frugt og grønt med salg for øje. Vi har igen i dag set masser af storke, der kom flyvende lige over vore hoveder. 

04. – 6.09. Vejrudsigten for området / ACSI
Parque de Campismo Sol de Vila Chã, 4485-722 / Vila do Conde, Portugal. 221 km. Koordinater: 41°17'53"N 8°43'58"W
 
Vi ankom til campingpladsen i Vila do Conde allerede kl. 12.40, så det var jo tidligt, men heldigt, da her er ret fuldt, så der var ikke så mange pladser, at vælge imellem. Pladserne er ikke særligt store, så vi fik ordre på, at sætte bilen hen på en p-plads, men kan nu se, at det ikke er alle, der parerer ordre. Her er utroligt mange hollændere, men vi kom til at ligge lige overfor en dansker, som vi dog ikke har set endnu, da de nok er på udflugt.
Da vi havde pakket en lille smule ud, tog vi frokost og S. E. lagde sig på sengen til sin ”oldefar”, mens G. lagde sig og læste i solen, der er kommet så dejligt frem. Vi blev enige om, at lade være med at sætte solsejlet op, da vi jo kun skal være her i 2 nætter.
Hen på eftermiddagen gik vi en tur ned til vandet, men kunne hurtigt se, at G. i hvert fald ikke skulle bade der, da bølgerne slog meterhøjt op i luften over de sorte klipper, - det var et betagende syn. Vi fortsatte på den dejlige ”strand bro”, der er bygget langt hen ad stranden, - hen til fiskernes huse og både. Begge dele var ret specielle, - mange af husene er belagt med kakler, så nogle af dem ser ud, som om de er tapetserede, - og bådene er nogle specielle, fladprammede nogen, der sikkert er velegnede til at komme ind gennem brændingen. G. havde læst, at man kunne købe fisk dernede, men det er nok kun om morgenen.
Da vi kom hjem, lagde S. E. sig igen, da han er blevet meget slemt forkølet og slet ikke har det særligt godt, - mens G. gav sig til at skrive dagbog for de sidste par dage, - og begyndte på en ny bog, som hun har købt til ferien: ”Himlen til forskel”.
Fik aftensmad næsten til ”normal” spisetid, da kl. ikke var mere end knap 19.30. S. E. havde snakket om, at vi kunne gå ud at spise, når vi nu ikke havde sat solsejl op og derfor heller ikke havde pakket en hel masse ud, men det havde han det slet ikke godt nok til, så G. lavede en omelet med bacon og ”mormorsalat” til – og så selvfølgelig oliven.
Om aftenen lagde S. E. sig igen, mens G. læste videre i sin bog, der er en fantastisk beretning og en fortsættelse til ”Himlen findes virkelig”, som er noget af det bedste, hun nogensinde har læst. Dem kunne hun unde alle mennesker, at læse!
Og selvom S. E. slet ikke synes, han har det godt, forhindrede det ham da ikke i, at vinde stort – igen! 10-0, så resultatet er nu, at han er 56 foran.

Tirsdag d. 5. september.
S. E. har ikke sovet særlig godt i nat, - men G. har! Først på formiddagen gik hun ned til stranden, for at se, om hun kunne købe fisk. Hun spurgte de lokale fiskere, der stod og bødede deres garn, - de mumlede bare et eller andet uforståeligt, men den ene pegede da længere hen ad stranden. G. gik derhenad og fik øje på en bil, der kunne lige en fiskemandsbil, så hun satte tempoet i op, da det så ud, som om han var ved at pakke sammen. Hun vinkede efter ham, da han begyndte at køre og han stoppede. Hun købte et par store, tykke, lækre stykker ørred, som kom hjem i fryseren og en lidt tyk, temmelig rund fisk, - så må vi se, hvad det er for en ”kamel”? Håber den kan spises, for den var ikke helt billig!
Da hun gik hjemad, ville hun prøve, at gå en anden vej, for at se, om hun evt. kunne finde en købmand. Hun fandt nu først en nyere kirke, hvor hun kunne se, døren stod en lille smule åben, så hun spurgte den gamle kone, der gik derinde og syslede, om hun måtte komme ind, det måtte hun åbenbart gerne, for hun pegede beredvilligt ind i kirken og fulgte med, mens hun snakkede uafbrudt, - desværre kunne G. jo ikke forstå et pluk af, hvad hun sagde. Da der stod trommer, klaver og andre musikinstrumenter, gik G. ud fra, at det ikke var en katolsk kirke, hvilket hun prøvede at gøre den gamle forståeligt, - hun rystede voldsomt på hovedet, medens hun sagde noget om Jesus og lavede en altfavnende bevægelse med armene. Hun havde et fantastisk stærkt blik og nogle vidunderligt varme og glade øjne. Da G. ville til sige farvel og gå, tog den gamle G.s hånd mellem begge sine, kyssede G. på begge kinder og lagde hånden på hovedet og velsignede G. Det var en skøn oplevelse, som G. kunne leve længe på.
Både i går og især i dag har vi set en masse rygsæk-vandrere, men fandt ud af, at byen her ligger på pilgrimsruten fra Porto til Santiago de Compostela, der er blevet meget populær de senere år.
G. gik lidt længere rundt i byen og fandt en lille købmandsbutik, hvor hun købte et brød, et
par kartofler, en citron og nogle ferskner, så havde vi både noget til frokost og aftensmad.
Hjemme var S. E. stadig sløj, men virkede da knap så varm, som i går. Efter frokost og siesta, kørte vi en lille bitte tur op til Vila do Conde, hvor G. tilfældigvis på en pilgrimshjemmeside havde set, at der skulle ligge et stort nonnekloster fra 1318, Santa Clara, med en kæmpe akvædukt til. Det var et imponerende bygningsværk, - både klosteret, kirken (som vi desværre ikke kunne komme ind i, da der netop skulle være begravelse) og akvædukten, der var 5 km. lang og havde 999 buer. Bygherrerne på den tid, mente det var en synd mod Gud, hvis de byggede 1000 buer!
Hjemme igen tog vi eftermiddagskaffen, - S. E. lagde sig lidt igen, mens G. skrev dagbog og spillede lidt på computeren – den kan hun da vinde over.
Sidst på eftermiddagen gik G. en ordentlig tur gennem lidt af byen og ned til stranden, hvor hun gik på den mange, mange km. lange træ-gangbro, der følger stranden både langt syd – og nordpå. Bølgerne stod stadig op over klipperne og solen begyndte på dagens retræte, - det var smukt!
Da hun kom hjem, gik hun i gang med at lave aftensmad. Det var meningen, at vi ville have grillet fisken, hun havde købt, men S. E., der plejer at være grillmester, havde det ikke særlig godt og det blæste en del, så det var nok ikke så smart, at tænde åben ild, - i stedet puttede hun den i ovnen sammen med et par halve kartofler, spændt på hvad den smagte af? Og det viste sig, at den smagte simpelthen vidunderligt, - måske en lille smule af en rigtig lækker rødspætte, men mere mild og rund i smagen. Det var en succes! Vi fik remouladesovs og ”mormorsalat” til.
S. E. gik i seng lige efter aftensmad, så G. mente hun skulle have en del kompensation i drillekabalespillet, når han sådan opgav uden kamp! 😊 Hun hyggede sig med en gåtur rundt på pladsen, hvor hun plukkede lidt af de mange, søde sukkulenter fastliggerne har i store krukker. Der er rigtig mange fastliggere og hollændere på pladsen, - og så kom der et par danskere i dag. De var kørt hjemmefra d. 6. august og havde ikke planer om, at vende hjem lige med det første. Det er de første danskere, vi har mødt, siden vi kørt hjemmefra.
Dagens største begivenhed for G. var nok da hun blev velsignet af den gamle kone, som S. E. mente, var en engel.

Onsdag d. 6. september.
Det var en meget kold morgen at stå op til. Da kl. var 8, var temp. stadig kun på lige godt 11 gr., selv om solen på det tidspunkt var kommet frem. S. E. havde det heldigvis meget bedre her til morgen, så han havde mod på, at køre videre til næste destination. Afgang knap halv ni.
Campingpladsen, vi har boet på, er ganske udmærket, men det er en større plads og derfor ikke nær så hyggelig, som hvor vi kom fra. Receptionisten gav hånd til farvel og obrigado (tak). 30 euro for 2 nætter, så vi kan godt mærke, at lavsæsonen er sat ind. Hele området i byerne her, er belagt med brosten, så det er ikke rart at køre på – særligt ikke med campingvogn.
Kom hurtigt på motorvejen. Kørt gennem frugtbart område med mange gartnerier og marker, - især majsmarker. Her er grønt, - men også her i det nordlige Portugal har der været brand i store områder.
Ved Braga havde vi godt nok bøvl med GPS`en. Det ene kryds måtte vi igennem 3 gange, før det lykkedes os, men da havde det også taget omkring 1 time, vi havde kørt ca. 50 km. ekstra og betalt afgift for de samme stykker motorvej flere gange, - så vi var godt trætte af det, men det lykkedes!
Vi har set masser af blomstrende lyng, - er kørt gennem frodige dale og både bjerge, der var næsten nøgne og nogle, der var meget grønne. Og har set en vindmøllepark, på bjergene rundt om motorvejen, med mange hundrede møller.


