Camp 2016

Camping Seepark, Brunnenstrasse 20. 36275 Kirchheim, Tyskland.

Denne terrassecampingplads har pladser der er afmærkede og pladser med en smule skygge. Seepark ligger tæt ved en sandstrand med bademuligheder. Det er muligt at leje mobil homes, etværelses, lejligheder og bungalows. Campingpladset har en legeplads og et sportsområde. Campingpladsen har en opvarmet indendørs swimmingpool og et børnebassin. Der er også en vandrutsjebane. Du behøver ikke altid selv stå for madlavningen, for på campingpladsen er der en snackbar, et pizzeria og en restaurant (lille udvalg). På campingpladsen kan der også købes levnedsmidler.
 
Søndag den 07. august. Stod op kl. 6 og efter en afslappet time var vi klar til afgang. Rigmor og Asger kom netop ud af deres udkørsel, da vi lige havde parkeret. Vi skulle følges med dem en del af turen. Vi hilste på og satte kursen sydpå. 13 grader, lidt sol, skyer og indimellem ganske lidt regn - og så var der en regnbue. Kl. 7.38 var vi i Tyskland. Kommunikerede lidt med Inger og Bertel der var kørt sydpå ved et tiden. De kunne fortælle, at der var meget vejarbejde omkring Hamborg, men at trafikken gled fint. Godt vi valgte at køre en søndag. Kørte gennem Elbtunnel kl. 9.30. Kl. ca. 14 fik vi frokost i 27 grader og strålende sol. FERIE-Skønt.
Videre gik det sydpå i fin stil - INDTIL KASSELBAKKERNE! Vi kom til at køre bagefter en meget langsomt kørende ældre autocamper som Sven Erik ville overhale. Så gik Forden eller næsten død, men heldigvis kom vi netop til en lille rasteplads, Humboldblick, hvor vi kunne holde ind.
Fik ringet til SOS, der lovede at sende os hjælp næste morgen kl. 7. Kl. var da 15.30 så det var mange lange timer der skulle fordrives. Rigmor og Asger var kørt videre til camping Seepark som aftalt. Vi gik en lille runde, men pladsen var jo ganske lille og indhegnet, så det var ikke så meget vi kunne. Efter aftensmaden, som vi heldigvis havde med hjemmefra, gik vi lidt rundt igen, tog et slag drillekabale som Gerda vandt med 7. Gik ret tidligt i seng, da vi forventede en nat med meget larm fra motorvejen, hvilket også kom til at passe.


Mandag den 08. august. Stod op kl. 6, så vi var klar når autohjælpen kom, - hvilken han gjorde kl. 7.20. En utrolig flink mand, der startede med at spørge, om vi havde fået noget nattesøvn. Han undersøgte bilen og var hurtigt klar over problemet, der bestod i, at turboen var blevet for belastet under overhalingen, så den var slået fra. Via sin computer fik han den indstillet igen, så vi kunne fortsætte. Han ville dog gerne have, hvis vi kørte ind på nærmeste Autohof, så han kunne tjekke igen om alt var ok – det var det. Vi fik nødvendige papirer udfyldt og kunne køre videre. Da vi kørte forbi næste rasteplads, stod manden og holdt øje med os og vinkede til os – det er da service. Kl. 9 var vi fremme ved campingpladsen i Kircheim. Her fik vi en varm velkomst af Rigmor og Asger. Om eftermiddagen kørte vi med Rigmor og Asger en rigtig smuk tur. Kørte af små snoede veje til Point Alpha. Her fik vi eftermiddagskaffe og gav os god tid til at gå rundt og se museet, der både er uden og inden dørs, med rester af det delte Tyskland. Der var tårne, hegn, køretøjer, helikoptere, kampvogne og rigtig meget andet.

 
Tirsdag den 09. august. Stod op kl. 7 og var klar til afgang kl. 8. Bare 14 grader og lidt småregn. Rigmor og Asger var ikke færdige med at pakke, men da vi ikke turde køre så hurtigt, blev vi enige om, at vi bare kørte dernedad, så kunne vi mødes et sted på vejen. Fik os indhentet så vi kunne tage en kop sen formiddagskaffe. Vi havde da holdt i kø ved Geiselwind på grund af vejarbejde
Vi fortsatte sydpå. Vi var nu bagefter nogle km, da Rigmor ringede til os, at det ene hjul på campingvognen var eksploderet. Vi kørte forbi dem et øjeblik efter og så, at de holdt rigtig, rigtig dårlig ved en afkørsel, hvor der også var vejarbejde. Vi kunne ikke hjælpe på nogen måde, da vi ikke kunne komme til at holde, så vi var nød til at fortsætte medens regnen silede ned. Hørte fra Rigmor, at politiet var kommet og havde lavet afspærring og sørget for, at der kom hjælp hurtigt – og senere at de var kommet på værksted og fået to nye dæk sat på campingvognen. Kørte rundt om München ved tre tiden. Regnen styrtede nu ned. Nåede frem til camping-pladsen lidt i fem. Pladsen stod nærmest under vand, pladserne var mikroskopiske små, konen i receptionen sur, internettet virkede ikke og så var prisen svimlende. Her kommer man kun èn gang. For at det hele ikke skulle være løgn, så gik kileremmen på bilen, men vi fik campingvognen på plads og Gerda havde maden klar da Rigmor og Asger kom ved 19-tiden, - godt trætte men glade for at det trods alt gik godt. Om aftenen spillede vi 2 gange Partners, som mændene vandt og 1 gang Kanaster, som pigerne vandt.
 
