Camp 2014

Camping Auwirt, Hallein, Østrig.
Deltagere var Gerda og Sven Erik Appel, Rigmor og Asger Mørk. 
 De små indsatte billeder kan ses i storformat ved at klikke på dem. 

Den 07.08. Så oprandt den længe ventede dag! Vi har talt ned fra noget over 100 dage – holdt masser af ”møder”, hvor vi har (om ikke andet), så ”øvet” os i at spille kanaster og partners – og der er blevet sendt mails med ferie/turforslag og masser af sms´er mellem Tingbjerg og Engeriis – især med nedtælling af dage her på det sidste. Vi kørte om til Rigmor og Asger kl. 13.25, men Asger havde lidt bøvl med lystilslutningen på campingvognen, så kl. blev næsten 14, før vi kom afsted, - men så gik det også tjep sydover i ”strålende” vejr. Sjovt nok, nu har vi haft sol og tørt vejr næsten hele sommeren – og så kom regnen den dag, vi skulle afsted. Ved Hamborg var der meget langsom trafik i sydgående retning, men en mange km. lang kø mod nord. Et stykke nede i Tyskland holdt regnen op og solen kom frem. Vi holdt et par kaffepauser undervejs og spiste Rigmors lækre aftensmad (salat + tærte, der havde holdt sig lun helt hjemmefra) kl. 19.30 lidt nord for Hannover. Der har været et par enkelte små byger undervejs, men lunt (24 gr.) og helt vindstille, så det har været fint kørevejr. Kørte forbi rasteplads Harz Vest, som vi havde udset os hjemmefra og videre til Gôttingen, som vi også var blevet anbefalet. Den viste sig at være alle tiders, - næsten ingen biler øverst på pladsen og længst væk fra motorvejen, hvor lastbiler ikke kunne komme, - ellers var hver eneste store og lillebitte rasteplads, vi kørte forbi, spækket med lastbiler, men her var stille og fredeligt, så vi var ikke i tvivl om, at her blev vi. Koordinater 51.495116, 9.875974. Vi tog en løgpølsemad og delte en flaske rødvin, før vi lagde os. (Da Gerda var inde i campingvognen for at hente et par trøjer, ville hun tage den lille lommelygte, for at lyse med den, men tog i stedet løgpølsen og ”lyste” med den!

Den 08.08. Rigmor og Asgers 44 års bryllupsdag. Vågnede op til en fin, klar morgen efter en god nattesøvn. Her har været meget stille. Mens vi spiste, kom Asger drønende over og sagde, at der var ild i deres campingvogn. - nok en utæthed ved gasledningen under komfuret – vi fik det hurtigt slukket ved fælles hjælp, men en lille forskrækkelse gav det da. Der skete heldigvis ikke noget alvorligt, andet end noget brændt isolering og en masse skidt og ilde lugt, så vi følte os passet på èn gang mere! Var klar til afgang kl. 7. Fik formiddagskaffe et par gange undervejs og Rigmors gode sandwichs lidt nord for Ingolstadt – i et fantastisk vejr. Bortset fra en lille smule kø ved nogle vejarbejder, er det gået strygende, - men en laaaaang kø på modsatte side – nok en 15-20 km. Humøret er højt og vejret ligeså – 28g. Tog en is fra Gerdas ”isdepot” ved Irchenberg – og var på toilettet, hvor Gerda puttede 1 euro i automaten for at komme ind – ud kom 2 euro, men ingen billet – ind igen med de 2 euro og ud kom 1 billet og 2.30 euro, så det var da den rene fortjeneste. Bjergene er næsten klare, kun indhyllet i en lille smule sol dis, så her er meget smukt. Det er gået fantastisk fint i dag, bortset fra omkring München og nedad mod den østrigske grænse, hvor trafikken har været meget langsomt, - så godt vi kom tidligt afsted i morges. Passerede grænsen lidt før kl. 17, men så gik gps´en amok og førte os tilbage til Tyskland, hvor vi måtte vende et par gange, - men nåede da frem kl. 17.30 til Camping Auwirt, Hallein, Østrig. Reservationen på pladsen var gældende til kl.18. Om aftenen spiste vi krabbe klør og blåbærsuppe med rømme – uhmmmmm lækker norsk mad her nede i Østrig. Spillede kanaster som var en rigtig ”dametur”.

Den 09.08. Rolig nat. Vi er enige om, at spise morgenmad hver for sig og så mødes senere. Tog formiddagskaffen sammen og bestemte os for en tur hen i Lidl, hjem til frokost og derefter på tur til Rossfeld Panoramastrasse.
Vi havde en fantastisk smuk tur. Så den ene flotte udsigt efter den anden, - Asger er god til at stoppe op, når der er noget flot eller spændende at se på. Oppe på toppen gik vi en tur rundt til nogle udsigtspunkter, hvor vi så nogle forskellige plancher, bl.a. èn der viste, at en del scener fra filmen ”Sound of music” var optaget deroppe. På hjemturen kørte vi til Berchtesgaden, hvor vi slentrede rundt og så den smukke, gamle bydel og var inde i et par kirker.
Vejret artede sig rimeligt, selv om der var kommet lidt flere skyer, end da vi kørte hjemmefra. Hjemme fik vi sent kaffe og slappede af – og det begyndte at regne. Vi har gjort det sådan, at hver anden dag står den ene familie for madlavning, opvask og køretur m. ”tilbehør”, så man har fuldkommen fri hver anden dag – lækkert! Sven Erik og Gerda satte sig lidt ved hver deres computer for at ordne billeder og skrive dagbog, mens Rigmor og Asger gik i gang med aftensmaden. Gerda gik også en lille tur. Til aftensmad fik vi grillstegt mørbrad m. bacon, bagte kartofler, tomatsalat og hytteostdressing – uhmmmmm! Aftenens kanaster var igen en dametur – helt bestemt!

Den 10.08. Stod op til den skønneste morgen – solen skinnede fra en skyfri, blå himmel. Efter morgenmad satte Sven Erik sig uden for receptionen, hvor han bedst kunne komme på nettet, for at ordne billeder og feriehjemmeside, mens Gerda gik i gang med at lave frokost og pakke til dagens udflugt. Kl. 10 var alle klar til afgang. Vi kørte til Berchtesgadenerland, hvor vi slog turen forbi Königsee, som Asger havde givet udtryk for, at han gerne ville se, - men som vi overhovedet ikke fik et eneste glimt af, til gengæld så vi 1000-vis af biler, der var parkeret på de store p-pladser for besøgende til søen, - så vi vendte hurtigt og kørte videre mod Deutsches Alpenstrasse og Hintersee. Her var der også mange mennesker/biler, men ikke tilnærmelsesvis i samme omfang, så vi fandt en pplads ved en bænk, hvor vi kunne tage formiddagskaffen. Nogle af os fik også dyppet tæerne i det iskolde vand, - men det friskede skønt. Her var meget, meget smukt og vi så store ørreder, guldsmede, nogle sjove, små ænder og en flagermus. Da vi kørte ned ad bjerget, så vi den ene motorcyklist, der kørte mere halsbrækkende end den næste – og galt var det da også gået for én som var kørt ind i klippevæggen - politi og ambulance holdt der endnu. Længere nede var nogle franskmænd, i nogle mægtig store autocampere, ved at vende midt på den lille vej, hvor der ovenikøbet var vejarbejde, - Gerda sagde til dem, at de roligt kunne køre opad, hvilket det da også endte med, at de gjorde, da de havde ”fabrikeret” en megalang kø! Skøre franskmænd – eller måske mest den enes kone!
Videre gik turen sydpå mod St. Martin. Et sted holdt vi ind, så vi kunne fotografere (det gjorde vi forresten rigtig mange gange), men her kunne vi komme ned til floden, så vi alle 4 kunne dyppe tæer – skønt i det varme vejr. Vi havde en tid set efter rastepladser til frokosten, men dem vrimlede det ikke just med, - det endte med at vi fandt en, hvor vi kunne sidde på stenene ved vejkanten. Senere fandt vi en, hvor der var bord og bænk, hvor vi kunne få eftermiddagskaffe. Også her fik Rigmor og Gerda dyppet tæer. I Saalfelden kørte vi ind mod Maria Alm – en ganske vidunderlig smuk vej. Sven Erik måtte jævnligt stoppe op, fordi vi absolut måtte ud og fotografere, - men han standsede tålmodigt hver gang.
Efter Maria Alm-besøget kørte vi lidt sydpå mod St. Johan, hvor vi ville se Østrigs mest vilde og vandrige slugt – Liechtensteiner Klamm. Og den var flot, men ”klamme” blev vi, da det mange steder dryppede ned med store, iskolde dråber – så vi blev godt afkølede igen. Vi var alle 4 meget betagede af det fantastiske natursceneri. Her vrimlede med muslimer – de havde åbenbart ”udgangstilladelse” i dag.
Næsten alle kvinderne (mange af dem var meget unge, kunne man fornemme) var tilslørede i mere eller mindre grad – også en del af pigerne, - og mange af dem havde cowboybukser på indenunder, så de kunne da i hvert fald holde varmen! På hjemvejen kørte vi med den mindre vej, der løber parallelt med motorvejen. I Golling kørte vi noget rundt, men det lykkedes da, at komme på den rigtige vej til sidst. Vi så et stort, flot slot ligge så smukt i aftensolen.
Ved borgruinen Hohenwerfen tog vi sidste stop. Her gik Rigmor og Gerda op til ruinen, mens mænnerne ventede nedenfor. Der var en fantastisk udsigt over dalen og byen nedenunder os – og vi fik ”niflet” et par pelargonieskud deroppe. Vel hjemme efter en ganske enestående smuk tur i det dejligste vejr (turen varede over 9 timer), gik Gerda i gang med aftensmad og oprydning, mens Sven Erik var på nettet for at ordne billeder osv. Vi fik flødekartofler, pulled pork og "Hallein-salat" (en helt ny opfindelse: Polles agurker, der var groftrevet, creme fraiche, flødeost, kreuterflødeost, citronsaft, salt og peber).
Om aftenen spillede vi kanaster igen-igen, men denne gang havde lykken vendt sig til mændernes fordel.