06. – 08.09. Vejrudsigten for området / ACSI
Camping A Gaivota, Calle Da Praia, 0 S/N, 27790 Barreiros, Lugo, Spanien. 407 km. Koordinater: 43°33'44"N 7°12'28"W Udflugtsmål: Strand og omegn

Var fremme ved campingpladsen Gaivota i Barreiros lidt før kl. 16.30. Følte os ikke vildt
velkommen. Campingmanden virkede mut og ville gerne have givet os en lille bitte, mørk plads, - vi fik dog en, der var lidt større, men måtte ikke have bilen stående her, selv om der er flere tomme pladser lige overfor os.
Fik meget tiltrængt eftermiddagskaffe, da vi lige havde pakket en lille smule ud. Bliver her kun 2 nætter, så vi har ikke sat solsejl op. G. fik skiftet sengetøj og vasket lidt, da S. E. nok har haft noget feber og svedt meget sidste nat. Der var også en opvask fra hele dagen. S. E. lagde sig lidt.
Efter aftensmad (spaghettiret med mango til dessert), gik vi en dejlig, lang tur langs kysten, hvor der er en meget lang, bred gå-sti belagt med flot skifer, - smukke, flade sten i forskellige fine nuancer og enkelte steder brosten. Turen var betagende smuk, - vi gik ret højt over vandet og kunne se langt ud over Biscaya-bugten, - det var så smukt. Der var den dejligste sandstrand og så var der golde klipper – sikke en kontrast!
Om aftenen hyggede vi med computerspil og dagbogsskriveri. G. vandt drillekabale med 9 – resultatet er nu, at S. E. er 47 foran.

Torsdag d.7. september.
Som tiden dog går, - nu har vi kun 2 uger tilbage, - men hvor har vi dog set og oplevet meget, det er slet ikke til at fatte, at det kan blive ved. I dag havde vi igen en af disse fantastiske WWAAUWW-oplevelser.
Vi stod op til en overskyet, kølig morgen, men vi skal vel til at vænne os til, at temp. er en anden, end sydpå. Hjemme har de 13 gr. og regn! Formiddagen gik med lidt computerspil, lidt kaffe-drikkeri, lidt afslapning og hygge. Efter frokost kørte vi mod Ribadeo, hvor vi havde set, der lå en Lidl og vi manglede forsyninger. Vi ville vente med dagens udflugt, til vi var lidt mere sikre på, at solen ville komme frem, - hvilket den også gjorde. Vi kørte langs bugten derind, da der skulle ligge nogle fantastiske klippeformationer undervejs. G. var lidt spændt på, om vi kunne finde dem, men den tanke kunne hun godt have sparet sig, for der var den ene P-plads efter den anden og et hav af folk. Las Catedrales og alle de andre klipper vi så, var simpelthen bare ubeskriveligt fantastiske. Store skiferklipper, der rejste sig lodret på den hvide sandstrand, - og de var fyldt med huller og grotter. Det var bare WWAAUWW!
I Ribadeo fik vi bilen tanket, var i Lidl og prøvede at køre lidt rundt, da der var nogle meget specielle, gamle bygninger, G. gerne ville have set, men det var ikke nemt at finde noget uden adresse i så forholdsvis stor en by, så vi kørte hjemad igen, men stoppede et sted med havudsigt og spiste en is, vi havde købt i Lidl.
Hjemme tog vi sen eftermiddagskaffe. S. E. sad og spillede lidt på sin tlf., mens G. gik ned for at dyppe tæerne i Biscayen, - men det var nu ikke kun tæerne, der blev dyppet, da der var nogle gevaldige bølger, så shortsene blev også dyppet.
Vi lavede kyllingespyd på grill, kartoffelbåde og bagt tomat i ovn til aftensmad, inden vi pakkede bilen til afgang i morgen. Bagefter var vi nede og se en fantastisk solnedgang bag bjergene. Vi var rigtig glade for, at vi valgte at lægge turen anderledes, så vi delte opholdet i Nordspanien i to, da vi ellers ikke havde fået denne fantastiske oplevelse med de vidunderlige klipper på stranden. Og i aften vandt S. E. med 17, så han er 64 foran!!!!!

Fredag. d. 8. september.
Vi har sovet fantastisk godt i nat, - det var bare skønt! Men vi blev da noget overraskede, da vi vågnede og kl. var 8, - alligevel var vi klar til afgang kl. 8.45. Kølig morgen kun 12 gr. kl. 9.
Campingpladsen her har været ganske udmærket med rene faciliteter og godt, varmt vand både i bruser og til opvask, - og campingmanden vandt ved nærmere bekendtskab, - han har endda prøvet på at smile, 😊 men han virker godt nok temmelig bedrøvet! Men pladsenhederne virker kolde og klamme her i efteråret, da der er mange, høje træer – om sommeren er det sikkert dejligt.
Vi kom hurtigt på motorvejen, der er næsten gratis heroppe nordpå – har kun betalt 2 mindre beløb hele dagen, - men ind imellem har den også været noget ujævn at køre på. Vi har kørt parallelt med Biscayabugten næsten hele vejen, så vi har mange gange fået et glimt af vandet. Der er mere eller mindre bebyggelse langs hele motorvejen, - her er frodigt med forskelligt landbrug. Overalt her i det nordlige Spanien står der store, flotte græsser med ”fjerduske”, - dog ikke på markerne, men ellers virker de fuldt ud ligeså almindelige, som mælkebøtterne derhjemme.
Jo længere vi kom mod øst, jo højere blev bjergene, - her er meget, meget smukt, - mange steder med hav på den ene side og bjerge på den anden side af vejen. Vi har kørt gennem et utal af tunneller i dag, - men det kunne godt være et problem, for når vi kom ind i ”mørket”, så ville Renaulten selv bestemme farten og benyttede sig i ly af mørket til glat væk, at komme op på 100 km. i timen, - mente S. E.!
Vi kørte forbi en rigtig gammel, flot veteranbil på motorvejen, men efter at vi havde holdt frokostpause, kom vi forbi den igen – da holdt den inde i vejsiden med åben motorhjelm og parret, der stod ved den, så noget spekulative ud.

08. – 10.09. Vejrudsigten for området / ACSI
Camping Itxaspe, s/n, 20829 Deba-Itziar, Guipúzcoa, Spanien, Spanien. 473 km. Koordinater: 43°17'38.0"N 2°19'47.5"W

Vi var fremme ved campingpladsen i Itxaspe kl. 15.30, men vi havde lidt bøvl til sidst, da koordinaterne ikke passede, så vi måtte vende et lidt træls sted, men heldigvis kunne GPS`en på G.s tlf. vise vej, da pladsen ligger et stykke ude på landet ad små veje.
Vi har sat solsejl op og stillet rigtig op i dag, det har vi ikke prøvet i flere dage nu, da vi kun har haft 2 overnatninger de sidste steder, vi har været, - men det er nu helt dejligt, at få lidt styr på det igen, - så kunne vi også bedre ”fortjene” en kold øl og et glas køligt hvidvin, da vi var færdige. Vi har den skønneste udsigt ud over Biscayabugten og lige overfor, hvor vi bor, er der et par marker med kreaturer og får, - og så ligger vi lige op ad en klippe.
Vi sad lidt og hyggede os, inden S. E. gav sig til at lægge billeder ind på hjemmesiden, da internettet er rigtig godt her og G. gik ned og tog sig en dejlig svømmetur i poolen. Efter aftensmad – pizza – gik vi en lille tur rundt på pladsen, der er meget terrasse-opdelt og her er ret stejlt.
Og traditionen tro vandt S. E. aftenens drillekabale, - G. var ellers langt foran, så nu troede hun, at hun endelig kunne hale bare lidt ind på ham, men så kunne han bare komme af med hele baduljen på én gang, selv om det var en ordentlig stak, han havde - og det er så absolut ikke den første gang, han har gjort det, mens han sidder med sit mest uskyldige ansigt og siger: ”Æ ka it gøe få`et, - æ ka it gøe få`et!”