Camping Kamne er en campingplads i Dovje. Denne terrassecampingplads har pladser der er afmærkede, med og uden skygge. Det er muligt at leje hytter. For den sporty feriegæst har campingpladsen udflugtsprogrammer og vandreture med guide. På campingpladsen kan du også købe frisk brød. Du har mulighed for at gå på Internettet. En plads man har lyst til at besøge igen.

Onsdag den 10. august. Stod op til en kold morgen - uden strøm! Var klar til afgang kl. 7.45 for at finde en mekaniker i nærmeste by. Kørte til to forskellige værksteder, men det var på en ESSO-station vi fik hjælp til en ny kilerem på bilen. Her lovede de at bilen ville være klar til middag, hvad den også var. remmen kom med kurrer kl. 11.30. Var ii en Edeka og købte friskmælk og et franskbrød. Fik en kop varm kakao, - det trængte vi til, for vi frøs medens vi ventede på bilen. Vi fik også et par spil drillekabale, det første vandt Sven Erik med 7, så da stod vi lige, det næste vandt Gerda med 5. Kørte fra ESSO-stationen præcis kl. 12, flot arbejde til billig penge. Var i Østrig kl. 12.45. Overskyet men tørvejr og 14 grader. Lige syd for grænsen, var der en ufattelig lang kø på modsatte side. Måske en ulykke? Der kom i hvert fald et par ambulancer hylende forbi. Det er gået fint ned gennem Østrig. Rigmor og Asger var vel ankommet til Dovje og havde reserveret en plads til os ved siden af dem. De havde kørt i regnvejr det meste af dagen, - vi har kun fået nogle enkelte flyvedråber. Turen har været smuk, selv om skyerne hang lavt, - nogle gange under os i dalene. Vi har alligevel kunnet se mange bjergtoppe, nogle med nysne. Der har også været mange små vandfald. Kort før grænsen til Slovenien, begyndte det at regne, så da vi ankom til campingpladsen, fik vi hurtig vognen på plads – skønt med en mover. Vejret var ikke til så meget, så vi spillede Kanaster og Partners.
 
 Torsdag den 11. august. Stod op til en meget kold morgen, - 9 grader, men det var klart vejr og solen fik hurtigt magt. Midt på formiddagen kørte vi til Mojstrana og med en lille vej forbi vandfaldet Slap Pericnik til Aljazev Dom. Her var der en vejstigning på ikke mindre end 25%. Det var en fantastisk smuk oplevelse. Der var så smukt deroppe, med høje bjerge hele vejen rundt om os. Der var ikke en vind som rørte sig og luften var så ren og klar - bare smukt. Var hjemme igen til frokost. Ved 14-tiden kørte vi til Triglav Nationalpark, som vi har besøgt adskillige gange før, men denne gang kørte vi modsat rundt via Italien. Det blev oplevelsen ikke mindre af. Vi gjorde hold mange gange for at nyde den fantastiske udsigt, der betog os helt vildt. Kl. 18 præcis gjorde vi holdt ved en restaurant, hvor vi havde spist flere gange før. Var hjemme først på aftenen, - fik ryddet bilen, hygget og spillet Kanaster (mændene vandt) og Partners (pigerne vandt).
 
Adriasol Camping ligger ved havet. Denne terrassecampingplads har pladser der er afmærkede, uden skygge og enkelte med en smule skygge. Pladsen ligger tæt ved en stenet strand. Det er muligt at leje bungalows. For campisterne har pladsen udflugtsprogrammer. Pladsen der ligger langs stranden, er det muligt at snorkle, windsurfe og stå på vandski. På campingpladsen kan du også købe frisk brød. Du har mulighed for at gå på Internettet. Man går lige fra campingpladsen og op i den gamle by Novigrad.
 
Fredag den 12. august. Igen en rigtig kold morgen. Vi stod op kl.7.20, da vi godt ville tidligt afsted. Gav morgenmad ovre hos Rigmor og Asger, så kunne de nemlig hygge sig med opvasken, efter vi var kørt. Det gjorde vi kl. 9.25, men havde først bøvlet med moveren, som ikke ville gå i gang. Senere kom Sven Erik i tanke om, at han havde glemt at sætte "startnøglen" i. Det lo vi noget af. Passerede grænsen til Kroatien kl. 12.15 i retningen mod Zagreb. Spiste frokost med solen bagende ned over os og 23 grader - skønt. Det gik strygende sydpå ad den forholdsvise nye motorvej, der var rigtig god at køre på. Fik tanket bilen og fik en is som kun kostede det halve af, hvad den ville koste i Danmark. Holdt ind på den store rasteplads, der ligger så flot efter Sveti Rok tunnelen, men alt var lukket og der så allerede hærget ud. Var fremme ved campingpladsen kl. 17.30. Meget stejl nedkørsel, så vi prøver ikke at tænke på, at vi skal op ad igen. Her var 26 grader da vi kom. Fik 3 meget små pladser at vælge imellem, men fik så alligevel lov til at slå op på en lidt bedre plads lige ved den ene toiletbygning. Her er stengrund, så vi har opgivet at sætte solsejlet op, men tror ikke vi får regn, så vi lader bare tingene stå ude. Stikket til den ene køletaske var brændt sammen, da vi nåede frem, så Gerda har fået ryddet op i dem, så det meste kunne være i èn. Da vi havde fået pakket ud og ryddet op, satte Sven Erik sig med computeren, mens Gerda gik ned og tog sig en lille dukkert. Kunne ikke svømme, da det blæste alt for meget, men det var bestemt ikke koldt. Ingen god badestrand, da her er meget stenet. Her er meget smuk, med en fantastisk udsigt over indsøen Novigradsko, hvor vi så en meget smuk solnedgang. Hyggede indendørs i aften, da der blæste en ret kraftig vind direkte ind mod os fra vandet. Det bliver jo også meget tidligt mørk hernede.