Den 11.08. Vågnede op til en overskyet morgen. Mens vi spiste morgenmad, gav det sig til at regne – og det fortsatte det mere eller mindre med hele resten af dagen, så der blev dømt dasedag! Rigmor og Gerda var et smut henne i Lidl, mens Sven Erik var på nettet, for at se, om der skulle være noget arbejde til ham, - der var nu ikke så meget, så han fik også ordnet billeder. Vi har været ude at gå lidt, ”kaffereret”, hyggesnakket, set billeder fra turen, spillet touche og sequince – og må blankt erkende at det var mændene, der klarede sig langt bedst i dag.  


Den 12.08. Stod op til en tung himmel og pakkede sammen i silende regn. Kørte ved 10.30-tiden efter at ha tanket i Hallein. Det gik fint sydpå i regn og totalt overskyet, så vi kunne slet ikke se noget af alt det smukke, vi kørte forbi. Tog os en ostemad ved 12.30tiden og var ved Camp Kamne i Dovje kl. 14, hvor vi fik frokost i solskin, inden vi pakkede ud. Fik 2 pladser ved siden af hinanden, men de er små og Sven Erik måtte overanstrenge koblingen på bilen, da han bakkede ind, så den stank langt, langt væk – ikke godt!
Kørte en lille tur gennem Dovje til Mojstrana og videre op mod Aljazev Dom. Undervejs gjorde vi holdt ved et fantastisk vandfald – Slap Pericnik – hvor vi kunne klatre op og gå ind under faldet og ned på den anden side, - lidt våde blev vi, men det var en fantastisk oplevelse. Asger og Gerda ville gerne ha fortsat videre ind mod Aljazev Dom, men det var Rigmor og Sven Erik ikke så meget for, da der var 25% vejstigning, så vi vendte og kørte ned til Mojstrana og kiggede lidt på byen. Hjemme satte Gerda hurtigt maden i ovnen og så gik hun og Rigmor en tur hen i Dovje i småregn. Dovje er en sjov, lille, gammel landsby med gamle huse og småbitte gårde, - og 2 vandbassiner midt i byen, hvoraf det ene er fyldt med store, flotte ørreder. Efter sen aftensmad (flødekartofler, pulled chicken og salat) tog vi et slag kanaster, som Asger og Sven Erik vandt stort.
Turen fortsatte til Camp Korana i Kroatien

Den 13.-08. Det har regnet og regnet hele natten og det så meget mørkt ud, da vi stod op, så Rigmor og Gerda tog computeren med op til receptionen, hvor vi bedre kunne komme på nettet, for at se hvad vejrudsigten havde at byde på, - men den sagde bare regn hele dagen og de 2 næste med, så vi pakkede lynhurtigt sammen og kørte sydpå, da der skulle være høj sol i Plitvice hele dagen, men også regn der de næste 2 dage.
Da vi var kommet på motorvejen, kom Gerda i tanker om, at vi ikke havde fået vores campingpas udleveret, da vi betalte, så vi fandt en afkørsel og kørte tilbage efter dem, så der gik lige en ½ time ekstra, men så gik det også i strygende fart sydpå, da der er kommet en del ny motorvej lige efter Ljubljana og også længere østpå mod Novo Mesto. Så en storkerede med 3 storke i, på et skilt oven over motorvejen.
Tog stående frokost på en lillebitte rasteplads i skønt vejr – og videre gik det sydpå, indtil vi kom til Novigrad, hvor vi skulle trække billetter til motorvejen – og kom fra hinanden – ØV – så gik der igen en ½ time ekstra, så vi nu var klar over, at vi i hvert fald ikke kunne nå, at komme i nationalparken den dag. Da vi var genforenet, tog vi en is fra Gerdas ”isdepot” i strålende sol og 30 gr. Vejene er blevet dårligere, nu da vi er kommet af motorvejen, så det gik ikke så hurtigt længere. Var ved Camp Korana ved godt 16.30-tiden, men det tog os over en time at finde et sted, hvor vi kunne ligge bare nogenlunde lige, da pladsen er totalt ujævn og bakket – og Fordens kobling kom igen på en hård prøve. Rigmor og Gerda fik vasket op, mens Asger og Sven Erik fik sat deres solsejl op. Vores kunne ikke komme op, så skråt var det. Vi var ude at spise på restaurant, da vi ikke rigtig havde fået handlet ind til aftensmad. Asger fik friturestegt snitzel, Rigmor grillet kylling bryst, Sven Erik spaghetti Bolougnaise og Gerda mixed grill. Alt smagte godt. Dagens højeste temp. 31 gr. Aftenens kanaster gik til mændene igen.

Den 14.08. Stod tidligt op, da vi havde set i vejrudsigten, at vejret skulle være bedst om formiddagen og Nationalparken Plitvicha allerede åbnede kl. 7, - så vi kørte hjemmefra kl. 8.15. Sven Erik og Gerda kom her for 3. gang, men oplevelsen er lige stor hver gang. I år var der kommet rigtig meget regn, så der var vand overalt og søerne var meget vandfyldte. Det piblede og brusede alle steder, så Asger udbrød flere gange, at det var det mest fantastiske ”vandshow”, han nogensinde havde oplevet. Vi startede i fint vejr, men efter et par timer begyndte det at sky kraftigt til og det buldrede også i det fjerne.
Heldigvis havde vi regnslag med, så selvom vi fik nogle gevaldige byger ind imellem, blev ingen af os rigtig våde og det var slet ikke koldt, - kun sko/sandaler blev dyngvåde. De 2 første gange vi var her, har vi opholdt os i parken i 7 timer, - det troede vi næsten ikke vi kunne i det vejr, - men tiden gik hurtigt og kl. blev 15.30 før vi kørte hjem – efter at ha bøvlet noget med at få betalt pafgiften, så vi kunne komme ud. Besøget i nationalparken var helt anderledes end de 2 første gange pga. af al den regn, der er faldet hernede i sommer, - aldrig har vi set så mange steder, hvor vandet løb eller sprøjtede ud – helt fantastisk. Vel hjemme igen tog vi en tiltrængt kaffepause, da vi havde gået utroligt meget i løbet af dagen. Et spil Partners blev det også til - vundet af Rigmor og Gerda. Rigmor stod for aftensmaden: Spaghetti, pølser og bearnaisesauce. Kanasteren blev vundet af mændene – igen!


Den 15.08. Stod op til en overskyet, regnfuld morgen. Var klar til afg. kl. 10. Efter en tid, tittede solen lidt frem og temp. ”sneg sig helt op på 16 gr.” Vi besøger nok ikke denne campingplads igen, da den er alt for kuperet og ujævn – næsten umuligt at finde 2 pladser ved siden af hinanden, selv om campingpladsen er stor nok. Har måske også fået vores Plitvice-behov tilfredsstillet for en tid, selv om det hver gang er en helt unik og fantastisk oplevelse. Vejene var fine det meste af tiden, så det gik rigtig fint sydpå – og temp. bare steg og steg. Var inde og handle drikkevarer, kød og brød i en Mercato – og spiste frokost på den fantastiske udsigtsrasteplads, Sveti Rok, ved motorvejen mod Zadar, hvor man første gang får et kig ud over vandet – her er så smukt, at man bliver helt målløs. Rigmor og Asger var lige så forbavsede over udsigten, som vi var første gang, vi så den og vi bliver stadig lige betaget. Temp. 26 gr.
Var i Kastel Stafilic lidt før kl. 15 – og blev noget så skuffede, da ”vores” campingplads havde lukket. Rigmor og Gerda prøvede ellers at gå op til campingmandens private hus og tigge om åbning, men det hjalp ikke, der var lukket! Bare den korte tid, vi var der kom der 2 andre, der også ville ”bo” der. Mærkeligt at den ikke bliver slettet på nettet og at campingskiltene ved vejene ikke bliver fjernet. ØV – ØV – ØV – ØV og nok engang ØV! Rigmor og Asger var næsten li ‘så skuffede som os, for de kunne godt se, hvor hyggelig pladsen var – lige en for os. Vi holdt rådslagning og kørte derefter omkring Trogir til en plads, vi fandt i Adacs campingbog ca. 5 km. nord for byen. Vi fik et par pladser ved siden af hinanden på Camping Vranjica Belvedere og tog vores eftermiddagskaffe inden vi begyndte at pakke ud, - bagefter gav det en is fra depotet og en ”pakke-ud-øl” til de travle mænd. 30 gr. Sven Erik satte sig ved computeren, mens Rigmor og Asger gik en tur og Gerda gik ned for at bade, inden hun gik i gang med aftensmaden (blandede grøntsager og kartofler i smørsovs, stegt bacon og ”mormor” salat.) Bagefter hyggede vi med lidt forskelligt inden aftenens spil, som Asger og Sven Erik vandt helt overbevisende. Gik en sen aftentur ned til vandet, hvorfra vi kunne se over til Trogir. Det var fantastisk smukt, især et sted hvor Rigmor og Gerda sad og nød månens spejling, der dannede en fantastisk bro i havet.