Lørdag d. 9 september.
Det har småregnet det meste af natten, så det var noget slemt pløre, at stå op til, da der virker meget leret her. Først på formiddagen kørte vi til Tolosa, hvor vi havde læst, at der var marked hver lørdag formiddag, hvor de lokale bønder kommer ind for at sælge deres produkter. Det var en smuk markedshal, der lå lige ned til floden, - og mange af de gamle, farvestrålende huse, der også lå langs floden eller i de snævre gader, var også smukke.

Til gengæld var priserne inde i markedshallen bestemt ikke smukke. Vi kom forbi en mand, der havde de flotteste kantareller og Karl Johan svampe og blev enige om, at vi kunne tage et par Karl Johanner med hjem og flødestege dem til frokost. G. fandt et par pæne, mellemstore nogen, som han puttede i en pose og forlangte 11 euro for, - hun troede ikke sine egne ører, men kunne heller ikke få sig selv til at gå, uden at tage dem med sig, så hun betalte, selv om vantroen nok har stået malet i ansigtet på hende. Lidt længere fremme stod en kone og solgte brød og vi valgte et, som hun så skulle have 4 euro for, - vi kunne have købt godt og vel 5 stk. i Lidl til samme pris, og så havde de oven i købet smagt meget bedre! Nå, så havde vi prøvet at være på marked i Tolosa sammen med hundredvis af andre mennesker.
Der sad en lille, gammel, forkrøblet kone og tiggede ved indgangen til markedet. G. fandt en stak småpenge frem og rakte hende, men den ene 50 cent faldt på gulvet, en meget pænt klædt dame med alle sine indkøb, samlede den hurtigt op – og puttede den i egen lomme! Hun må jo syntes, hun havde mere brug for den!
Efter markedsbesøget stod vi længe og ventede på, at det skulle give opholdsvejr, da regnen ind i mellem styrtede ned, - da det skete, gik vi hen til en meget stor kirke, men den var selvfølgelig låst, det er de ret konsekvent hernede. Så dappede vi lidt rundt i byen og vidste egentlig ikke rigtig, hvad vi ville, da det var håbløst at køre op i bjergene, som vi havde snakket lidt om, - skyerne hang simpelthen helt nede, så man intet kunne se alligevel. Stemningen var nok mest for, at vi kørte hjem og så en film inden døre, da det blev ved med at regne.
På vej hen til markedet, var vi kommet forbi en plads, hvor der var en masse mennesker, der var samlet i deres baskiske nationaldragter, - vi kunne også se, at der enten skulle være eller havde været taler der. På et banner stod der noget om manifestation, men ellers kunne vi jo ikke rigtig forstå, hvad der skete. Da vi gik tilbage mod bilen, var talerne åbenbart færdige og folkene gik i optog gennem byen med deres musikinstrumenter, - det var en spændende oplevelse, vi der fik. Vi ville have været med en mindre vej tilbage til campingpladsen, men kunne ikke rigtig finde den, - i stedet kom vi med en lille bitte vej, der førte os op over byen. Den var så smal, at vi bestemt ikke håbede, at møde nogen modkørende – heller ikke da vi fik vendt og kørte nedad igen. Med meget smalle gader kom vi ud på motorvejen igen og kørte hjemad. På hjemvejen var vi forbi en Lidl for at købe fløde til svampene, men det kunne G. godt nok ikke finde, - gad vide om de slet ikke har sådan et produkt hernede? Hun fik købt noget drikkeyoughurt, men det duede vidst ikke, at flødestege svampe i, så de blev stegt i smør og flødeost naturel og det smagte bare skønt med friskbagt, lunt brød til, som G. havde købt i Lidl – for 79 cent! Efter den meget sene frokost tog S. E. sig en ”oldefar”, mens G. gik NED for at kigge ud over vandet – 800 m. derned og 1600 m. OP – MINDST! Det var et smukt syn, men kunne bestemt slet ikke sammenlignes med de fantastiske klippeformationer, vi så i forgårs. Da hun kom hjem igen, havde S. E. kaffen og theen klar. S. E. havde været på nettet og set vejrudsigt, som viste, at regnen bare skulle hælde ned i morgen, så vi snakkede om at pakke sammen og køre videre til Frankrig i morgen og håbe på lidt bedre vejr der, da der jo ikke er så meget ved at sidde og kukkelure i en campingvogn og småfryse – vi har faktisk haft varme på de sidste 2 aftener. Det vi gerne ville opleve heromkring, var hovedsageligt naturen og bjergene, men det er jo håbløst i sådan et vejr.
G. tog sig en svømmetur i poolen, som blev specielt åbnet for hendes skyld, da den var lukket i dag pga., at der ingen livredder var og de derfor ikke ville have børn i bassinet. Hun var også den eneste, der badede, så hun kunne rigtig nyde det, men der blev låst igen, da hun var færdig. Da hun kom tilbage, gav vi os til at pakke sammen. S. E. havde et mas med, at få solsejlet bare nogenlunde rent ned, fordi det hele sejlede i vand og smadder - det skal vidst indsendes til rensning, når vi kommer hjem, da det er møgbeskidt.
Til aftensmad fik vi kartofler med hollandaisesovs og ”mormorsalat” til de 2 stk. laks (eller ørred?), som G. købte hos fiskemanden i Vila do Condo i Portugal, - dejligt med en lille fryser i vognen. Bagefter hyggede vi inde i vognen, da det fortsat regnede og var hundekoldt.
G. vandt til en forandring i drillekabale – med hele 1!!!!! (71)

Søndag d. 10. september.
Det har regnet meget i nat, så vejen, der går forbi campingvognen, ind imellem forvandles til en helt lille flod, - godt vi pakkede sammen i aftes, da alt her er bare mudder.
Afgang kl. 8.50 – heldigvis i tørvejr, men ikke længe efter vi kom på motorvejen, begyndte det at regne igen. Var i Frankrig efter lige knap 1 times kørsel – i solskin, men hvor længe holder der? Det gjorde det ikke længe!
Udmærket campingplads, vi her forlod, - altså bortset fra alt mudderet! Men det er dog trods alt værre for de mange teltliggere, hvoraf en del har mindre børn med. Nyere toiletbygning med nogle fantastisk smukke fliser på væggene, - altid rent, - dejligt, varmt vand både i bruser og til opvask, - og vældigt flinkt og hjælpsomt personale. Pris 19 euro pr. nat her i lavsæson.
I forgårs foreslog S. E. at vi skrev til Robert og bad ham sende nogle af de prædikener, han har holdt, mens vi har været væk, hvilket han fluks gjorde, så G. har læst den første højt, mens vi kører på motorvejen og vi afsluttede med at høre Robin Mark synge nogle af hans dejlige lovsange – en helt lille gudstjeneste – dejligt, for vi mangler godt nok snart, at komme i kirke igen.
Det er bare gået rigtig godt i dag, - var fremme på camping Domaine de Merlanes i Molières kl. 16. Vi har kørt på stort set udmærkede motorveje hele dagen, men de er jo heller ikke helt gratis at køre på. Vi har kørt, så vi kunne se ned til Pyrenæerne en del af tiden, de har dog til dels været indhyllet i skyer, men det har været en smuk tur, hvor vi har kørt gennem frodige dale med landbrug (mange majsmarker) og med den ene frugtplantage efter den anden, - især med æbletræer, men også rigtig mange drivhuse.

10. – 13.09. Vejrudsigten for området / ACSI
Camping Domaine De Merlanes, 82220 Molieres, Frankrig. 458 km Koordinater: 44°11'5"N 1°23'16"E

Fik en dejlig velkomst på campingpladsen, der er mægtig stor - 35 ha., en stor del af den er anvendt til ridning og husdyr. Men selve parcellerne er også dejligt store og så er der ikke mange mennesker her, så vi forstyrrer ikke just hinanden. Vores parcel er ca. 240 m2.
Fik stillet solsejl op i en fart, da det jo blev pakket drivvådt ned i går, - også badehåndklæder og måtterne var hammervåde, så der er lidt at tørre på. Bagefter fik S. E. sig en ”velkomstøl” og G. en kop the og et lille glas Grand Marnier.
Vi slappede af og hyggede med hver vores, indtil vi gik i gang med aftensmaden. S. E. grillede nogle rimeligt gode stk. oksekød og G. varmede noget brød og lavede salat til.
Bagefter fortsatte vi med den store afslapning og tog som vanlig et slag drillekabale, - men som
vanlig vandt S. E. ikke, men tabte med 14, så han regnede lynhurtigt ud, at hvis G. vinder med 14 hver aften, indtil vi kommer hjem, vil hun føre med lige så meget, som hun er bagefter nu – nemlig 57!