Lørdag den 13. august. Dejlig stille nat. Stod op til en dejlig morgen. Medens Sven Erik var under bruseren og lavede morgenmad, tog Gerda en lille svømmetur. Vi sad ude og gav os god tid til morgenmaden, medens vi hyggede og kiggede ud over indsøen vi bor ved. Internettet fungerede nogenlunde her til formiddag, så Sven Erik fik lidt dagbog ført på hjemmesiden og Gerda nød ferien med en bog. Efter frokost kørte vi en tur til Paklenica Nationalpark, hvor vi travede, - ja, nogle steder næsten kravlede knap 7 km. i et meget uvejsomt terræn, men det var absolut besværet værd. Fantastiske bjergformationer i forskellige farver rejste sig over os. Vand rislede ved siden af os og alle steder groede der bittesmå bregner, små træer og forskellige andre planter ud af klipperevner. Utroligt at de kan finde vand og næring disse steder.
Bjergene er berømte for gode klatre- og bjergbestigning, - og det var der rigtig mange, der benyttede sig af. På hjemvejen kom vi over en meget høj bro, hvor de var i gang med bungy jumping. Det så aldeles halsbrækkende ud, når de sprang. Føj om vi turde! Vel hjemme igen badede vi på hver vores måde, Sven Erik under bruseren og Gerda i havet. Aftenens spil endte med 4 i Gerdas favør, så nu er Sven Erik 14 bagefter.

Søndag den 14. august. Lun nat, men vi har sovet godt! Gerda tog sig en morgendukkert mens Sven Erik lavede morgenmad – god arbejdsfordeling. Hen på formiddagen gik vi en tur hen i Novigrad, knap 4 km tur retur. En spændende, meget, meget gammel by, der ikke er særlig stor, men med rigtig gamle huse. Vi kiggede ind i kirken, hvor vi kunne høre menigheden synge og bede. Det lød som om der var mange i kirken. Gik med nogle af de meget, meget gamle stentrapper op bag den forreste række af huse og kunne se lidt af, hvordan folk boede. Der var forfærdeligt ujævnt, så man skulle virkelig se, hvor man satte fødderne, - det glemte Gerda en gang, med det resultat, at hun faldt. Heldigvis nåede Sven Erik at gribe fat om hendes håndled så hun ikke faldt helt så hårdt. Hen på eftermiddagen kørte vi til Nin, hvor vi desværre ikke kunne finde en gratis P-plads. Vi havde ikke fået hævet nogle kroatiske kn., som vi skulle bruge i P-automaterne, så vi måtte nøjes med at køre lidt rundt og se på den lille, ældgamle by. Derfra kørte vi til Zadar, hvor vi, efter ar have kørt lidt rundt, fandt en bankomat. Slentrede rundt i den gamle bydel og gik langs havnepromenaden en times tid, inden vi kørte hjemad. Hyggeligt og spændende at se disse gamle byer med de mange gamle huse. I Zadar var der rigtig meget liv i gaderne, modsat alle de små landsbyer, vi var kørt igennem, hvor vi næsten ikke så et menneske.
Både i Nin og Zadar var der en del ruiner fra romertiden. Igennem den gamle bydel i Zadar gik en – efter alderen – temmelig bred gade belagt med ret store aflange flade sten, der var fuldstændig blankslidte af mange, mange fødder, der havde gået der gennem årene. Her var også ganske smalle gader, hvor man kunne stå og række fra hus til hus. Vi har set en del hyrder med deres fåreflokke i dag. Mange palmer, skønne nerier og bougainvillea, olivenlunde, vinmarker, store kirsebærplantager, fantastiske bjerge, masser af små landevejsboder, hvor de sælger frugt og grønt. Her købte Gerda en vandmelon, en god pose lækre blå blommer og en stor pose blå og grønne druer for i alt 38 kn (1 kn svarer til næsten en dansk kr.) Om aftenen hyggede vi med hver vores sysler og tog et slag drillekabale, som Gerda vandt med 12, så nu er hun 21 foran. Dagens højeste temperatur var på 31 grader.
 