Den 16.08. Stod op til en skøn morgen. Gerda tog sig en morgendukkert og plukkede/samlede forskellige kogler, - bl.a. en del, som egernene havde gnavet af, - plukkede også nogle af de skønne nerie, der blomstrer så smukt både på campingpladsen, i haver, i midterrabatten på motorvejen og langs vejene alle steder. Det vrimler også med bourgounvilla blomster alle steder. Sven Erik ordnede billeder og Rigmor og Asger vaskede op og gjorde klar til dagens udflugt. Vi kørte sydpå mod Split og op til den gamle borgruin, Klis, der ligger og troner over byen. Heroppefra er der en fantastisk udsigt over Split og omegn. Der skulle åbenbart være noget fest i Klis, da der var stillet en scene op i byen og oppe på borgen gik flere mænd rundt i gamle nationaldragter.
Vi gik rundt og kiggede på ruiner, blomster/planter der groede ud af alle huller og sprækker i borgmuren, - var inde i et lille museum og et lille kapel, hvor der var en helt ubeskrivelig akustik. Rigmor lokkede Gerda til at synge lidt. Der kom et ungt fransk par ind, der knælede og gjorde korstegn, før de satte sig ind på en bænk. Asger kom også ind og sammen sang vi ”Dejlig er jorden” og det lød som et helt, stort, fantastisk kor. Vi fik også lokket de unge til at synge en sang, - bagefter sang vi flere sange på skift, - bl.a. ”Nærmere Gud til dig”, som de unge også sang med på. Da alle andre var gået ud, tog Gerda lige lidt af ”Hallelujasangen” fra Händels ”Messias” - hold da op, hvor det var en fantastisk oplevelse, det var ligesom sangen blev ved at tone, uden at det lød forkert - vidste slet ikke, at der kunne være sådan en akustik nogen steder. Efter dette gik vi ned, da vi ikke mente oplevelsen kunne blive bedre. Efter lidt bøvl kom vi til Salona, - den enorme ruinby, der ligger lige ovenfor Split. Her tog vi eftermiddagskaffen og gik lidt rundt, men det var kun Sven Erik der nåede helt ud til amfiteatret. Asger havde ondt i knæet og Rigmor og Gerda var lidt trætte. På hjemturen var vi nede og sidde lidt ved vandet i Kastela og kigge over mod Split. Rigmor og Asger fik hurtigt lavet aftensmad (En form for hakkekoteletter m.ost, bagte kartofler og pastasalat – lækkert!), mens Sven Erik ordnede billeder og Gerda tog sig en dukkert.
Om aftenen kørte vi en tur ind til Trogir – sammen med mange tusind andre mennesker. Byen er smuk og det er meget sjovt at kigge på så mange mennesker, men man får nu ret hurtigt nok af det, så vi kørte hjem og tog aftenens kanaster – som mændene vandt – IGEN!


Turen fortsatte til Camping Aganovac, Blagaj og Autocamp Plivsko jezero, Jajce, Bosnien-Herzegovina.


Den 17.08. Skønne morgen. Sol og høj, blå himmel. Gerda tog sin sidste dukkert i det vidunderlige Adriaterhav, - vi fik spist morgenmad, pakket sammen og var klar til afgang lidt i 10. Da vi kom til Split, skulle vi ha været med motorvejen sydpå, men det smuttede for os, så vi i stedet kom med kystvejen, - var enige om, at det nu heller ikke gjorde så meget, selv om trafikken mange steder sneglede sig afsted, for det er en fantastisk smuk tur. Fandt en lille rasteplads, hvor vi kunne tage vores frokost i 30 gr. varme, men med en kraftig blæst, så det var absolut udholdeligt. Kom på motorvejen et stykke syd for Omis. I Omis var der næsten totalt trafikkaos. Asger mente det var en ”kigge-kø”, fordi der stod nogle meget unge, smukke kvinder og dirigerede færdslen. Nu gik det strygende sydpå, men ikke så forfærdelig langt, da det så ud, som om vi ikke kunne køre med motorvejen længere på vores ikke særlig opdaterede kort, - det viste sig, at vi kunne ha taget et godt stykke længere sydpå, men det var en smuk vej, vi kom ind på, så det gjorde ikke så meget. Stoppede et sted lidt før grænsen og spiste vandmelon – uhm! Ved den bosniske grænse afkrævede de os et specielt, ”grønt” kort til campingvognen, som kostede 15 eu., selv om der udtrykkeligt stod i vores oplysninger, at vi ikke skulle ha det! Syd for Medugorje kom vi ind på en forkert vej – igen. Den var ubeskrivelig smuk, men noget mindre, end den vi skulle ha været med og rigtig meget zig-zagget, men heldigvis gik det nedad.

Den 18.08. Vågnede op til den dejligste morgen – og vi har faktisk sovet ganske udmærket. Da vi var på denne plads for 3 år siden, havde vi meget svært ved at sove pga. larmen fra broen, nu havde Gerda bedt om et par pladser længst væk fra broen. Efter morgenmad kørte Rigmor, Asger og Gerda mod Medjugorje, mens Sven Erik gik i gang med dagens arbejde. Vi kørte med den større vej sydpå – den vi skulle ha været med, da vi kom hertil, og fandt også ud af, hvor vi var kørt forkert i går. Kom med en meget lille, men køn vej det sidste stykke før Medjugorje. Var heldige at finde en p-plads lige overfor, hvor vi skulle begynde opstigningen – og så gik vi ellers i gang. Det var varmt og strengt, men vi mødte flere, der var meget ældre end os og også adskillige med bare fødder. Efter en times anstrengelser var vi oppe. Da vi kom op, pakkede Gerda op for rygsækken, hvor hun havde oste – og skinkemadder med til stor overraskelse. Der sad vi så på toppen af korsbjerget og spiste frokost, mens vi nød Guds fantastiske skaberværk hele vejen rundt om os. Efter en tid klatrede vi ned igen, hvor vi fik os en is – dejligt. Nede i byen fandt vi en stor p-plads bag kirken. Vi gik over den mægtige plads, hvor der står 1000-vis af stole og bænke, en storskærm og et rundt hus til nadver, der alt sammen bruges til udendørs gudstjenester. Der var netop gudstjeneste, da vi gik opad, - vi kunne høre både præstens tekstlæsninger og salmesang hele vejen op ad bjerget. Der var også mange, mange rum med forskellige nationalitetsbogstaver på – sandsynligvis beregnet til skriftestole. Selve kirken var ret enkel og stor (plads til godt 2000 mennesker), men alt for lille til alle de mange tusind mennesker, der besøger Medjugorje hver eneste dag – og over 30 mill. siden de første åbenbaringer i 1986 (verdens næstmest besøgte pilgrimssted) Der var et stort billede af Jomfru Maria i kirken, som mange lå og bad til. Kørte hjemad med den smukke vej, vi kom hertil ad i går. Hjemme ventede Sven Erik, som havde haft travlt, så han var nået rigtig langt med arbejdet. Han, campingmanden, hans far og et par andre, havde flyttet begge campingvogne over på deres pladser ved floden, så nu kunne vi få os indrettet rigtigt. Vi fik tiltrængt kaffe og slappede lidt af, før Gerda gik i gang med aftensmaden. (”svabici” med ris, bagte tomater og ”mormorsalat”) Blev enige om, at blive her en dag længere end beregnet - til torsdag. Ret uinteressant og ensformigt vandt mændene aftenens kanaster, - men så tog vi et spil partners, som pigerne vandt!

Den 19.08. Igen strålende sol fra morgenstunden. Fridag for vores vedkommende – skønt! Efter morgenmad kørte Rigmor, Asger og Gerda til Mostar, mens Sven Erik igen ”tog på arbejde”. Fandt en p-plads helt inde i centrum efter at ha kørt noget rundt. Gik først gennem menneskemylderet ned ad gågaden til Stari Most, den gamle bro. Videre op ad gågaden til vi måtte vende om, da vi kun kunne købe p-plads til 1½ time ved p.automaten. Da vi havde købt til en ny omgang 1½ time, gik vi til The Ottoman House – et gammelt, tyrkisk hus (museum) og derefter til en Moske, som vi var inde og se. Rigmor og Gerda var også oppe i Minareten – 99 bittesmå trin snoet opad i en spiral. Udsigten var flot deroppe fra, men vi gik nu ret hurtigt ned, – det virkede så usikkert at stå på den meget lille ”balkon” deroppe. Nede igen gik vi ind til en bager og købte 3 brød, der kunne minde lidt om sammenklappede pizzabrød med ”pølse” og lidt ost i, – de var varme og smagte udmærket, – og vi blev godt mætte. Hjemme fik vi eftermiddagskaffe sammen med Sven Erik der igen havde arbejdet. Hen på eftermiddagen var Rigmor og Gerda ovre på den anden side af floden, hos købmanden der har næsten alt i sin lille butik, – bagefter købte vi 4 ørreder for 10 km. på cafeen overfor. Han var så venlig at slå dem ihjel og rense dem for os. Dernæst gik vi op i byen og ”osede”, – det blev nu kun til lidt indkøb af frugt og grønt, mens Asger og Sven Erik kørte en lille tur ud på landet og så nogle små landsbyer, der stadig bar præg af borgerkrigen. De mødte også en stor bus, der forsøgte at vende og lave trafikstop på den smalle gade oppe i Blagaj – og blev enige om, at det bestemt måtte være en franskmand. Hjem til billede-ordning og dagbogs-skrivning inden Rigmors lækre aftensmad. (grillede ørreder med kartofler og salat) Rigmor og Gerda vandt kanaster til en forandring.