Mandag d. 11. september.
Har sovet rimeligt godt i nat, men det har regnet ind imellem, - her bliver dog ikke så snasket, som der hvor vi kom fra, da her er sandbund.
Midt på formiddagen holdt vi ”møde” og blev enige om, at vi ville slappe lidt af i dag og køre en mindre tur i eftermiddag. I morgen ville vi så køre til Cahors og omegn – og så køre videre østpå på onsdag. G. ville så utroligt gerne se Tarnflodens kløfter, der skulle være så smukke, - og vi har jo tid nok, hvis vi først skal være hjemme d. 21.
Der står et par ganske enorme egetræer lige bag os, de er bare så imponerende, - og så står der et mindre korktræ lige foran os, som det lykkedes S. E. at rive et stk. kork af, så nu har han et! S. E. gik en tur rundt på pladsen og G. gik en tur op til den store ridehal, hele vejen rundt om de meget store hestefolde, ned til skoven, rundt på pladsen og over forbi husene, som vi formoder også hører til pladsen, - det blev noget af en travetur. Efter frokost lagde S. E. sig lidt på sengen, mens G. lagde sig ude i solen på drømmesengen og læste. Lidt før kl. 14 kørte vi en tur østpå til en by, som campingkonen havde anbefalet, - det blev en rigtig dejlig og smuk tur. Vi kørte meget af tiden oppe på nogle højdedrag, så vi kunne se langt ud over det smukke, kuperede terræn, hvor der var skov, vinmarker, frugtavl og landbrug, - mange steder med nogle ret store, lyse kreaturer med nogle gevaldige horn, - et sted gik der en masse ibisser blandt dem.
Lige før vi kom til byen som vi ville besøge – Saint Antonin Noble Val – kørte vi forbi et sted med nogle fantastisk flotte, lyse klipper, der rejste sig brat bag floden, - det var så smukt, at vi vendte bilen og kørte op igen, så vi kunne parkere og kigge både ”naturel” og i kameralinsen. SMUKT! Mens vi stod og kiggede, susede der en lille øgle forbi os og i gem i græsset.
Vi ville prøve, at køre ned med en lille bitte ”Asgervej”, for at se, om vi kunne komme ned til floden og drikke vores eftermiddagskaffe, men vi måtte vende om, den blev for lille og vi vidste jo ikke, om vi kunne få vendt, når vi kom ned, så vi parkerede ved kirkegården, hvor vi kiggede lidt ind, fik vores kaffe/the og gik en tur ned i byen, der hovedsageligt bestod af bittesmå gader og gyder, - meget gammelt og charmerende. Var også et smut inde og sidde i kirken, - den var ret smuk og så spillede de meget sagte noget vidunderligt trompetmusik derinde.
Efter by-besøget ville vi prøve at finde en anden vej hjem, da mange km. af den vej vi kom med, var med nylagte småsten, der sprøjtede op, hver gang der kom en bil forbi. Så vi kørte nordpå med små, hyggelige veje, - forbi en mængde valnøddetræer, - en by, der lå højt oppe på et bjerg og med mange smukke udsigter.
Vel hjemme lagde S. E. billeder ind, mens G. skrev dagbog.
Til aftensmad fik vi krebinetter, - men de smagte nu ikke, så man faldt i ”svime” over dem, - det var ikke dansk grisekød! Dertil fik vi ris med sovs, lavet af den anden af de vanvittigt dyre Karl Johansvampe fra markedet i Spanien og salat med ost fra markedet i Portugal, - osten er sej og hård og smager absolut ikke særligt godt, men er for dyrt til, at vi bare vil smide det væk (det er vi for nærige til! 😊) Bagefter tog vi et slag 30, - og G. vandt STORT! Men til gengæld vandt S. E. (selvfølgeligt!) i drillekabale – med 7, så han er er 64 foran.

Tirsdag d. 12. september.
Overskyet, kølig morgen, men inden vi var færdige med morgenmad og med at pakke til dagens udflugt, var solen kommet igennem. Midt på formiddagen kørte vi nordpå, for at besøge H.K.H. prins Henrik, hvis han altså var hjemme, - vi havde ikke på forhånd aftalt noget med ham, men ville komme som en glædelig overraskelse. Vi kørte ad mange, mange bittesmå, snoede veje, så S. E. syntes godt nok, han boede langt ude!
Området, vi kørte igennem, var bare så smukt med bjerge, dale og svimlende udsigter fra
den mange steder højtliggende vej. Et sted stod et par hønsefugle i vejkanten, som vi aldrig har set magen til. De var lidt mindre end fasaner og større end agerhøns og meget kønne. G. kom på nettet og fandt ud af, at det var Rødhøns, som åbenbart ikke er så ualmindelige hernede. Der var meget landbrug med majs – og solsikkemarker, desuden tobak, hamp og hirse, samt noget vi ikke kendte? Og så var der masser af kreaturer, samt en del heste.
Området vrimlede med slotte, - det ene efter det andet, men bestemt ikke alle lige kønne. Da vi kom til Chateau de Caix, var vi spændte på, i hvilken forfatning Henriks slot var i og om vi kunne komme i nærheden af det? Men det var bare så velholdt og lå meget, meget smukt mellem klipper og floden Lot. Vi kunne køre helt op til det og gå rundt og fotografere, bare ikke inde på selve slottets privat-område. Henrik ”bød” både på druer, som faktisk smagte rigtig godt, på figner, som også var gode og på en kiwi, som G. var ved at kløjs i på hjemturen, da den overhovedet ikke var moden. Ved indkørslen til slottet var der en stor, gammel træstub med nogle flotte, store svampe på, dem kom G. til at ”negle” et par stykker af. Der holdt en dansk bil ved slottet, da vi kom og inden, vi kørte derfra, var der kommet endnu en, så der er nok mange danskere, der er lige så nysgerrige som os.
Fra Caix kørte vi østpå for at se Frankrigs (måske?) ældste landsby, Saint-Cirq-Lapopie.

Vi kørte gennem Cahors, men da storbyer ikke er det bedste, vi ved, fortsatte vi uden at besøge den. G. så et skilt efter Saint-Cirq-Lapopie, men Madam GPS ville en anden vej, og det var vi ikke så kede af, da hun førte os op over en højderyg ad ganske små veje, - til sidst ledte hun os ind ad en lille skovvej, hvor hun et godt stykke inde i skoven, påstod at vi var fremme ved målet, men da var vi klar over, at hun drev det for vidt med os! 😊
Vi vendte om og kørte tilbage igen, mens ”hun” blev sat til at finde en by på den modsatte side af floden, da det så så ud, som om vi så ville komme til den gamle by. Det gjorde vi også – og sikke en oplevelse! Den lå enormt flot ved floden Lot – med høje bjerge rundt om og resterne af en ældgammel borg på en høj, stejl klippe. Det var en oplevelse af de virkeligt store. Vi prøvede at køre ned i byen, men måtte vende om og køre et stykke op igen, da der ikke var parkering nede. Vi parkerede og gik ned ad den stejle vej og op ad den endnu mere stejle sti til toppen af klippen, hvorfra der var en fantastisk udsigt. Da vi havde set os mætte på det fantastiske skue, traskede vi op til bilen igen – og S. E. klarede det uden helt at tabe vejret. Vi har virkelig gået meget op og ned på denne ferie – campingpladsen her er også terrasseanlagt.
På hjemvejen ville vi køre langs floden, så vi måtte igen ”snyde” Madam GPS, der helst vil bestemme det hele! Vi kørte gennem mange, meget gamle små landsbyer og langs med Lot en stor del af vejen – DET VAR SÅ SMUKT!!!!! Da vi kørte sydover ledte hun os op højt, højt over floden ad en enormt lille vej, hvor vi bestemt ikke håbede at møde for mange
modkørende, - hvilket vi heldigvis heller ikke gjorde, men det var så smukt.
På hjemvejen kom vi forbi en kolossal flok bier, der stod og sværmede under et træ lige ved siden af vejen, hvor vi kørte. S. E. standsede nogle gange, så G. kunne plukke solsikker, der stod hist og her på markerne - selvsåede fra sidste år, så nu har hun igen blomster på bordet, det er godt nok meget længe siden, hun har haft det.
Da vi kom hjem gik vi lidt rundt, - S. E. lagde billeder ind og G. skrev dagbog, inden S. E. var oppe ved receptionen, hvor der er nogenlunde internetforbindelse, for at lægge både billeder og skriverier på hjemmesiden. Bagefter puttede G. nogle meget hotte hotwings og nogle kartoffelbåde i ovnen, så de kunne stå der og hygge sig, mens vi ryddede op og pakkede, da der trak nogle skyer op, - så er vi klar til afgang i morgen. Vi delte også en mango af dem, G. købte billigt for snart længe siden, fordi de var ved at være modne, men de smager stadig skønt!
Vejret både i går og dag har været meget bedre, end meteorologerne havde spået. I aften kunne vi næsten ikke få os selv til at gå ind, da det var så dejligt lunt, - de 2 foregående aftner har det blæst rigtig meget. Snakkede i tlf. med Niels Henrik.
Og drillekabalen blev sandelig vundet af G. med 4, så S. E. nu ”kun” fører med 60.
Campingpladsen her er stor, ren, velholdt, flot, men også hyggelig. De sanitære forhold til bruser og toilet er rene og fine, men vi har vasket op i campingvognen, da der er meget langt til opvaske-pladsen – med koldt vand. Campingfolkene er flinke og hjælpsomme. Pris 17 euro pr. nat. Her er meget stille om natten – ja, da også om dagen, når vi ikke er flere! Der er en lille bitte ugle, der tuder om natten.