Mandag den 15. august. Stod igen op til en skøn morgen – 25 grader. Vi havde været meget spændte på, om bilen kunne klare den ret stejle opkørsel fra campingpladsen, nu hvor vi havde campingvognen med. Det var nu ingen problem. Vi kom fint på motorvejen mod syd og bilen kørte fint derudaf. Da vi manglede ca. 160 km af dagsturen på 368 km., gik trækkraften pludselig af bilen igen. Vi kørte til nærmeste rasteplads og ringede hjem til Byggebjerg Autoservice, men her mente de ikke vi selv kunne gøre noget, så det var bare at ringe til SOS igen. Det er efterhånden blevet sådan lidt en ferie, hvor man tænker, hvad er det næste. Efter 1½ time kom en autohjælp, der trak os til en campingplads i Split, men den var fuldbooket, så det endte med, at vi overnattede på autohjælpens plads. Her er alt andet end hyggeligt. Her lyder som om vi er kommet på landet, for der er haner der galer, hunde der gør og et æsel der skryder, men vi kan se, på kortet at vi er i Split. SOS i Danmark har ringet flere gange, for at høre hvordan det gik og om vi klarede os. Kroatiske SOS har også ringet et par gange, så vi kan bestemt ikke klage over serviceniveauet. Hvis vi skal være lidt positive, og det skal vi jo, så er her lidt skygge og let vind, men temp. Står på 31 grader. Bilen bliver først kørt på et Ford værksted i morgen kl. 7.30 på grund af, at det er helligdag i Kroatien i dag. Gik en dejlig tur ud på den lille halvø, Vranjic. Hernede kalder de øen for lille Venedig. Gerda agerede tolk for et par portugisiske piger, der også var strandet her med bilproblemer. De kunne engelsk, men autohjælperen kunne kun lidt tysk. Her er masser af små myrer, så vi kan ikke lade noget stå udenfor campingvognen.
 
Tirsdag den 16. august. Her har været varmt i nat, men faktisk mere stille, end vi havde turdet håbe på, så vi har fået noget søvn. Det har været en lang træls dag med venten og mange tlf. samtaler med SOS i Danmark og Kroatien samt med dem der skal levere en anden "lånebil". Formiddagen gik med, at Gerda kørte med Autohjælpen til et Ford værksted, ca. 1o km. Sven Erik blev ved campingvognen og havde kontakt til SOS flere gange. På et tidspunkt ringede de og sagde, at nu havde de skaffet en bil til os, der ville komme ved 17-tiden, men da vi kiggede på nettet, kunne vi se, at den var alt for stor til, at Sven Erik måtte køre med den og campingvognen, så han ringede tilbage til SOS og aflyste det tilbud. Endelig langt om længe fik vi at vide, at de ville komme med en Opel Zafira ved 20tiden, hvilket de også gjorde. Ford firmaet lovede at ringe efter kl. 12, men da de stadig ikke havde ringet kl. 15, kontaktede Gerda dem. De meddelte, at der skulle et nyt partikkelfilter til og at det ville tage mindst 7 dage og ville koste 2.000 eu. PUHA. Så var der ikke meget andet at gøre, end at vente - vente og vente! Kl. knap 20 kom der en flink mand med "vores nye bil". Han kunne kun snakke kroatisk, så hver gang, der var noget han skulle forklare, som vi ikke forstod, ringede han til kontoret og Gerda måtte agere tolk igen, det var ganske sjovt. Vi kørte til en tankstation, hvor bilen blev tanket helt op. Vi fortsatte derfra til Fordfirmaet, hvor vi hentede alle vore ting i bilen. Efterhånden var det blevet for sent, så vi besluttede at sove en nat mere på det triste sted.

 
Camping "Kate", er en lille familiedrevet campingplads omgivet af gamle cypresser og diverse subtropiske træer og planter, ligger kun nogle få km syd for den gamle by Dubrovnik. De sanitære faciliteter er OK. Pladsen fremstår ren og velholdt. Personalet er hjælpsomme med svar på spørgsmål, og parat med oplysninger om udflugter og aktiviteter i området. En plads man ville vende tilbage til, hvis man kom på de kanter igen.
 
Onsdag den 17. august. Stod tidligt op, da maskiner i området begyndte at larme allerede ved 6.30-tiden, - så kunne vi jo lige så godt komme afsted. Bilen (Opel Zafira 15.000 km) vi havde fået stillet til rådighed gik fint med campingvognen. Maturen var meget smuk, også selv om vi fulgte motorvejen, der var rigtig god og fortsatte helt til ca. 100 km. Mord for Dubrovnik. Også efter vi havde forladt motorvejen, var vejene rimelige gode. Vi stoppede kort et par gange, men ellers havde vi som mål, at nå Mlin, der ligger lidt syd for Dubrvnik, inden middag. Gerda havde prøvet at reserve plads, men det gjorde de ikke i højsæsonen, men havde svaret, at hvis bare vi kom tidligt, varder ingen problem. Var på Camping Kate kort før middag, og fik en dejlig plads ikke langt fra receptionen, hvor der var god internetforbindelse. Kort før vi kom til campingpladsen, begyndte advarselslamper at lyse rødt og på displayet stod der, at vi skulle skifte motorolie straks. Gerda ringede til udlejningsfirmaet og fortalte dem om bilens problemer og de lovede at sende en mekaniker ud til os. Det kom han også og han tog bilen med, så nu sider vi her uden køretøj igen, - mon det ender med, at vi selv skal trække campingvognen hjem?
 