Den 20.08. Har regnet noget i nat og det var ret overskyet, da vi stod op, så vi ville lige se tiden lidt an, inden vi gik op til borgruinen, Herceg Stjepan Kosaca fortress. Der kom flere små byger, så vi spillede sequense – som mændene vandt – inden vi kørte hen til den lille p-plads, hvorfra vi kunne bestige bjerget. Det blev varmere og varmere, jo højere vi kom op – og helt oppe var der det skønneste vejr og den mest fantastiske udsigt. Rigmor og Gerda plukkede blomster til dekorationsfornyelse – og der stod også en tomatplante med store, grønne tomater på. Efter at ha gået rundt deroppe en tid, gik vi nedad, hvor Gerda gik og plukkede en masse, der kunne tørres til dekorationer – og også lidt med rødder på til haven derhjemme, hvis det overlever turen. Fik frokost og slappede af, inden vi gik hen til Dervish House og Buna-udspringet igen, da Asger så gerne ville se det i dagslys. Campingmanden havde vist os en anden vej, som vi fulgte på tilbageturen. Rigmor og Gerda handlede lidt på hjemturen – gik over floden efter fisk og til den lille købmand efter drikkevarer. I går rensede de fiskene gratis, i dag skulle de pludselig ha 10 KM for det – og ikke nok med det, så stjal den ene af alle de mange, magre katte, der løber rundt på campingpladsen, en af fiskene, så de blev dyre nok denne gang. Til de grillede ørreder fik vi kartofler m. kryddersmør, bagt tomat, smørristet løg/agurk og blandet salat. Om aftenen begyndte vi så småt at pakke, før vi spillede kanaster, som mændene selvfølgelig vandt og for at gøre ydmygelsen total, vandt de også i partners.

Den 21.08. Pakkede sammen i tørvejr, selv om der var spået regnbyger, så det var dejligt, - og var klar til afgang kl. 9.30. Mændene havde været vældig spændte på, hvordan det skulle gå med den stejle opkørsel både fra campingpladsen og videre op ad den næsten lige så stejle vej, men ”bedstefar” (campingmandes far) stillede sig op på den store vej og sørgede for, at stoppe trafikken der og campingmanden stillede sig ovenfor campingpladsen og stoppede den trafik, der evt. måtte komme der. ”Bedstefar” fik vældig travlt, da Sven Erik var på vej op og der kom en bil, som absolut ikke gjorde tegn til at ville stoppe, men han så også pave stolt ud, da han lidt efter gik ned og Rigmor og Gerda mødte ham og sagde ”pænt farvel”. Campingmanden ville absolut vise Rigmor og Gerda billeder fra vi var her i 2011, da de var henne og betale, - og også gerne ha vist mændene en video fra nogen, der kørte op fra pladsen, men heldigvis rejste Rigmor sig og hilste pænt farvel, ellers havde han nok snakket længe endnu. Gerda havde oversat noget til dansk for ham og han ville så gerne holde kontakt, når vi kom hjem, så det må vi se, om han gør. Lidt uden for Blagaj mødte vi 2 kvindelige fårehyrder, der kom drivende med en god flok får og et lillebitte lam. Vi kørte gennem et helt fantastisk smukt område ind mod Sarajevo. Her skulle vi 3 andre nok ha hørt efter Asger, der ville ha været med vej nr. 5, mens vi andre mente, det var bedre at ta med motorvejen, men kom ikke af i rette tid, da der var dårligt afskiltet, så vi ”bumpede” ind gennem byen ad den mest forfærdelige vej
med en voldsom trafik, men kom da igennem til sidst og ind på motorvejen et stykke - nå, så har Rigmor og Asger også prøvet at være i Sarajevo - sådan da.
Videre gik det mod Jajce ad ”knoklede” veje, - så vi var først fremme lidt før kl. 17 ved Autocamp Plivsko jezero, Mile bb, Jajce 70101 i Bosnien-Hercegovina. Fik hurtigt rigget lidt til, inden vi satte os med en kold øl/sodavand. Bagefter gik vi en tur hen til de små, sjove vandmøller og gennem parken hjem igen. Har lagt mærke til, at mange, mange flere af kvinderne – ikke mindst de helt unge – er tilslørede, dette har vi slet ikke set i den grad før. Der var en purung kvinde ved møllerne, der var helt tilsløret bortset fra øjnene, og hun havde sådan et problem med, at ”masken” gled op foran hendes øjne, så hun ikke kunne se noget. Rigmor og Asger inviterede os ud at spise som tak for turen, så vi kørte til Jajce, hvor vi kiggede op på ruinerne af kongeborgen og ned på det flotte vandfald, inden vi gav os til at søge efter et spisested. Det viste sig at skulle blive en vanskelig affære, for dem vrimlede det absolut ikke med. Vi spurgte flere steder – bl.a. kørte Asger et lille bitte smut ind ad en ensrettet vej, for at spørge et par betjente, som stod der og det kom der megen sjov ud af. Den ene ville ha os til at stille bilen på en lille p-plads, gå op på politistationen og betale en bøde og så komme tilbage og hente bilen kl. 23, når ensretningen ophørte, men den anden betjent, der ikke kunne hverken engelsk eller tysk, forstod hvad vores problem var og hjalp os ved at snakke med sin tydeligvis overordnede kollega. Denne skridtede så majestætisk foran os og op på vejen, hvor han højtideligt stoppede al trafik. (Det er skønt at være dronning) På hjemvejen prøvede vi et par steder og det sidste sted lykkedes det. Vi fik et bord til 4 og skulle bestille mad, men tjeneren havde mange ting at klare på èn gang, så det tog lidt tid. Vi fik dog bestilt: rumpsteak m. fritter til A. og steak i masser af lækker champignons sovs til os andre 3, dertil en stor portion salat og 8 store skiver godt brød. Meget, meget lækker aftensmad - Uhm! Hjemme spillede vi den sidste omgang kanaster og mændene vandt – SELVFØLGELIG!

 D. 22.08. Stod tidligt op, så vi var klar til afgang få min. over 8. Campingpladsen i Jajce er stadig udmærket og meget billig. Vi kørte gennem den helt eventyrligt smukke (og beskidte) Vrbas Canyon og måtte stoppe, for at kigge og fotografere nogen gange. Rigmor og Asger var nok lige så betaget som os, - og selv om det er 5. gang, vi kører den vej, er vi stadig lige betaget af det hver gang. Da vi var kommet rundt om Banja Luka, gik det hurtigt med den nye, gode motorvej, der går næsten helt op til den kroatiske grænse, men her blev det til gengæld så godt bøvlet. På motorvejen havde der været godt afskiltet efter grænsen, men da motorvejen stoppede, stoppede af skiltningen desværre også, - og selv om vi spurgte om vej flere gange, kunne vi ikke finde det, for vores GPS holdt siesta, - det hjalp, da Asger langt om længe fik fat i os, så han kunne gøre opmærksom på, at hans GPS fungerede fint og han kom foran. Kort efter grænsen fandt vi et sted, hvor vi kunne holde ind og spise frokost sammen, inden vi skiltes. Lidt sørgmodigt og sært at skulle sige farvel, når vi så længe havde glædet os til denne ferie og været så tæt og længe sammen og det er gået så godt, men hoved og hjerte er vidst fyldt med de skønneste minder hos os alle 4.
Efter at have sagt farvel til Rigmor og Asger, kørte vi på motorvejen i hver sin retning – og Gerda gav sig til at skrive sms`er, da det er meget billigere at sende dem fra Kroatien. Kl. godt 14 passerede vi den kroatisk-serbiske grænse, hvor der var nogen kø sydpå, men meget, meget længere nordpå. Ved den kroatiske grænse sad en meget sur og lad grænsevagt, der studerede alle nøje, men få meter længere fremme sad en herlig serbisk grænsevagt, der vinkede os frem uden at ville se vores pas, mens han sendte os et lunt smil og gjorde stram honnør for os. (Det er skønt at være dronning!)
Gerda var inde og få vekslet nogle danske kr. og det er åbenbart ikke hver dag, de ser dem hernede, for vekselereren måtte tlf. 4 forskellige steder hen, for at finde ud af, hvad hun skulle stille op med ”Danmarkske Nasjonalbanka”, men det lykkedes og for de 600 kr. fik vi 9228 Dinar. Vi fik tanket bilen og fik en is (eller hvad det nu var?) fra isdepotet ved 16-tiden – og videre gik det fint omkring Beograd, men så skulle vi på en motorvej igen og der var lang kø i vores retning, men mere end dobbelt så lang i modsat retning. Køerne opstod ved betalingssteder for motorvejsafgift. Ved 18-tiden gjorde vi igen et lille holdt for at få lidt at spise, da vi havde besluttet at spise aftensmad på Hotel Näis, når vi engang kom dertil. Vi så rigtig stor og flot sort sol et sted over en bro. Der var en stor flok stære, der samlede sig midt over broen, for så at skilles og flyve opad i hver sin retning i 2 helt ensartede buer, - det så bare noget så utrolig flot ud. Bagefter samlede de sig og fløj over nogle siv lige til venstre for os, hvor der fløj en anden stor flok op og alle samlede sig i en mægtig stor flok, der dannede nogle rigtig flotte mønstre på himlen. Der er masser af landbrugsjord ned gennem Serbien, - mange hø og majsmarker og en del solsikkemarker, som er ved at være afblomstrede. Så har vi set en del vinmarker og frugtplantager, samt mange ”forstørrede” køkkenhaver, nogle med masser af græskar. Det begyndte så småt at skumre og allerede ved godt 19-tiden var det faktisk mørkt, - måske også fordi det trak op til tordenvejr. Vi nærmede os Nis og glædede os til at stoppe for i dag, men efter 1 times søgning og efter at ha spurgt om vej flere gange, var der endelig en ung mand på en tankstation, der kunne fortælle os, at Hotel Näis havde lukket – ØV – så var gode råd dyre, for der skulle ikke være en campingplads i miles omkreds.
Han kunne dog fortælle os, at der var et motel ca. 3 km. længere fremme ad vejen. Da vi havde kørt det dobbelte og var kommet helt ud på landet, opgav vi og vendte om. Motellet så vi på tilbagevejen, men der var en ret stejl nedkørsel og der var mørkt, så vi blev enige om at køre tilbage til motorvejen og prøve at sove lidt ved en tankstation. Kort efter vi kom tilbage på motorvejen, blev den til en almindelig, skrumplet vej. Langt om længe så vi et skilt med 9 km. til et motel – det ville vi prøve, men det var bælgmørkt, vi måtte ikke krydse vejen og kunne ikke se, at der var en afkørsel i højre side med en tunnel under vejen, der førte over til motellet, - det opdagede vi først næste dag, da det var blevet lyst, så vi måtte køre nogle km., inden vi endelig fandt et sted, hvor vi kunne vende og køre tilbage. Her fandt vi en plads ved nogle lastbiler – og kort efter kom en stor lastbil (uden køleaggregat!) og kørte op på siden af os og den tog meget af for støjen – men for en hørm af p.. der var! Gerda fik i en fart lavet noget aspargesfyld til tarteletter, da kl. var 22.30 og vi efterhånden var blevet lidt sultne igen. Hun kom resten af den fløde, hun havde købt i Bosnien til syltede blommer, men føj, hvor det smagte, da der sandsynligvis var sukker eller sødestof i af en slags og det passer altså ikke særlig godt til aspargesfyld. Heldigvis havde vi en lille rest af den champignons fyld, hun lavede i forgårs, som vi kunne ”skylle efter med”. Vi kravlede til køjs med det samme, da der ikke var noget at blive oppe efter og vi var rent ud sagt møj-hamrende-trætte. Der har været et ordentlig tordenvejr med nogle fantastisk flotte lyn der zigzaggede over himlen. Det har stået på i flere timer, men ikke givet megen regn. Dagens højeste temp. 28 gr.