Onsdag d. 13. september.
Stod op til en kølig, overskyet morgen. Kl. blev over 9, inden vi kom afsted, men vi skal heller ikke køre så langt i dag – kun ca.180 km., men det bliver på mindre veje, så det tager jo længere tid.
Kort efter vi kørte fra campingpladsen, mødte vi en lille traktor med 6 små vogne bageftermed flade kasser på, som bonden var på vej ned i vinmarken med, hvor der var en hel del mennesker forsamlet, der åbenbart skulle i gang med at plukke druer.
Vejene viste sig det meste af tiden, at være ganske udmærkede, - snoede sig en del ud og ind, men var rimeligt jævne, - men der er jo nogen byer, man skal igennem og det tager jo lidt længere tid, det slipper man for på motorvejen. Mange af byerne er nu også hyggelige at køre igennem, selvom vi nok aldrig vil komme til at synes, at fransk byggestil er særlig kønt!
Det har regnet noget, men været tørvejr det meste af tiden. Vi håber på godt vejr de par dage, vi skal være i Millau, så vi kan nyde de skønne udsigter!
Vi fik en af Roberts prædikener igen på turen, - det var, som altid – skønt og givende!
Det blev smukkere og smukkere, jo længere vi kom østpå med høje bjerge og skønne dale.

13. – 16.09. Vejrudsigten for området / ACSI
Camping Larribal, 12100 Millau, Frankrig. Koordinater: 44°6'37"N 3°5'13"E

Da vi nærmede os Millau, førte hende GPS`en os igen ind på en lillebitte vej, hvor der absolut ingen campingskilte var, så G. fandt GPS´en frem på sin tlf. – og det viste sig sandelig, at det var rigtigt nok, men nok ikke den mest almindelige vej at komme frem til campingpladsen på! Vi ankom til Larribal Camping i Millau ved 13-tiden, - men der var middagslukning til kl. 15, så vi gik rundt og kiggede lidt og udsøgte os en plads, - der er ikke særlig fyldt her. En tysker sagde til os, at vi bare kunne køre ind og stille op, så det gjorde vi. Vi satte os med ”drinksene” og hyggede til kl. blev 15.
Bagefter ville vi køre ud til den smukke Le Viaduc de Millau, - en 4-sporet motorvejsbro, der krydser Tarn floddalen. Den er næsten 2½ km. lang, 32 m. bred og har en gennemsejlingshøjde på 342 m., - og så er den meget elegant. Lise havde orienteret os om, at broen var smukkest på lidt afstand og det havde hun uden tvivl ret i. Da vi kørte fra broen igen, var vi lige indenom en lille kirke, der lå tæt ved vejen. Den var meget forsømt og bliver muligvis ikke brugt længere, men den seneste begravelse på den meget lille kirkegård, var trods alt kun fra 2011. Generelt er vores oplevelser af kirkerne både her i Frankrig, i Spanien og i Portugal – hvis det ikke lige er nogle berømte nogen – at de virker ret forsømte og ubrugte. De gange G. har forsøgt at finde ud af noget ang. gudstjenestetider, har det heller ikke lykkedes for hende. På hjemvejen var vi lige inde omkring en Lidl, for at proviantere lidt. Det var nu ikke den bedste Lidl-butik, vi har været i, - den virkede rodet og udvalget var ringe, hvilket vi normalt ikke oplever.
Efter vare-oprydning tog G. sig en lille svømmetur i det højst 19 gr. varme vand – så hun havde det for sig selv! Bagefter ”slappede” og hyggede vi med lidt computerspil og læsning. Til aftensmad fik vi spaghetti bolognese, som S. E. holder så meget af. 😊 – men så lod han også G. vinde med hele 17 i aftenens drillekabale, så det reducerede føringen til 43!

Torsdag d. 14. september.
Åh, G. har bare SOVET i nat, men S. E. desværre ikke så godt, - der er ellers meget, meget stille her, - det var vi lidt spændte på, da det jo er en by-campingplads. Der ligger nok i hvert fald 6 – måske 7 campingpladser på stribe her langs Tarn floden. At vi ligger så tæt på floden bevirker, at vi jævnligt får besøg af nogle ænder, men de kan så få en af S. E.s træsko smidt efter sig, da han bestemt ikke gider deres skideri, der hvor vi sidder.
S. E. prøvede at arbejde her i formiddag, da der lå en del og ventede på ham fra Boligselskabet og internettet til nøds kan bruges her. G. gav sig så til at vaske noget tøj, - og just som hun var færdig med at hænge det til tørre, stod regnen ned i stænger, så da det gav en lille smule opholdsvejr, hentede vi tørrestativet ind under solsejlet, det bevirker jo, at pladsen herinde under ikke just er overvældende 😊 så må vi se, om tøjet nogensinde bliver tørt? Bagefter læste hun og skrev dagbog, mens S. E. fortsat arbejdede, så godt det nu kunne lade sig gøre.
Hvor var det godt, det regnede i formiddags! Vi snakkede lidt om, hvad vi skulle i sådan et vejr, så G. gik op i receptionen og spurgte, om de havde nogle forslag til ting, vi kunne se i området. Konen kan kun snakke fransk, men han kan lidt engelsk – og de ville meget gerne hjælpe begge to, så de snakkede og snakkede og fandt brochurer frem. Den ene brochure var fra en grotte, Aven Armand, som skulle ligge ca. 40 km. herfra og G. fik en gratis billet med (værdi 12 euro). S. E. havde ellers sagt, at han bestemt ikke gad se huler og grotter – vi har også set en del på vores ture,- men da han kiggede i brochuren og fik at vide, at der var en gratis billet, syntes han måske alligevel, det var en udmærket ide i det dårlige vejr – hundekoldt var det også. Så da han var så vidt færdig med sit arbejde, som han kunne blive og vi havde spist frokost, kørte vi med en mindre, ret ujævn vej nordøst på. Vi var knap nok kørt hjemmefra, før solen begyndte at skinne. SKØNT! Det var en fantastisk smuk tur gennem Cevennerne nationalpark, - hele tiden lød det i bilen: NEEEJ og ÅHHH og SEEE og HOLDT og JAAMEEEN og NEEEEEJJJ! Det var bare så fantastisk smukt! Vi stoppede den ene gang efter den anden for at kigge og fotografere. På et tidspunkt ville ”Madammen” dreje af med en lidt mindre vej til venstre, men skiltet efter grotten viste ligeud, så den vej valgte vi, selv om den var lidt længere – og det fortrød vi bestemt ikke, - den var+ så ubeskriveligt flot, - at jeg lader være, at prøve at beskrive den! På et tidspunkt kom vi op på et højtliggende plateau, hvor der gik en lille flok køer og græssede, - der var også opdyrkede marker og helt enkelte huse, men en del skilte efter overnatningssteder.
Vi fandt nemt grotten, - der var gode parkeringsforhold og en del andre mennesker, der havde fået samme gode ide, som os. Vi var heldige ret hurtigt, at komme med tovbanen (240 m.) ned i undergrunden, der lå 70 m. under jordoverfladen. Og så begyndte et rent ud sagt FANTASTISK skue. Vi var enige om, at det helt uden sammenligning var den absolut smukkeste grotte, vi nogen sinde havde set.
På hjemturen fulgte vi så ”Madammens” anvisninger, så vi kom med den mindre vej, der bare gik NEDAD og blev ved med at gå NEDAD! Campingvogne måtte ikke køre der og det forstod vi godt. Naturen var ikke så overvældende her, men vejen god og det gik jo fint uden det store dieselforbrug, da vi overhovedet ikke kørte opad på noget tidspunkt. Da vi kom ud på den lidt større vej, så vi igen snesevis af gribbe, svævende højt oppe i luften, som vi også havde gjort undervejs op. Vi stoppede et sted, hvor der var skilte, der omhandlede gribbene, men kunne jo ikke forstå, hvad der stod på dem, bortset fra, at der 50 m. længere fremme var et sted, hvor man kunne betale for at få nogle oplysninger – på fransk! Men G. har læst, at gribbene er genindført i 1980 og at der forefindes 3 arter: gåsegrib, munkegrib og Egyptisk grib.
 