Torsdag den 18. august. Igen – igen en vidunderlig morgen. Der kom en sms fra biludlejningsfirmaet, at vi kunne hente bilen i Dubrovnik kl. 11.30, men Gerda skrev tilbage, at det kunne vi ikke, den skulle afleveres igen på campingpladsen. Fik så at vide, at den ville komme kl. 13.30, men da vi på et tidspunkt kom til at se ud over pladsen stod bilen der og vi kunne hente nøglerne til den i receptionen.
Vi besluttede at køre en tur ud på en lang halvø, Peljesac, der ligger nord for Dubrovnik. Peljesc er meget smuk, eller måske snarer udsigten fra øen ud over vandet og de andre små øer, der ligger som perler på snor langs Adriaterhavskysten. I byen Ston, der på en måde er porten til halvøen, ligger en enorm borg med 980 meter mur. Desuden strækker muren sig 5 km. hen over bjergryggen. Fantastiskhvad de har kunnet uden de redskaber vi har i dag. Borgen var fra 1300 tallet. Vi så en mængde meget gamle huse, klostre, kapeller og kirker, - vi så ældgamle stendiger, der snoede sig op over bjergene, - vi så store områder med vinmarker (kom til at smage nogle mørke druer der var små som blåbær og de smagte vidunderligt). Vi så små fiskerlejer og vi så enorme krydstogtskibe. Der var kæmpestore områder ude i vandet, hvor der var muslingeopdræt.

Der var kæmpestore saltpander (bassiner) til indvindelse af havsalt. Der var uhyggeligt store områder, hvor der havde været skovbrand.
Vi kørte helt ud til spidsen af halvøen, hvor der ligger et lille fiskeleje - Loviste. Selve byen måtte vi ikke køre ind i, så vi måtte holde på en p-plads lige udenfor byen og så gå lidt rundt. Gerda tog en svømmetur i det dejlige, rene, lune vand i havnen. Undervejs hjem købte Gerda en lokal sød hvidvin og et par kæmpe tomater. Vi fik den mest fantastiske solnedgang at se på hjemvejen.

 

Fredag den 19. august. Smuk morgen som vi nød med hver vores gøremål. Om eftermiddagen kørte vi til Montenegro. Der så vi kilometervis af biler der holdt ved grænsen i Montenegro som skulle ind i Kroatien. Efter at have set køen, med udsigt til flere timers venten på tilbagevejen, blev vi enige om at tage en mindre grænseovergang inde i landet og køre via Bosnien-H. på tilbagevejen. Vi kørte omkring Kotorbugten og med den utrolig smukke lille vej, der snor sig, med 32 skarpe sving opad, med en enestående udsigt ud over bugten. Vi have snakket om at se Lovcen Nationalpark og gå de 461 trappetrin op til toppen, men da vi nåede nationalparken, var tiden ved at løbe fra os, så det droppede vi. Der var ingen problemer ved de mindre grænseovergange vi havde valgt på hjemturen. Var på campingpladsen kl. ca. 20.
 
Lørdag den 20. august. Det har blæst en del i nat og her til morgen var det let overskyet, men henad ved ni tiden var der igen fuld sol. Kørte til Kupari, der ligger et par km fra campingpladsen. Byen Kupari er stort set genopbygget efter krigen, men langs med stranden ligner Kupari stadig et forladt bombet ferieparadis. Man fyldes med væmmelse over alt der har med krig at gøre, når man sr det her. Her ligger fire forhenværende kæmpestore hoteller, Hotel Grand, hotel Goricina, Hotel Pelegrin og Hotel Kupari. Disse 4 hoteller havde over 2000 sengepladser og hvad dertil hørte. Stedet er forladt, men stranden er åben og man kan se mange lokale benytte sig af den forholdsvise gode badestrand. Eftermiddagen gik med at lave næsten ingenting. Det var meget var, vel omkring 35 grader. Kørte til Dubrovnik om aftenen, hvor vi gik rundt det meste af et par timer, men så var benene også tunge som bly. Da vi kom derind, var det næsten umuligt at finde en parkeringsplads, men efter at have kørt rundt og søgt et stykke tid, lykkedes det at finde én på den vej, som vi skulle med hjemad. Det var et pænt stykke at gå ned til den gamle bydel, men til gengæld ville P-automaten ikke have vores penge, så vi sparede de 40 kn. det koster at parkere 1 time. Vi var da lidt spændte på, om der vankede en bøde - men det gjorde det så heldigvis ikke. Den gamle bydel var stuvende fuld af mennesker, der gik, stod eller sad alle vegne. Der var et utal af steder, hvor man kunne spise og udvalget så ud til at være stort. Vi kiggede på de mange gamle bygninger, der var bygget fuldstændig sammen, eller mange steder med kun en helt smal passage. Men alle steder kunne man få nogle borde og stole klemt ind og lave et lille spisested. Flere steder var der levende musik på gaden, - især nød vi et par, der spillede vidunderligt. Hun spillede på violin og han på guitar. På et tidspunkt havde benene fået nok af den langsomme gående rundt, så vi kørte hjem, hvor vi sad ude i den dejlige lune aften og nød det.
 