Veles, Makedonien som var målet for turen

Den 23.08. Efter 5 kvarter og betaling af 10 euro til nok et grønt kort, kom vi ind i Makedonien i strålende sol og 35 gr. Det er ikke løgn, nu er vi i Makedonien! Stoppede et sted ved en vejbod for at fotografere. Kioskarbejderen vinkede efter Sven Erik at han meget bedre kunne få det rigtige motiv henne ved kiosken, så vi gik derhen – og det havde han ret i. Han spurgte interesseret, hvor vi kom fra og ville gerne byde os velkommen til Makedonien med en kop kaffe/the. Selv om vi prøvede at undslå os, fik han os overtalt, - det virkede meget vigtigt for ham, så vi satte os og snakkede lidt med ham og Gerda købte et par småting. Han blev meget forbavset, da vi fortalte, at vi skulle holde ferie i Makedonien og ikke bare køre igennem til Grækenland, som de allerfleste gør. Sven Eriks kaffe smagte rimeligt i begyndelsen, indtil han kom ned til grumset, som lå nederst, Gerdas the var udmærket.
Efter at ha snakket med ham en tid (han kunne ret godt engelsk), kørte vi videre mod Motel Macedonia i Veles, som vi fandt uden besvær – kl. 11.45. Adressen er: Motel Makedonija, Dono Karaslari 1406, Makedonien. Vi havde snakket lidt om, hvor mange campister, der mon var. Sven Erik mente der var en del, Gerda mente vi var de eneste – og det var vi. Vi var ventet, så det tog ikke lang tid, at få os indskrevet. Vi fandt en plads bag toiletbygningen op ad nogle taks lignende træer, som vi ikke kender derhjemme. Gik i gang med at sætte solsejl op og pakke ud med det samme, da der var 32 gr. i skyggen – og vi ville vente med at gå i bad, til vi var færdige, selv om vi trængte frygteligt. Da Sven Erik var ved at banke pløkker i, udstødte han pludselig et brøl. Gerda for om, for at se hvad der var sket – og der stod han oversprøjtet fra top til tå i plørevand og ved siden af ham var et vældig flot springvand lige op af jorden og højere end solsejlet, der hvor han var ved at pløkke, det var svært at lade være med at grine højt! De havde åbenbart bare lagt plastikvandslanger ned lige under jordoverfladen, så det skulle jo gå galt.
Gerda gik op i receptionen og fortalte, hvad der var sket og kort efter kom en mand med en cola og en pose chips. Han kiggede lidt på det og forsvandt igen – kom tilbage lidt senere, stadig med sin cola og chips og kiggede igen. Efter en rum tid fik han da lukket af for vandet, så vores flotte springvand forsvandt, men da sejlede det også. Heldigvis tørrer det hurtigt i denne varme. Hen på eftermiddagen kom en anden mand og satte en ordentlig betonklods oven på det hul i jorden, der var opstået. Vi sad omme bag campingvognen, hvor der var skygge og det pustede lidt og fik frokost og slappede af, inden Sven Erik gik i gang med at ordne billeder og Gerda med at rydde op – der bliver hurtigt så rodet, når man ikke kan få solsejlet op til at stille tingene ind under. En ung mand kom cyklende ned og spurgte, om vi havde det godt og alt var ok? Tror han er vagt her og oppe ved den store plads, hvor der kan holde rigtig mange lastbiler – og det gør der. Ved 18.30-tiden kørte vi ind til Veles for at hæve nogle penge og handle lidt. Der var rigtig mange butikker og næsten alle havde stadig åbent og det vrimlede med mennesker i byen, men bestemt ikke mange turister. De fleste havde pænt tøj på og gik adstadigt og promenerede. Købte noget næsespray til Sven Erik af en meget hjælpsom ”apoteker”, der måske virker lidt bedre, end det saltvand Gerda købte i Mostar. Hjemme lavede Gerda krebinetter af 1 kg. fars med pasta, revet ost og svitset løg, agurk og tomat til, mens Sven Erik forgæves prøvede at reparere stikket til køletasken, der desværre er gået kaput. Vi mangler den rigtig meget til at køle drikkevarer ned med, da køleskabet ikke kan trække det i denne varme, selv om Sven Erik har stillet blæseren op ved udluftningsristen. Om aftenen fik Gerda ryddet op i alle de ting og papirer, hun slæber med hjem til at lave scrapbog af og vi spillede drillekabale, som Sven Erik vandt med 13. Hen på aftenen kom der 2 biler med unge mennesker i, som kørte rundt på pladsen flere gange. Vi var lidt spændte på, hvad det var for noget, men de parkerede et stykke fra os, var meget stille og lagde sig åbenbart til at sove i bilerne. Da Gerda stod op godt midnat, var den ene bil væk og den anden ligeså her til morgen og de har ikke på nogen måde generet os. Dagens højeste temp. 38 gr. i skyggen.

Den 24.08. Vi var spændte på, om vi ville blive meget forstyrret af larmen fra motorvejen og toget, der begge kører lige her forbi, men ingen af delene har generet os i nat og Sven Erik har bare sovet så godt. Da vi stod op kl. 9 efter en lun nat, var temp. her inde under solsejlet oppe på 40 gr. og en time efter 41½ gr., så vi fryser ikke, men godt at det puster lidt og Sven Erik kan heldigvis meget bedre tåle varmen, end han kunne i sine yngre dage. Det blev en rigtig hyggelig dase-dovnedag. Vi har læst en del og Sven Erik har forgæves forsøgt at komme på nettet flere gange. Hen mod aften kørte vi til Veles, hvor vi gik op til de gamle klostre, der ligger først for i byen. Sveti Nikola, Sveti Petka og Sveti Dimijtrij. Der sad 3 matroner og gjorde os voldsomt opmærksom på, at det var forbudt at fotografere, så det måtte vi jo prøve at begrænse – der var nu heller ikke så meget at fotografere, da det var ret forfaldent, li ‘som resten af byen.
Vi kørte og gik lidt rundt i byen, købte en vandmelon og nogle vindruer, så på julepynt, der hang over gaderne og fandt et større supermarked – Tus – i byens udkant. Veles er en forholdsvis fattigt udseende by, der i den grad trænger til ”en kærlig hånd” - eller mange. Inde i centrum vrimler det med små butikker, der handler med alt muligt mellem himmel og jord. Næsten alle butikker havde lukket i dag – også det store supermarked og der var ikke mange mennesker på gaderne. Da vi kom hjem, gik vi en lille tur på stien, der går neden for campingpladsen. Der ligger rigtig mange små jordlodder, hvor folk dyrker en masse forskellige ting, de kan supplere deres husholdning med. Her så vi en rigtig flot solnedgang. Til aftensmad tog vi bare et par krebinetter igen og brasede nogle kartofler til. Der er blevet helt befolket på pladsen til aften – 2 hold tyskere og 2 hold østrigere. Det har været meget varmt i dag, men blæst lidt, så det har ikke virket så trykkende, og aftenen blev næsten helt kølig – i hvert fald i forhold til i går. Gerda vandt aftenens drillekabale med 8 – hun er nu kun 5 bagefter.
 