Sevennerne nationalpark er på 93,500 ha. Og indbefatter 152 kommuner. Området er hovedsageligt beboet af landmænd og er kendetegnet af ekstremt vejr, især om vinteren med storme, voldsomme regnbyger og kulde, til gengæld er somrene tørre. Kommunerne har arbejdet målrettet på, at forbedre turismen, hvilket til dels er lykkedes, da turiststrømmen er tiltaget de sidste 20 år, fra at have været meget ringe. Cevennerne er det eneste sted i Frankrig, hvor protestanterne har haft stort flertal, hvilket har medført meget had og forfølgelse fra katolikkernes side.
Da vi kom hjem, tog vi eftermiddagskaffen – omkring kl. 17.30. Bagefter satte S. E. sig til at lægge billeder ind, mens G. gik sig en ordentlig tur forbi 6 campingpladser (incl. vores), der ligger her, som perler på snor. Hun gik over broen og med en lille, hyggelig sti, der løber langs floden på modsatte side af, hvor vi bor. (Gik godt 4 km.) S. E. sendte hende en sms, da han var bange for, at hun var gået helt til Agerskov 😊 – men hvad skulle hun der uden ham?Da hun kom hjem, puttede hun et par fisk, som hun havde været heldig at få billigt i en Lidl, da de nærmede sig sidste salgsdag. Det er snart længe siden, hun købte dem, men fryseren kan så fint både fryse ned og holde det godt frosset. Det var samme slags, som dem hun havde købt i dyre domme hos fiskemanden i Portugal – og som smagte så godt! Til dem fik vi flutes og en god salat.
Aftenen gik med hygge, computerspil, læsning og dagbogsskriveri, - og G. vandt i drillekabale med 7 – så S. E.s føring blev yderligere reduceret til 36.

Fredag d.15. september.
Temp. har været meget langt nede i nat. Her kl. 9 var den stadig kun 8 gr. – godt med en god dyne!
I formiddag vil vi slappe af og ordne lidt forskelligt, - i eftermiddag vil vi køre en tur, inden vi pakker sammen, for at sætte kursen mod nord sådan rigtigt for alvor.
Det var egentlig slet ikke meningen, at vi skulle have været her til Millau, men da vi var et par dage foran vores ”tidsregning”, besluttede vi at tage en tur østpå, for at se Gorges du Tarn, som Lise så varmt havde anbefalet os – og det har vi bestemt ikke fortrudt.
Turen i går var bare så helt fantastisk – og vi, som troede, at vi næsten ikke kunne opleve mere skønt, end det vi allerede havde oplevet på vores dejlige ferietur, - og så fik vi disse skønne oplevelser oven i købet, - nu venter Gorges du Tarn og Point Sublime os i eftermiddag, - det glæder vi os til!
Tog hjemmefra ved 11-tiden og kørte nordpå ad den samme vej, som vi har kørt flere gange før, men den er jo så smuk, så det kunne vi bare nyde. Der var kun lige godt 20 km. til Gorges du Tarn, så selv om vi gjorde holdt rigtig mange gange, var vi fremme, så vi kunne tage vores medbragte frokost der. Vi fik lækre flutes med kyllingekød og det allersidste af den gode danske ost, vi havde med hjemmefra. Temp. var kommet op på 18 gr., så vi kunne fint sidde bag i bilen og spise, med en udsigt der bare sagde ”Spar to”.
Derfra kørte vi videre op til Point Sublime, der er et SUBLIMT udsigtspunkt, højt oppe over kløfterne. (gorges betyder kløft) På vejen derop, var den ene skønne udsigt efter den anden, så også her måtte vi stoppe mange gange for at kigge, men vi havde tid nok. Langt oppe lå en lille landsby, hvor der var nogle få huse og en kirke, - og da vi kom højt op, var der også spredte gårde og landbrug, hvor bønderne var i gang med efterårsarbejdet på markerne. Enkelte marker havde en rimelig størrelse, men de fleste var meget små – og skrå! En var så lille, at vi ikke fattede, hvordan de kunne få en traktor derind og vende. Da vi kom helt op, gik vi rundt i lang tid og nød den vidunderlige udsigt og G. fik sendt en del mms`er deroppefra, da der åbenbart var god net-forbindelse.
Vi kørte samme vej tilbage, som vi var kommet ad, skønt der var en anden, lettere vej, men var enige om, at den kunne bestemt ikke være så smuk. Undervejs ned, var vi inde i en kirke, der sandelig til en forandring var åben. Gik en runde på kirkegården, hvor der også her var mausoleer, mange af dem havde nogle faktisk ret søde porcelænsdekorationer, men de fleste havde grimme, falmede plastikblomster og der var meget ukrudt.
Da vi var kommet godt nedad, begyndte det at trække op til regnvejr, så vi besluttede at køre hjem og tage solsejlet ned, inden vi fik kaffe, men kunne se, at det havde regnet ganske få km. før Millau, så vi mente, det nok var for sent, at få det tørt ned, det kunne ellers have været dejligt, da det ikke skal op mere på turen. Hjemme på campingpladsen havde det slet ikke regnet, - men lige da vi var færdige med at pakke sammen og havde sat os med kaffen (THEEN!), kom de første dråber, - det blev nu ikke til meget. Det vart begyndt at blæse med en lidt kold vind, - G. havde ellers besluttet at tage en sidste svømmetur, men campingmanden sagde, at vandet kun var 17 gr., så hun droppede det. I stedet satte vi os ind og skrev dagbog og lagde billeder ind.
Først på aftenen kørte vi ind i byen og fandt en dieseltank ved hjælp af ”Madame”, bagefter kørte vi ind i centrum, hvor campingmanden havde sagt, at der skulle ligge nogle gode, billige restauranter. G. fandt også dem, han havde anbefalet, men de var absolut ikke billige efter vores målestok – 25 euro og opefter + drikkevarer. Vi kørte hjem, satte bilen og gik ind i centrum igen, så havde vi da i det mindste fået noget motion. Vi fandt ind på en lille, smal sidegade, hvor der lå det ene lille spisested efter det andet, - de fleste orientalske – og fandt et, hvor vi kunne få kebab og kefta med fritter, brød og salat til, samt en schweppes og 1½ l. vand, - alt sammen til 20 euro for os begge. Det var meget lækkert tilberedt og smagte så godt, - og sikke en prisforskel!
Aftenens drillekabale endte i ren ”tragedie”. G. havde kun fået vendt ganske få kort, da S. E. var færdig med at vende sin stak, så nu har hun opgivet ævred og det blev turens sidste spil!