Søndag den 21. august. Først på formiddagen kørte vi østpå, med kurs mod Bosnien-H. Ingen problemer ved grænsen. Vejret var fantastisk og temperaturen sneg sig hurtigt op på 31 grader. Vi kørte mod Foca med vejen der snor sig opover og giver et fantastisk udsigt ned over landskabet ved Mlini og ud mod havet. Kørte videre gennem områder med masser af køer og får med deres hyrder, - i baggrunden rejste smukke, nøgne bjerge sig. Der lå ikke mange huse i området. Det var et serbisk domineret område og ikke én butik havde åbnet, kun restauranterne. Kom gennem den smukke Sutjetska Nationalpark på 17.500 ha., hvor Bosniens højeste bjerg, Magic på 2.386 m. ligger. Her er også den ene af Europas få urskove, Perucica, der er over 20.000 år gammel. Var inde og spise en dejlig frokost et sted. Sven Erik fik en stor skinkeomelet og Gerda en stor oste omelet. Vi fik masser af lækkert brød til og en sodavand hver - alt sammen for bare 7 euro. Videre gik turen til området ved Ingman og Bjelasnica bjergene, hvor der var vinter OL i 1984. Ingman var en dødsensfarlig indgangsvej til Sarajevo under borgerkrigen. Vi ville gerne have besøgt en lille bjerglandsby, Lukomir, og kørte ind med små, snoede veje, men de sidste knap 10 km gik en smal, stenet grusvej op, så vi opgav. Lukomir har først fået elektricitet og vand indlagt for få år siden. Vi så nogle lokale folk på vej derop. Kvinderne gik med tørklæde, sorte posede bukser og ellers rigeligt med tøj på. De ville gerne sælge af deres hjemmelavede ting. Lukomir er isoleret fra omverdenen fra nov.- dec. til slutningen af april, - næsten et halv år. (Vejen vi kørte ned af bjerget-klik her)
Vi anede faktisk ikke helt hvor vi var, da vi var kørt derop efter GPS, så da vi skulle ned derfra, måtte den også lede os tilbage igen. Vi ville hjem til campingpladsen via Mostar, men madam GPS ville hele tiden ind med små snoede veje og samme vej tilbage som vi var kommet. Men vi ville forbi Mostar og gennem den storslåede Neretva-canyon og forbi den smukke Jablanica sø, så den blev slukket. Høje bjerge rejste sig som smukke kulisser i dæmringen. Området her er muslimsk, så der var mange minareter og alle butikker havde åbnet. Der flød med skidt alle vegne. Tragisk at så smukt et land er så ufattelig møgbeskidt. Alt ryger bare ud langs vejene, bleer, bind, køkkenruller, papir, flasker, dunke, emballage, dåser, skrammel og udtjente biler, ja alt. Vi var først hjemme da kl. var næsten 22.30, så Gerda fik i en fart sat lidt mad på bordet (rester). Vi var trætte, men det havde været en meget, meget smuk dag.

Mandag den 22. august. Det blev en brat opvågning, da én af de enorme blæsevejr, der kan forekomme hernede, pludselig fejede ind over os. Sven Erik prøvede at slå flere pløkker i, men det var næsten umulig i den hårde jord. I stedet fandt han store sten og bandt bardunerne fast i. Selv stod han længe og holdt fast i solsejlet. Støv og meget fint sand blæste ind over det hele, så bagefter forestod en større rengøring. Det har været en dag, hvor vi ikke foretog os ret meget. Gerda fik badet lidt.

Tirsdag den 23. august. Stod ret tidligt op og var klar til at køre kl. 8. Dagens mål var Tara-canyon i Montenegro, som Gerda havde læst og set en hel del billeder af på nettet, men det blev noget ØV. Tunge skyer hang over bjergene og det udsyn skyerne ikke tog, det tog alle de mange træer og buske, der rager op ved vejsiden, så den fantastiske naturoplevelse blev ikke det vi havde håbet på. Tara canyon er verdens dybeste canyon, næst efter Grand Canyon i Colorado. Turen dertil gav dog mange skønne udsigter til søer, vandløb og bjerge. Temperaturen var oppe i højderne nede på 11 grader.
 
Onsdag den 24. august. Ville en tur til Montenegro i dag, Så vi stod rimeligt tidligt op og var klar til at køre kl. 8.30. Temperaturen var allerede oppe på 26 grader og efter vi havde været i Lidl efter lidt frugt, kom den helt op på 30 grader en kort overgang, men det blev også dagens højeste temperatur, for oppe i højderne lå den ret konstant på 13 grader. Dagens mål var Durmitor Nationalpark, som vi besøgte for 5 år siden. Vi kunne huske, at der var meget smukt, men Gerda var nok lidt spændt på, om forventningerne var for høje? Det må vi konstatere , at de ikke var. Man kan ikke med ord beskrive den helt vidunderlige skønhed der er derinde. 35 km hvor man bare ser, ser og ser – og det ene fantastiske sceneri efter det andet glider forbi. Selv om vejret var lidt tungt og skyerne ind imellem drev lige forbi os, så var det igen en unik oplevelse, som ikke kan beskrives – kun opleves. Når man så kommer ned derfra venter endnu et fantastisk skue: Store søer, floder, omkranset af høje bjerge. Så det blev en dejlig dag, der kunne opveje skuffelsen i går. Sven Erik byggede en lille varde et sted og Gerda fandt flere blomster, som hun vil prøve at plante derhjemme. Da vi kom hjem på campingpladsen igen, fik Gerda betalt for de dage vi havde været der (165 kn pr. døgn inkl. Strøm, bad og hvad man ellers normalt betaler for). Vi kan bestemt anbefale denne campingplads.