Mandag 25.08. Det var ikke så hedt, da vi stod op – næsten helt behageligt. Gerda gik op på tanken og købte et kort over Makedonien, så vi kunne planlægge en tur. Vi kørte sydøst på mod Ohridsøen – en temmelig lang tur og ikke mindst fordi en stor del af vejene var i ret dårlig stand. Store dele af de områder vi kørte igennem var opdyrkede. Der var mange, mange vinmarker og frugtplantager, så var der også masser af majs og solsikkemarker og en del mindre kornmarker, der var høstet og endelig var der et kolossalt område med tobaksmarker. Makedonien er bestemt ikke noget velstående land og heller ikke noget særligt rent land, - de har noget af den samme kultur som bosnierne med bare at smide deres affald, hvor der nu er plads til det, - men det er et smukt land. Vi kom til Ohrid godt tolv og fandt lidt at spise: pizzaslice og nogle ”brød” med indbagt tomat. Så kørte vi ned langs søen, hvor der mange steder var den skønneste udsigt, men desværre også mange steder, hvor der enten var hoteller eller træer, så man ikke kunne se vandet.
Fra søen kørte vi op gennem Galicica Nationalpark, ØJ, FOR EN FLOT TUR! 18 km. med et utal af hårnålesving og det ene udsigtspunkt smukkere end det andet. Vi stoppede mange, mange gange for at kigge og fotografere. Vi så flere drageflyvere og en cyklist, der oksede hele vejen op til passet, for så at vende og cykle ned igen.
Efter Lipova passet i 1588 m.s højde kørte vi kun ganske kort østpå, så kunne vi se Prespansko søen på modsatte side af bjerget. Her var også smukt, men ikke så smukt som Ohrid-søen. Vi var kun 5 km. fra Albanien, men der havde Sven Erik absolut ikke lyst til at køre ind, så vi kørte hjemad. Sven Erik stoppede et sted på hjemvejen, så Gerda kunne få dyppet sine tæer, - hun havde nemlig været så ”intelligent” at huske sit håndklæde, men glemme sin badedragt, så det gav ingen dukkert i Ohridsøen, som hun havde glædet sig til. Der hvor vi stoppede, var vandet så ulækkert, at hun bestemt ikke engang havde lyst til at dyppe tæer, men hun fik sig da en klatretur igennem brombærkrat og tidsler! På hjemvejen kørte vi ind omkring Tus, for at få handlet lidt ind, da det var ved at være slut med reserverne. Igen var byens gader fyldt med mennesker – store og små, unge og gamle – og sikke en trafikkultur. Både mennesker og biler møver sig bare frem uden at se sig for, så man skal virkelig passe på – og dem der cykler både i og udenfor byen, bøvler bestemt ikke med at ha lys på. Vi fik resten af pastaen fra forleden dag med et par makedonske pølser til – med store fedtklumper og lidt brusk i - ”uhm”! Sven Erik var træt og gik tidligt i seng, mens Gerda skrev dagbog og spillede lidt med sig selv.




Tirsdag 26.08.
Stod op til endnu en skøn morgen. Blev enige om, at besøge Grækenland i dag. Heldigvis var der motorvej det meste af tiden, så det gik i rimelig fart, selv om det er da-dum-da-dum og humpel-humpel, - har jo også rigeligt med tryk i dækkene, det gør det nok ikke bedre. Gerda fik skrevet en del sms`er undervejs, da Grækenland jo er med i EU også ang. tlf. priser. Kom til Thessalonika og brugte den første time på, at køre rundt og rundt for at lede efter en p-plads, det var bare HÅBLØST! Der var masser af `parkering forbudt skilte`, men selv der holdt grækerne i 2 rækker ved siden af hinanden. Aldrig har vi set noget lignende, der var biler parkeret alle vegne, selv midt på fodgængerovergange og i lyskryds, som de heller ikke altid respekterede, i hvert fald ikke de gående! Manner sikke en trafikkultur! Til sidst lykkedes det os at finde et lille hjørne ved et privat p-hus, men det ville de også have 5 euro for i 2 timer. Gerda fik dog allernådigst lov til at holde i 3 timer til samme pris. Vi startede med at finde et lille spisested, hvor de havde et toilet, for det var lige op over. :-) Vi fik noget pasta, der var tværet ind i olie og med lidt kød i, der smagte som afkogt suppekød og dertil noget udmærket brød og så en fantastisk tzatziki. Så gik vi på opdagelse i byen. Sven Erik ville gerne se en bestemt kirke, som var stærkt under restauration, så den startede vi med at finde – det var bare en tom skal, så der lå meget arbejde foran, inden den var færdig. (må finde ud ad hvad den hedder, når vi kommer hjem) Undervejs hen til kirken så vi nogle ruiner – mon Paulus har gået der? Vi gik ind mod centrum, da Gerda gerne ville se en rigtig kirke, men det kunne vi ikke finde og vi kunne heller ikke finde hverken turistbureau eller skiltning efter nogen kirker. Gerda prøvede at spørge en ung mand, men fik ikke så meget ud af det, så det endte med, at vi traskede hen og fandt bilen igen. Da vi kørte fra Thessalonika, så vi at der lå en stor, flot ortodoks kirke lige i nærheden af, hvor vi lige havde været – ØV! Thessalonika var ikke den store oplevelse for os, vi vil nok mest huske den som en støvet, rodet by med alt, alt for mange biler.
Sven Erik prøvede at køre sydpå for ar finde et sted, hvor Gerda kunne bade, men det var slet ikke så lige til. Fandt et sted, hvor der lå en campingplads, som vi troede hun kunne gå ned over, - så hun fik lynhurtigt badedragten indenunder tøjet og skråede over ”motorvejen”. Men ved indgangen til pladsen sad en vagt, som ikke havde til sinds at lukke hende ind, så hun måtte opgive det foretagende. Så kørte vi hjemad, hvor vi satte os ved hver vores computer – Sven Erik for at lægge billeder ind og Gerda for at skrive dagbog. Vi har kørt gennem meget landbrugsland og også en del vinområder både i Makedonien og Grækenland i dag, men naturen er ret forskellig – i Makedonien er der smukke, bløde bjerge hvorhen øjet rækker, hvorimod det nordlige Grækenland virker meget fladt og tørt. Til aftensmad tog vi bare et stykke brød, da vi jo havde spist varm mad i Thessalonika. Gerda vandt drillekabale med 1. Sven Erik gik tidlig i seng – det er anstrængende at køre i Thessalonika og hele tiden være 110% opmærksom på en for os vanvittig trafik - Gerda spillede på computer.


Onsdag 27.08.
Meget varm og skøn morgen. Da vi har kørt mange km. på dårlige veje de sidste 2 dage, besluttede vi at lave næsten ingenting i dag. Gerda har fået vasket en lille smule tøj, som jo tørrer på ingen tid, og Sven Erik har ordnet billeder og forgæves prøvet at komme på nettet igen – igen, men det kan bare ikke lade sig gøre, så ”dagbogen” kan ikke blive ajourført. Gerda plukkede lidt forskelligt til at ta med hjem til at lege med ”visne blomster”, som Lars Erik kalder det, når hun laver dekorationer af tørrede ting. Og så har vi læst og gættet kryds og tværs.
Hen på eftermiddagen kørte vi et smut til Veles, for at handle lidt ind til hjemturen i morgen. Sven Erik foreslog, at vi droppede Bulgarien, da han synes det er for hårdt med de dårlige veje hernede. Ved 19.30-tiden gik vi op på restauranten for at spise. Det var den tjener, der var cyklende herned den første aften, vi var her, der serverede for os og han anbefalede os at prøve noget lokalt mad, hvilket vi heller ikke fortrød. Det var kød, auberginer, squash, løg, selleri, tomater, gulerødder, hvidløg og krydderier, der var blandet sammen i et lerfad, serveret rygende varmt med masser af smeltet ost over, - dertil fik vi en kæmpe portion ristet brød i store tern med et bjerg af fintrevet ost over og en blanding af grofthakkede peberfrugter, løg, hvidløg og tomat til, - dette var svitset sammen og også serveret varmt, - samt en ordentlig skål vandmelon til. Anretningen smagte bare så godt! Tjeneren fortalte om et kloster, der ligger oppe på et bjerg et par km. herfra og som man kan gå op til. Desuden fortalte han om et vandfald, der også ligger her i nærheden, hvor der er sorte klipper. Legenden fortæller, at de er blevet sorte af menneskeblod, da tyrkerne har slået en masse mennesker ihjel der og folk valfarter stadig dertil, for at få et dryp af vandet på sig og binde ting i træerne, for at få helbredelse for deres sygdomme eller hvis de ikke kan få børn. Manden ved kiosken, der absolut ville gi os kaffe og the, da vi lige var kommet ind i Makedonien, havde også fortalt om en sø, der ligger ikke så langt herfra og som skulle være noget så smuk, så vi besluttede, at blive her en dag mere og få set nogle af disse seværdigheder. Sven Erik vandt drillekabale med 12, så nu er Gerda 16 bagefter. Temp. under solsejlet har været oppe på 39.6 gr. i dag, så det har været ret så lunt!