Lørdag d. 16. september.
SÅ GÅR DET HJEMAD!
Det har regnet noget i nat, så det var ret vådt og snasket at stå op til, - og igen var vi glade for, at vi havde fået pakket sammen i tørvejr i går.
G. skulle lige have fodret S. E.s ænder og et par flotte gæs med det tørre, dyre brød, vi købte på markedet for snart længe siden – og de var meget mere taknemmelige for det, end vi var, så kl. blev 9, inden vi kom afsted. Kl. 9.30 var temp. kun 7 gr.
Campingpladsen vi her forlader, har været god og anbefalelsesværdig til de bare 11 euro, det har kostet pr. nat her i lavsæsonen. Meget flinkt og hjælpsomt par, der har den.
Der er uanede mængder af forskellige rovfugle her i det sydlige Frankrig. Det er et skønt syn, at se dem kredse rundt over bjergtoppene eller komme glidende ned langs bjergsiderne, - mange gange så tæt på, at man kan se, hvordan de indstiller vingefjerene.
Vi kom hurtigt på motorvejen og kørte gennem et fantastisk smukt landskab med høje bjerge og dybe dale. Forstår godt at det er et af Lises yndlingssteder. Der er en lidt træls ting ved at blive gammel, - der er for mange ”møjner” (farvel), - for mange steder, vi ikke får set mere, - men så må vi jo bare være inderligt taknemmelige for alt det vidunderlige, vi har oplevet.
Da vi havde kørt godt 100 km. tog vi før-formiddagskaffe og bagefter læste G. en af Roberts prædikener højt for os. Den handlede om, at Jesus græder over Jerusalem og Robert tog udgangspunkt i, når børn vender deres forældre ryggen og ikke vil have med dem at gøre, - det var stærkt og stærkt at tænke på, at den hellige Gud græder over mig, når jeg vender ham ryggen! Efter dette hørte vi igen Robin Mark synge nogle af sine skønne lovsange.
Vi har kørt på en rigtig, rigtig god motorvej hele formiddagen – ganske uden betaling. Naturen har været så smuk, solen har skinnet en stor del af tiden og så har det været KOLDT, men nu her ved middagstid er temp. da steget til 13 gr. På rastepladsen, hvor vi spiste frokost, var den helt oppe på 16 gr. og solen skinnede. Ind imellem giver det nogle småbyger, men solskin det meste af tiden. Motorvejen har været med nogle gedigne stigninger – og fald – men Renaulten nyder det tydeligvis! 😊 Landskabet har hele vejen været smukt med bjerge og dale og bortset fra, at bjergene er blevet lavere, har det ikke forandret sig så meget. Her er meget landbrug og mange kreaturer af forskellig art. Mange byer både store og små, - og rigtig meget skov. Helt bestemt et smukt landskab.
Det gik fint rundt om Lyon, selv om vi kom af motorvejen og med en forkert og mindre vej. ”Madamen” kunne ikke finde ud af det, da der var vejarbejde, men S. E. undskyldte hende.

16. – 17.09. Vejrudsigten for området / ACSI
Camping Aux Rives du Soleil i Point-de-Vaux , Fleurville, 71260, Frankrig. 450 km. Koordinater: 46°26'48"N 4°53'56"E

Vi var fremme på Camping Aux Rives du Soleil i Point-de-Vaux kl. 15.45. En rigtig dejlig, stor campingplads med god komfort. Der er en speciel afd. for dem, der kun er her en enkelt nat og vi var heldige, at få den første lige neden for den flotte toiletbygning. Det vrimlede ellers ind med campinggæster samtidigt med os. Pladsen er hollandsk ejet og her er næsten udelukkende hollændere. Med turistskat osv. koster det 19 euro at overnatte, der står ellers 17 i Acsi-bogen.
Vi lod bilen være spændt for og pakkede kun lige nogle ganske få ting ud, da vi kører igen i morgen tidligt, - og satte os med vores ”velkomstdrinks”. Vi bestilte bord i restauranten – 3 retter mad og fri vin for 37 euro for 2 personer, så nu vil vi ud flotte os. Bagefter tog S. E. sig en ”oldefar” og G. lagde sig ude i det dejlige solskinsvejr og læste – i shorts og soltop, hvem skulle have troet det blev muligt i dag? Da det var ”overstået”, gik vi en meget lang tur langs kanalen her lige uden for campingpladsen. Vi så masser af mistelten, men ingen i plukke-højde – desværre! Vi ligger lige ned til Saone-floden og her er smukt.
Havde fået bord til kl. 19.15 og glædede os til en dejlig, kulinarisk oplevelse, men den blev nu ikke så voldsom. Tomatsuppen (med smeltet ost i) smagte ganske udmærket, men ”kyllingen” var en MEGET SEJ GAMMEL høne, nærmest gummiagtig – fritterne var noget bløde, sennepssovsen var god og ligeledes sennepsdressingen til de hele salatblade (sennep - vi er jo i nærheden af Dijon!). Så var der nogle aubergineskiver med smeltet ost og noget andet ubestemmeligt, der smagte rigtig godt. Til dessert fik vi en ordentlig portion chokolademousse, der også smagte ok, men havde en sjov konsistens, som smeltet ost i ”langdrag”. Servitricen spurgte om der var for meget, da hun kunne se, vi havde levnet det meste af det seje kød, så G. sagde til hende, at det ikke var godt (hvilket var i den grad i overensstemmelse med sandheden), så hun spurgte, om vi ville have noget andet, til hvilket vi svarede nej-tak, derfor kom hun som kompensation med kaffe og the til os – hun kunne jo ikke gøre for det! Hjemme hyggede vi med hver vores computer.

Søndag d. 17. september.
Vi har godt nok slet ikke sovet godt i nat, selv om der har været helt stille på pladsen – det er nok den seje høne! 😉 G. havde ondt i maven, så hun tog en Fernet og gik en tur rundt på pladsen, - så kunne hun jo ”nifle” lidt blomster samtidigt. Var klar til afgang lidt før halv ni i regnvejr og 9 gr.
Det er en meget pæn og ordentlig campingplads vi forlader, - ret ny sanitetsbygning med dejligt varmt vand og varme i gulvet.
Kom hurtigt på motorvejen (betalingsvej) og så gik det ellers i susende fart nordpå. Det har regnet meget af tiden og temp. har ligget ret konstant på 8-9 gr., så der var ikke så meget at gøre holdt efter. Renaulten har igen og igen ”tigget” for at komme op i 6. gear, da den har så let ved det, men S. E. sagde nej til den. Naturen er pæn, men lidt ensformig – i hvert fald i forhold til alt det andet, smukke, vi har set – meget grønt, da der er så mange træer, nogle har begyndt at få flotte efterårsfarver.
Vi har set mange skilte med rådyr, ulv, vildsvin og los, men det eneste større dyr, vi har set langs vejen, var et rådyr, der simpelthen var skilt ad i to dele.
Lidt før kl.11 holdt det op med at regne og da vi holdt 2. gangs formiddagskaffepause, tittede solen lidt frem og temp. steg til 11 gr. – og yderligere til 13 gr. Vi ville have taget en middagspause, da vi vidste af erfaring, at campingpladsen først åbnede kl. 14, men så var der selvfølgeligt ingen rastepladser, så vi kørte videre til Ribeauville, hvor vi var ved Camping Pierre de Coubatin lidt efter kl. 13, - men vi var ikke de første, - der holdt allerede en lille kø og ventede udenfor.

17. – 19.09. Vejrudsigten for området
Camping Pierre de Coubertin, 23 Rue de Landau, 68150 Ribeauville, Frankrig. Koordinater: 48°11'41.8"N 7°20'11.3"E

Vi spiste frokost og gik en tur rundt på pladsen, - og konstaterede at plads nr. 145, var fri, så den bestilte vi til stor ærgrelse for et par, der holdt lige bag os, da de også gerne ville have haft den. Det er en jævn plads, der ligger lige overfor toiletbygningen og vi lå der også for 6 uger siden.
Vi pakkede ikke meget ud, da det igen var begyndt at regne. Satte os ind i vognen og
hyggede lidt. S. E. lagde sig lidt på sengen og G. fik plantet sine ”nifle-blomster” fra i nat og gik en lille tur rundt på pladsen. Da vi havde fået eftermiddagskaffe, gik vi en tur op i byen i det dejligste solskinsvejr, - men herligheden skulle ikke vare ved, for da vi var kommet helt op i den anden ende af byen, begyndte det at regne. Vi prøvede at gå tilbage, men blev nødt til, at stå i læ, da regnen blev meget voldsom og det også både haglede og tordnede. Det ville bare slet ikke holde op igen, så vi måtte stå rigtig længe – puha for G.s ryg!
Hjemme hyggede vi lidt inde i vognen – og var lykkelige for, at vi kunne gå ind og tænde for varmen, - der kom et par og skulle til at slå en Camplet op lige ved siden af os i mørke og regnvejr, det var nok ikke hverken sjovt eller varmt!
Inden G. lavede aftensmad (Spaghetti med opvarmet bolognaise-sovs fra forleden dag, samt salat)¬¬ tog vi et spil 30, som S. E. også vandt! Aftenen foregik med hver vores computer og hyggesnak.

Mandag d. 18. september.
Det har regnet en stor del af tiden i nat, men hen på morgenstunden, holdt det op. Vi havde ikke rigtig nogen planer for i dag, så vi lå og dasede til kl. blev 9 – det gik lige an, at holde til. 😊
G. kørte om i LeClerc og handlede, mens S. E. dappede lidt rundt, inden han prøvede at komme på nettet – hvilket meget mod forventning viste sig, at det kunne lade sig gøre, - så han var lidt på arbejde. Da G. kom tilbage, var det allerede frokosttid – efter at vi havde spist, lagde vi os lidt – men det var jo også 4½ time, siden vi var stået op!!!!! Bagefter gik vi en lille tur op i parken, men da det begyndte at småregne, gik vi hjem igen, hvor vi tog eftermiddagskaffen med de sidste magnum-is, som vi købte i en Lidl for meget længe siden.