Torsdag den 25. august. Det har blæst helt vildt mange gange i nat. Stod op ved 7.30 tiden og gav os til at pakke sammen, så vi kunne være klar til at køre midt på formiddagen. Var klar kl. godt 10. Det gik fint nordpå, men ikke hurtigt, da der var meget trafik. Temperaturen kom op på 35 grader. Vi havde i går fået at vide gennem SOS, at vores egen bil ville være klar sidst på eftermiddagen i dag. Men, men, men også her opstod der problemer, idet SOS sendte en sms til os, at bilen alligevel ikke ville være klar. Vi havde ellers aftalt med ejeren af den ”lånebil” vi kørte i, at vi kunne aflevere den ved 16 tiden. Fik en snak med SOS at vi selvfølgelig ikke kunne stå her med en campingvogn uden bil og hvordan skulle vi få hentet vores egen bil i Split, når vi ikke kunne komme derind. SOS fik heldigvis ændret alle aftaler, så i morgen skulle vi få vores egen bil igen – nu må vi se. Vi tog ophold på Camping Belvedere, der ligger lidt vest for den gamle by Trogir.
 
Fredag den 26. august. Formiddagen gik med at slappe af og hygge. Kl. 15 ringede de fra Ford, at nu var bilen klar, så vi fik lynhurtigt aftalt med biludlejningsfirmaet, at vi kunne aflevere deres bil i Split, når vi havde hentet vores egen bil. Vores bil skulle hentes inden kl. 16, hvor de lukkede. Om aftenen gik vi en lille tur langs vandet og sad ellers i den lune aften og hyggede i "mørkningen".

Camping Kamne, Dovje 9, 4281 Mojstrana, Slovenien


Lørdag den 27. august. Sven Erik stod ret tidligt op og sad ude og nød morgenen. Vi fik pakket – det var ikke så besværligt, da vi ikke har haft solsejlet oppe. Mens Sven Erik pakkede det sidste og gik under bruseren, tog Gerda den sidste dukkert – og sikkert den sidste i Adriaterhavet, da vi sandsynligvis ikke kommer herned igen. Kl. 9 var vi køreklar. Campingpladsen kan anbefales, men det er en dyr plads, også for dyr i sammenligning med andre pladser vi har besøgt. Forden trak fint op ad bjerget og snart var vi på motorvejen. Da vi efter 5 kvarter holdt pause, havde Gerda for sjov siddet og talt biler et godt stykke tid. Der var utrolig mange forskellige nationaliteter, men højst hver 10. bil kroatisk, men rigtig mange tjekker, tyskere, polakker kører forbi og også en del italienere, men ikke én dansker! Ret voldsom trafik, der resulterede i, at vi flere gange næsten måtte holde stille, - dog var der kun ganske, ganske få lastbiler. Gad vide om de ikke må køre på motorvejen om lørdagen? Fortsatte i fin stil nordpå. Da vi spiste frokost, kiggede vi kort og besluttede at tage med den noget kortere, mindre vej fra Karlovac til Novo Město for at undgå den store grænseovergang. Selv om vejen ikke var så forfærdelig god, var det nok en klog beslutning, da der ingen problemer var ved grænsen. Fik tanket bilen og handlet i en Konsum for de absolut sidste kn. lige inden grænsen. Nød det bløde slovenske landskab efter de vilde naturoplevelser i de andre lande, vi har besøgt.
Holdt kaffepause et sted, men der var lige kommet et par busser ind, så der var meget lang kø ved toiletterne, derfor besluttede vi at køre videre – og det var vores held, for efter nogle km. begyndte en meget lang kø, men vi nåede lige at smutte til højre og køre nordpå, inden vi sad fast i den. På modsatte vejside var en mange, mange km. lang kø rundt om Ljubljana, - og så i den varme! (31gr.)Det gik hurtigt, så vi besluttede at køre helt til Dovje, hvis vi kunne nå det, hvad det bestemt så ud til.Puha – lige godt 8 km. før vi skulle af motorvejen, startede en kø, der gik helt til Karawankentunnelen, - der sad vi! Heldigvis var der en afkørsel til Jesenice kun godt ½ km. længere fremme, som vi kunne komme med, så for os gik der kun en god ½ time ekstra, men stakkels alle dem, der skulle videre nordpå. Der var plads til os på det åbne stykke foran selve campingpladsen og Gerda gik hen for at skrive os ind. Den ene af de to camping-damer kom hende glædestrålende i møde og hilste med et varmt håndtryk. Hun syntes nu, at vi lå bedre inde på selve campingpladsen, men Gerda forklarede hende, at vi skulle køre igen i morgen tidlig, så det var fint nok. Efter aftensmaden, gik vi en lille aftentur op til Dovje. Lige da vi skulle til at gå, så vi et par drageflyvere henne over Mojstrana. De cirklede rundt og rundt med en slags ”kasse” nedenunder, hvor der kom røg ud af, som dannede lange haler efter dem. Den anden camping-dame kom netop forbi og hun fortalte, at der var byfest henne i Mojstrana, hvis vi var interesseret. Det var vi nu ikke, ville meget hellere gå en stille aftentur hen i den gamle by Dovje, med en fantastisk solnedgang bag bjergene. Ellers stille aftenhygge i campingvognen, da vi ikke havde pakket stole og bord ud af bilen.