Torsdag 28.08. Stod op til sol og et sandt blæsevejr, men alligevel lunt. Efter morgenmad gik Gerda op til tjeneren, som vi aftalte med ham i aftes, for at spørge om vej til klosteret og de sorte klipper. Vejen til klipperne tegnede han, men vejen til klosteret var ikke så nem at forklare, så han fik fat i ”chipsepose-manden” og sammen kørte de foran os (og et par andre, der også gerne ville derop), hen til et sted, hvorfra vi selv kunne fortsætte. Og det gjorde vi så et par km. ind ad en snoet, skrumplet og hullet vej, til vi pludselig holdt foran klosteret. Selve klosteret var der såmænd ikke så meget ved og der var også lukket i dag, men åbent i morgen, men da er vi ikke her. Men udsigten deroppefra var helt fantastisk. Vi gik ad en lille sti langt op ad bjerget og blev mildest talt ”bjergtaget” af den ubeskrivelige udsigt – hold da op, hvor var det flot. Vi kunne se efterladenskaber fra både får og kreaturer deroppe. Der var mange blomster og planter, som er os ubekendte og der fløj også nogle fugle rundt, som vi heller ikke kender. Sven Erik var så heldig at se en gekko løbe over vejen i en forfærdelig fart, så han nåede desværre ikke at fotografere den. Den var helt stærkt grøn, ca. 20 cm. lang og så løb den med hovedet helt lodret opad. På nedturen prøvede Sven Erik forgæves at fotografere fuglene, men det mislykkedes, mens Gerda gik og samlede sten og ting til dekorationspynt. Tjeneren havde vist os en lille smutvej, der gik direkte ud på motorvejen, så vi var hurtigt hjemme igen.Ved 14-tiden kørte vi så til de sorte klipper, der ligger lidt før Veles. Da vi ikke lige kunne finde hvor vi skulle gå ind til dem, spurgte Gerda en mand, der kom cyklende. Han var meget behjælpelig og traskede med hende frem og tilbage på vejen, for at udpege klipperne, alt mens han snakkede uafbrudt – og hun forstod jo ikke et pluk! Vi fik parkeret og der kom en ung mand gående ned, som kunne engelsk, han viste os, hvor vi skulle gå op. Sven Erik gik med et lille stykke opad, men det blev for drøjt for ham, så han vendte om, mens Gerda oksede videre opad – og det gik virkelig opad! Heldigvis var der lagt beton på en lille sti hele vejen op, så det var godt nok at gå på og også nemt at finde vej. På alle træer og buske hang tøj, som de helbredssøgende havde hængt op: sokker, bluser, bukser, trøjer, huer, skjorter og gamle laser. Mon det er en form for ofring? Der lå også et ungt par og elskede deroppe - hvad siger man så? ingenting vel? Tror ikke engang de opdagede hende! Vel nede igen kørte vi til Mladost-søen, hvor Gerda tog sig en dejlig dukkert i det lune vand. Blæsten havde ordentlig sat bølgegang i søen. Bagefter kørte vi op langs søen, hvor vi så en stor, stor dæmning, en skibsattrap – brugt som cafeteria – og en kæmpe vinmark, som Gerda kom til at plukke et par klaser af. På hjemturen var vi lige inde omkring Tus (stor butik) efter et par ting. Da vi var hjemme, gik vi ned til et rør, hvor der kom drikkevand ud – helt oppe fra klosteret. Det var tjeneren, der havde vist det til Sven Erik i går. Vandet smagte rigtig godt, men lidt specielt. Vi læste lidt, gættede kryds og tværs og begyndte at rydde lidt op til afgang i morgen. Gerda vandt drillekabale, så nu er hun ”kun” 12 bagefter.


Turen fortsatte tilbage gennem Serbien

Fredag 29.08. Blæsten havde lagt sig og himlen var let overskyet, da vi stod op, så det var ideelt pakke-sammen-vejr. Og solsejlet var i hvert fald tørt! Da vi var ved at være færdige med at pakke, kom ”chipse-manden” smilende over hele hovedet og vinkede til

Gerda, bagefter kom han ned og gav hånd og sagde pænt farvel til os begge. Vi gav hvad der svarede til 125 kr. pr. nat, så det var der vidst ikke noget at sige til. Var klar til afgang kl. 9. Det gik fint mod grænsen, solen kom frem og temp. steg til 27 gr. Makedonien er et smukt land med bløde, runde bjerge – og så er det meget, meget mere rent end både Bosnien og Serbien.
Passerede grænsen uden det helt store besvær ved 10.30-tiden, men kom i uendelig lang tid til at køre bagefter en irriterende person, der kørte 55 – 65 km. i timen og dermed basta! Vi har set hyrder med deres dyreflokke, mange minareter i det sydlige Serbien, en masse, masse drivhuse, fyldt med tomater og peberfrugter og så har vi set rigtig sort sol igen. På motorvejen er der en del flere biler med udenlandske nummerplader end serbiske, men når man holder ved en rasteplads, er det ikke tyskere, franskmænd og østrigere der stiger ud af bilerne, men tyrkere, tyrkere og tyrkere. Vi kørte ind omkring hotel Näis, for at se om det stadig eksisterede – det gjorde det, men var lukket og der flød i den grad med skidt allevegne, så man må undre sig. Tog frokosten der midt i alt skidtet. Der var ca. 1 km. kø ved betalingsstedet syd for Beograd, hvor bilerne krydsede frem og tilbage mellem de forskellige bilkøer, - èn chauffør var helt ekstremt fræk og masede sig bare ind foran fra den ene kø til den anden. I Beograd kom chaufføren på en hård prøve, da de kørte fuldkommen vanvittigt, selv de store busser og en ”harmonika-bus” snoede sig ud og ind mellem bilerne, - at det ikke gav buler er fantastiske, men det gør det nok også tit! Vi har betalt bompenge 4 steder i dag med kø ved de første 3 betalingssteder. Dette kaos bliver de nødt til at ha mere styr på hernede. Passerede Donau, der var meget bred og vandfyldt, men ellers har det været et ret kedeligt, fladt landskab, vi har kørt igennem.
Der var den mest fantastiske solnedgang kort før vi kom til Feketic. Vi var utroligt spændte på, om campingpladsen eksisterede – og spændingen steg, da der ikke var nogen skiltning efter den, men den er her og vi fik lov at holde på fliserne, så det er nemt at køre herfra i morgen tidlig. Kl. var godt 19.30 da vi ankom, så vi var lidt ”brugte”! På pladsen er der 2 små wc`er (snarere lokummer!) og et enkelt bruserum, så det er ikke luksus, men koster også kun 80 kr. pr. overnatning, så G. bestilte mad på restauranten, der hører sammen med den lille campingplads. Vi fik magert kød, der var rullet sammen om noget ost og med en dej uden om – og så var det friturestegt (i frisk olie!) + pommes fritter til – serveret på pladsen af campingmanden, så vi kunne sidde ”hjemme” og spise med egne drikkevarer til – og til kun lige godt 100 kr. Det smagte i øvrigt ganske udmærket. Gerda vandt drillekabale i aften, så nu er hun sandelig 4 foran.

Så var det ellers dømt hjemad via Ungarn, Tjekkiet og Tyskland.