Vi var enige om, at vi ville ud og spise i aften for sidste gang på turen, men da G. fortalte, at de havde store færdigstegte kyllinger i LeClerc, blev vi enige om, at hente sådan en i stedet for – altså hvis der var flere tilbage. Vi gik derom og opdagede, at der sad en person, som man kunne betale til, hvis man købte brændstof – det gjorde der ikke for 6 uger siden, da vi bøvlede sådan med det, - og diesel var noget billigere her, end langs motorvejen, derfor gik S. E. tilbage efter bilen, mens G. gik ind efter kyllingen (hun fandt også et par øl til S. E. med henholdsvis 9 og 12 %, det er da noget, der batter!). Da vi
havde fået tanket bilen, kørte vi et lille smut op for at se, om vi kunne finde nogen, der arbejdede i vinmarkerne, - og det kunne vi. Først så vi en flok, der gik og plukkede druer, men de var nu temmelig langt fra den lille grusvej, vi havde fundet, - men så kom der en mand i en lille traktor med et aggregat til at skære bladene af, så druerne blev mere fritlagt, - det var ret spændende at se. I går så vi en, der kom kørende på vejen med en drueplukkemaskine, - sådan en ville vi gerne have set i funktion i dag, men dette her var nok næsten lige så spændende.
Vi snakkede om, at vende om, men S.E. mente, at vi måske kunne komme frem til den lille landsby, som vi kunne se oppe fra vinmarkerne, hvis vi fortsatte ad grusvejen, vi kørte ad – og det kom vi – nej, sikke en oplevelse. Det var den mest henrivende lille by fyldt med smukke, gamle huse (jo, jo, der er skam også smukke huse i Frankrig!). Allevegne var der blomster i potter, krukker, baljer og kar – både hængende og stående, - vi var fuldkommen opslugte af, at kigge på sceneriet (altså det var ikke kun G. der kiggede på og fotograferede blomster, S. E. gjorde i lige så stor målestok!). Heldigvis havde vi vores telefoner med til at fotografere, da fotografiapparaterne lå derhjemme, - det var nemlig slet ikke meningen, at vi skulle have været på tur i eftermiddag, men takket være kyllingen og den billige diesel, kom vi altså til at få denne vidunderlige oplevelse med. Vi gik rundt i byen Bergheim – og nød det. Sågar kirken var åben, så vi kunne komme ind og se den. Bergheim er til fulde lige så smuk som Ribeauville, vi er tilbøjelige til at mene, at den måske er endnu smukkere, eller også var det bare fordi, vi blev så overraskede over at havne uforvarende i så smuk en lille by, - og så fordi der kun var så få mennesker i den, bortset fra de lokale, som tydeligt havde travlt med hver deres, - Ribeauville er jo i den grad overrendt af turister.
Kl. 17.30 vrimlede det ud med arbejdere fra den moderne vingård, der ligger i udkanten af byen (den var nærmest fabriksagtig). Der lugtede meget, meget stærkt af gæret vin eller saft ved fabrikken. På hjemvejen, som kun drejede sig om 3½ km., så vi flere bønder, der havde travlt med druehøsten. Vi så bl.a. en der kom kørende med et kæmpe læs druer. Vi havde også neglet lidt smagsprøver med hjem, både nogen der næsten var sorte, nogen grønne og nogen blå-brune, - de smagte alle godt, men er jo ret små.
Da vi kom hjem, lavede G. mad til de næste par dage, da det er planen, at vi vil overnatte på en rasteplads i morgen ved Harz Øst, - og der er det jo ikke så let at lave varm mad. Det bliver også dejligt med noget, der er let at varme, når vi forhåbentlig kommer godt hjem onsdag eftermiddag, for der bliver garanteret nok andet at se til. Bagefter varmede hun kyllingen, noget flutes og de der chips-agtige nogen, man kan varme i ovnen med et lag ost henover + salat. Da vi havde spist (alt for meget!) hyggede S. E. med sin computer og prøvede at redigere hjemmesiden – G. skrev dagbog og spillede på sin computer.
 

Tirsdag den 19.09.
Vi var klar til afgang kl. 9.30. i småregn. En god time efter var vi i Tyskland, havde dog først holdt i kø pga., at politiet var i færd med at å bugseret et større køretøj ind på en plads ved vejen. Det gik i fin stil nordpå, selv om trafikken det meste af dagen, har været ret voldsom med masser af lastbiler. Vi har holdt mindre pauser adskillige gange og fået endnu en prædiken fra Robert, som vi har læst undervejs.
Det har regnet, været overskyet og solskin sådan på skift i løbet af dagen. Da vi kom til Harz Øst, hvor vi ville overnatte, var det dejligt vejr, men klokken var kun 18.30 og S. E. følte sig ikke træt eller sulten, så vi besluttede at køre videre for hvad skulle vi fordrive tiden med på en rasteplads en lang aften.
Kom til Braunatal rasteplads kl. 21.30 – og den var i den grad fuldt ud belagt, propfyldt med lastbiler på kryds og tværs alle vegne, men vi var simpelthen nødt til at gøre holdt. S. E. havde kørt 705 km., - dog afbrudt af mange pauser og G.s ryg ville bestemt ikke køre bare 1 m. længere! Det lykkedes S. E. at finde et lille bitte hul, hvor vi lige kunne klemme os ind bag nogle lastbiler. Vi spiste den sidste chokolademousse og lagde os – fuldt påklædt, hvis der skulle komme nogen og beordre os væk, da vi bestemt ikke holdt parkeret særligt optimalt. Det var absolut ikke vores mening, at den sidste nat på hjemturen skulle blive så træls, men det blev vidst til det, man kan kalde en nødsituation! 😕
Der har været ufatteligt mange lastbiler på både veje og rastepladser.


Onsdag d. 20. september.
Vi har begge blundet lidt, men kl. 1.30 var G. igen lysvågen og fik vidst vækket S. E., så vi besluttede at køre videre, så kunne vi forhåbentlig komme gennem Hamborg uden problemer. Det kom vi!
Det er en mørk, stjerneklar nat med kun få biler på motorvejen, - hovedsageligt lastbiler. Renaulten havde knap nok sat alle 4 hjul på vejen, før den tiggede om at komme op i 6. gear! 😄 Den forstår vidst ikke helt rigtigt, at S. E. mener det, når han siger nej til den! Hvor har den altså klaret turen fantastisk flot, ikke én gang har der været problemer med den, selv Kassel-bakkerne skøjtede den op og ned af. Og ganske utroligt, så ser den ikke engang særlig beskidt ud. S. E. snakkede med en mand i Ribeauville, der mente at vi havde vasket bil undervejs, men S. E. kunne så vise ham fælgene og så kunne han godt se, den havde kørt nogle kilometer.
S. E. har også været en eminent chauffør på turen, han har klaret det mindst lige så flot som bilen!
Passerede Kielerkanalen kl. 3.15 i små-regnvejr. Prøvede flere gange at holde ind på en rasteplads, men de var alle spækket med lastbiler – sågar både på tilkørsler og afkørsler, så vi måtte bare køre videre. Heldigvis havde vi både lidt vand, frugt og lidt slik, som vi kunne holde os kørende på.
Kl. 3.30 lykkedes det os at finde en rasteplads, hvor vi til nød kunne være. Vi lavede the og smurte det sidste stykke af LeClercs gode flutes med camembert, det var lige, hvad vi kunne bruge. 😊 Så gik det atter nordpå mod Agerskov. Passerede grænsen kl. 4.20, - så er vi hjemme i Danmark efter 7 vidunderlige uger.
Tja, hjemturen blev noget mere ”vild”, end vi havde planlagt, men nu (kl. 4.59) er vi kommet godt hjem. Hjemturen blev nøjagtig lige så våd, som udturen, men heldigvis blæser det da ikke så meget. Har kørt 10.648 km.
Det er fantastisk at komme hjem med hoved, sind og hjerte så fyldt med glæde og vidunderlige indtryk. Hvor har vi bare set og oplevet meget og hvor er vi taknemmelige for alle de skønne oplevelser vi har haft, for alle de dejlige, hjælpsomme mennesker vi har mødt, fordi vi har hinanden og kan glæde os sammen og fordi vi er blevet passet godt på hele vejen. TAK!