Lørdag 30.08. Stod op til endnu en vidunderlig morgen med sol og blå, blå himmel. Var klar til afgang kl. lige godt 9, efter at ha kigget lidt på pladsen, - det var jo stort set mørkt, da vi ankom i aftes. Bruserummet var næsten uappetitligt, så vi var glade for vores badesandaler, men der var rigeligt med varmt vand og wc`erne var måske gjort rent i foråret? Men vi var glade for, at ha fundet et sted, hvor vi kunne overnatte – og for at vi ikke skulle blive her i flere dage! Der var flere hunde på pladsen – to der løb i en særdeles ulækker hundegård og en, der stod bundet i sit eget snavs i en alt for kort lænke, - det gjorde ondt at se på, men vi kunne jo intet gøre ved det! Sven Erik har hørt hundeglam hele natten, men ikke fra hundene på pladsen. Der var nogle mægtig høje græsser på pladsen – nogle af dem var over 4 m. tror vi. Vejen nordpå var rimelig god, så det gik rigtig fint. Undervejs så vi uendelige marker med hovedsagelig majs, men også en del solsikkemarker og nogle afhøstede kornmarker. Der var også nogle andre afgrøder, som vi ikke kender. I horisonten kunne vi se den ene kæmpestore silo efter den anden, men ikke megen beboelse. Lidt nærmere mod grænsen var der mere bebyggelse og en del frugtplantager, men ikke så mange marker. Vejen nordpå var rimelig god, så det gik rigtig fint. Undervejs så vi uendelige marker med hovedsagelig majs, men også en del solsikkemarker og nogle afhøstede kornmarker. Der var også nogle andre afgrøder, som vi ikke kender. I horisonten kunne vi se den ene kæmpestore silo efter den anden, men ikke megen beboelse. Lidt nærmere mod grænsen var der mere bebyggelse og en del frugtplantager, men ikke så mange marker. Og så kom vi ellers til grænsen og troede ikke det kunne være et problem! Ved den serbiske grænse gik det rimeligt hurtigt, men ved den ungarske var det helt håbløst, så det tog os over 2 timer at komme igennem – PUHA! Godt vi har aircondition. Da det endelig var overstået, gik det til gengæld rigtig tjep, for der var motorvej næsten hele vejen og den var rigtig god, så det var noget der rykkede. Gerda fik skrevet lidt sms`er, da det igen var til en overkommelig pris. Ungarn har ændret sig utrolig meget, siden vi kom her første gang. Bedre veje, bedre huse, bedre biler og store fabriksbygninger og virksomheder, - bare noget af den velstand også kan komme de andre lande, vi lige har besøgt, til gode. Undervejs ændrede vi planer m.h.t. valg af campingplads, da Gerda fandt en med internet, der lå lidt længere nordpå – helt oppe ved Donau. Var fremme lige godt 17 – og her ser ganske udmærket ud. Adressen er Camp Eden, Neszmély 10, 2544 Ungarn Da vi kom, begyndte det så småt at dryppe, så vi fik i en fart solsejlet op – og så snart vi havde sat os med den sædvanlige ”velkomst-øl”, begyndte det at regne, - hvor heldig kan man være? Sven Erik kunne komme på nettet, så han gik i gang med at lægge billeder og dagbog ud, mens Gerda fik ryddet lidt op og lavet aftensmad: kold kartoffelsalat, tomatsalat med ”feta”-ost på og lækker røget kalkunlår til. Om aftenen var Gerda en lille tur nede ved vandet, mens Sven Erik stadig arbejdede med hjemmesiden. Så er Gerda 18 foran i drillekabale efter aftenens omgang.
Søndag 31.08. Stod op til en overskyet morgen. Gerda tog sig en morgendukkert i det halvkolde bassin, men nu havde hun det i hvert fald for sig selv, det er ikke sikkert hun har det i efter.mid., hvis temp. virkelig kommer op på 27 gr., som spået? Efter morgenmad gik vi et lille smut ned til kanalen, der lige lidt længere henne er forbundet med Donau, før Sven Erik gik i gang med hjemmesiden og Gerda skiftede sengetøj og fandt ”vinter” dynerne og noget nattøj frem, da det ikke længere er så varmt om natten. Vi har holdt ”hjemme-søndag” i dag, da Sven Erik stort set har arbejdet med hjemmesiden hele dagen, så den nu næsten er ajourført, men det er også virkelig længe siden, han har kunnet komme på nettet. Gerda har læst, gættet kryds og tværs og gået en tur, hvor hun fandt blomster til en dekoration, nogle umodne valnødder, som vi måske kan lave valnøddesnaps af, når vi kommer hjem? og så fik hun fat i en lang kæp, som hun kunne bruge til at slå nogle mistelten ned med, - de hænger i kæmpestore klaser i et utal af træer, vi har aldrig set noget lignende, selv om vi har set mange i Frankrig. Hen mod aften gik vi en god tur, selv om det fortsat regnede lidt. Vi fandt en lille sidevej, som sandsynligvis var meget gammel, da den var lagt af store, til dels flade kvadersten, hvoraf nogle var med en form for udsmykning på. Vejen gik ret brat opad og endte langt ude ved nogle marker. Da vi kom hjem, gik Gerda over på restauranten og købte en skål gullashsuppe, – og der var nok til mere end èn dag. Det smagte udmærket, men manglede noget fløde, kommen og lidt mere bid! Sven Erik vandt med 2, så nu er Gerda "kun" 16 foran i drillekabale. Det har stort set regnet det meste af dagen og de 27 gr.

Mandag 01.09. Årets første efterårsdag – og det har faktisk været efterår, - men det startede nu allerede i går med silende regn og det har stort set regnet hele dagen i dag også. Derfor har vi ikke rigtig kunnet foretage os noget andet end at læse, spille og være på nettet. Sven Erik har også været på arbejde i formiddag, men der var nu ikke så meget til ham. Efter frokost kørte vi en lille tur, da det så ud til at klare lidt op, men vi havde kun kørt ganske få km., da det silede ned igen, så vi tog ind i en mægtig stor Tesco og fik handlet lidt forskelligt, - bl.a. var vi løbet helt tør for ingredienser til at lave gullashsuppe af derhjemme. Madvarer er ret billige hernede. Da vi kom hjem, besluttede vi endeligt at køre hjemad i morgen, da vejrudsigten ikke lover bedre vejr, så Gerda gik op i receptionen og betalte – ca. 116 kr. pr. døgn for at bo her, det må man da sige er billigt. Receptionisten fortalte, at hun har arbejdet der i 16 år og aldrig oplevet så våd en sommer. Campingpladsen er ganske udmærket med mange hytter og lejligheder, samt nogle telte til udlejning. Her er også meget rent og pænt alle steder, så denne plads kan vi bestemt anbefale. Gerda begyndte så småt at pakke, inden hun lavede aftensmad: meget lækre majs og så resten af gullaschsuppen fra i går, som havde fået et kærligt ”pift”, så den smagte noget bedre. Har i aften set nr. 3 af filmserien ”Rødder”, som vi har med. Gerda vandt aftenens drillekabale med 15.

Den 02.09. Det har regnet noget så forfærdeligt i nat, flere gange har det hamret imod taget - og det styrtregnede stadig, da vi stod op. Hele campingpladsen sejlede af vand og vi måtte spise morgenmad indendørs, da der var meget vådt under solsejlet.
Fik pakket sammen i silende regn og skulle til at køre, men campingvognen satte sig uhjælpelig fast i græsset, da S.E. skruede støttebenene op og der blev hurtigt dannet en mudderpøl. Et par af pladsens ansatte kom for at hjælpe - men det blev mest til snak, om hvad der skulle gøres og den ene havde ikke til hensigt, at tage vare på vognen, men ville svinge den rundt i hækken. Receptionisten, der kan engelsk, kom også for at give sit besyv med og det endte med, at hun hentede en Ford Transit kassevogn, som efter nogen parlamenteren frem og tilbage, blev brugt til at trække os fri med, - men al hendes venlighed og store smil fra i går var borte, hun var noget så sur, men det var selvfølgelig heller ikke sjovt at blive så våd, som vi alle gjorde.
Var endelig klar til afgang ved 9.30-tiden. Kørte til Tata, hvor G. var i Tesco og handle, mens S.E. fik sig gjort lidt istand, da han slet ikke nåede at komme i bad i morges pga. alt bøvlet.
Så kørte vi ellers nord-vest på. Passerede den slovakiske grænse uden besvær og opdagede ikke engang, at vi passerede den tjekkiske grænse. Det har regnet næsten hele dagen, en stor del af tiden med rigtig styrtregn og også en del blæst, så det var ikke så sjovt at køre. Trafikken var også ret tæt, især med mange lastbiler. Så et afsnit af "Rødder" og hyggede os i vognen, inden vi kravlede til køjs.

 
Den 03.09. Stod op til en lille smule sol – noget helt nyt, som vi har længtes meget efter de sidste dage. Var klar til afgang kl. 9. Pladsen her har stort set ikke forandret sig i alle de år, vi er kommet her – jo, der er sandelig kommet et puslebord ind på damebaderummet! Kørte til Roudnice n. Labem, for at handlede lidt, bl.a. har vi søgt meget efter en kurv til Rigmor, som tak for blomstervanding, efter at de kom hjem – og det lykkedes S. E. at finde en, men Gerda fik ikke en ny urrem, som hun ellers har fået så mange gange i
Roudnice! Købte også nogle meloner og lidt tørrede blomster til at tage med hjem. Så gik det ellers i strygende fart nordpå og vi kom fint over grænsen. Receptionisten på campingpladsen havde sagt, at vi ikke skulle have vignette, som vi ellers plejer at købe her i Tjekkiet, men hun må ha misforstået, da Gerda spurgte, for da vi var kommet over grænsen, kunne vi se et stort skilt, hvor der stod, at man kunne købe vignette til Tjekkiets motorveje der. Så heldige var vi, at vi ikke blev snuppet, men de havde nu også snydt og taget en ganske ublu pris, for at veksle de ungarske HUF, vi havde tilbage, så G. følte ikke spor dårlig samvittighed over det med vignetten! Videre gik det i fin stil på de gode tyske motorveje. Stoppede og rastede et par gange og skiftede chauffør, men da Gerda havde kørt et stykke tid, ville hun overhale nogle lastbiler og kom for højt op i fart og da det samtidig blæste en del, kom campingvognen i slinger, så hun blev noget forskrækket, fik farten ned og skulle ikke overhale mere!

Pludselig kom der en mærkelig lyd ved bilen, - Gerda kørte ind i vigesporet i en fart, men vi kunne ikke se noget, så vi kørte forsigtigt videre. Batterilampen begyndte at lyse, så vi fandt den nærmeste rasteplads og fik ringet til SOS-autohjælp, da servostyringen også slog fra. Så holder vi ellers her og må vente til i morgen formiddag engang, før der kommer en og henter os. Vi gik ned på cafeteriet for at få noget at spise, men det var noget værre ”hundeæde”, de havde og til ublu priser, så vi tog en knastør snitzel med pommes fritter til. Men vi kunne da bruge tiden til at få Sven Eriks tlf opladet, da den heldigvis var ”stået på” igen, ellers havde det været bøvlet at ringe efter hjælp – Gerdas ville stadig ingenting. Vi kiggede lidt i Bentes blade, gættede lidt kryds og tværs og tog det sidste slag drillekabale, som Gerda vandt, så hun afgjorde sejren med 33 point. Da det efterhånden var for mørkt til at se noget, kravlede vi i seng. Det har ikke regnet meget i dag, men været noget solskin og temp. er steget fra 13 til 23 gr.

Den 04.09. Stod op til en klar solskinsmorgen. Fik os gjort lidt i stand og ryddet lidt op, så vi var klar til at blive ”fejet hjem”, når SOS kom og hentede os – Vi skiftedes til at gå en tur, så vi fik os lidt rørt, inden hjemturen. Kl. 11 blev vi hentet af en vældig flink mand, der kørte campingvognen hjem og bilen over på vort lokale værksted, så nu håber vi ikke, det er noget alvorligt – måske er det bare en kilerem der er gået? Med stor tak i sindet er vi vel hjemme efter 4 dejlige uger.