Søndag den 28. august. Stod op til en kølig morgen i forhold til hvad vi er vandt til – ”kun” 16 gr. Var klar til afgang kl. 8.20. Havde valgt at køre via Podkoren og Tarvisio (Italien) til Villach, for at undgå at havne i en kø på måske 15-20 km. eller mere, som den var i går. Det gik rigtig fint og vi blev enige om, at det faktisk var bedre at køre den vej, da man jo forholdsvis hurtigt kommer på den italienske motorvej, der ikke koster noget for det stump vej. Tillige slipper man for at betale for Karawanken-tunnelen, der er ret dyr. Det gik rigtig, rigtig fint nordpå. Ingen problemer ved nogen af tunnelerne. I dag har vi været afsted i 3 uger og vi har ikke mødt én eneste dansker, siden vi sagde farvel til Rigmor og Asger. Jo tættere vi kom på Hallein, jo tættere blev trafikken, der flere gange gik næsten i stå, men Sven Erik satsede meget på at nå frem inden kl. 12, hvis de nu havde ”mittagsruhe” ved den tid. Havde set flere gange på advarselstavler, at der var kø forude p.g.a. et trafikuheld – og netop som køen begyndte, drejede vi af motorvejen til Hallein, og da vi kørte over motorvejen lidt efter, kunne vi se kø, så langt øjet rakte. Men selv om vi ikke skulle meget ind i selve byen, tog det alligevel tid, da der nærmest var bil-kaos. Andre var måske også drejet fra motorvejen? Vi nåede dog Camping Auwirt præcis kl. 12 – og der var ingen middagslukning. Campingmanden kunne kende os, da vi kom. Auwirt er sammensat af 2 ord: au, der betyder noget med vand og natur og wirt, der betyder noget med spise og bo/overnatte, fortalte fruen, da Gerda spurgte, hvad navnet betød. Hun fortalte også, at det var godt de havde familien, så de kunne hjælpe hinanden, for det var så svært at få personale, da de unge hellere ville ligge i solen og nasse på staten, end de ville arbejde. Vi hyggede os og slappede af om eftermiddagen, der blev rigtig varm, nok over 30 gr. På et tidspunkt havde Gerda det så varmt, at hun tog en lille dukkert i den lille oppustelige svømmepøl, det kølede da lidt! Vi kørte en lille tur hen på eftermiddagen, for at se, om det var muligt, at undgå motorvejs-grænsen og komme over et mindre sted, men vejen var lang og stejl, så det ville vi ikke med campingvogn. På hjemvejen købte Gerda et par kæmpestore artiskok-blomster og nogle pyntegræskar. Det var en rigtig smuk tur, vi kørte. Godt halv syv gik vi op og spiste på Hotel Auwirt. Der var ikke det helt store udvalg, men det vi fik, smagte godt. (Mix grill med fritter og en masse forskellige grøntsager, der lige var svitset, så de var utroligt sprøde og lækre). Bagefter gav vi os til at planlægge en udflugt til mandag – og mens vi sad med det i den lune, mørke aften, sagde Sven Erik, at der da sandelig kom en campingvogn mere. Gerda svarede, at det vidst bare var en hollænder, - vi havde nemlig snakket om, at det kunne jo være, vi mødte danskere på denne plads. Da trækket lidt efter kom om imod os, sagde Sven Erik at det lignede Hans Krügers bil og Gerda udbrød: ”Jamen, Anne Marie går da også der!” – Det var en rigtig dejlig overraskelse af format. De var startet hjemme fra Løgumkloster meget, meget tidlig og kørt uafbrudt hele dagen, kun afbrudt af 3-4 meget små pauser, så de var lidt trætte. Anne Marie var også godt forkølet. De fik hurtigt spist og stillet lidt op, inden vi hyggede lidt med hinanden og spillede 2 spil Partners, hvor hvert hold vandt en omgang.

Mandag den 29. august. Igen en dejlig morgen, da solen brændte igennem, men vi må jo vænne os til lavere temperaturer. Vi besluttede at tage en dag ekstra dag hernede sammen med Anne Marie og Hans, når de nu var kørt en stor omvej, for at være sammen med os. De skulle til Bodensøen og holde ferie. Det blev til adskillige Partners spil, som mændene vandt næsten alle sammen. Hen på eftermiddagen klarede det noget op, så Anne Marie gik en god tur nede på fladt land, mens vi andre tre gik op med den meget stejle, lille vej til det lille Hubertus kapel, der ligger højt oppe over landsbyen. Der var blomster og tændte, levende lys deroppe, så der må være nogen, der kommer og passer det. Vi så et par salamandere deroppe. Den ene sort og gul, - den anden sort og orange. De var Ca. 20 cm. lange og faktisk flotte at se på. Tirsdag den 30. august. Alle har sovet godt i nat og Anne Marie havde det bedre, så vi besluttede at køre en tur. Gerda havde fundet nogle ting øst for Salzburg, som vi ikke havde set før, så der kørte vi over. Vi kørte med mindre veje til Mondsee og videre til Attersee, der er den største sø i Salzkammergut med sine 20 x 3-4 km. og en dybde på 170 m. Søen er meget ren og derfor god at dykke og bade i. Vi tog vores medbragte frokost ved søen, selv om det blæste lidt. Bagefter kørte vi hele vejen rundt om søen og til Hallstatt, hvor vi tog den meget stejle, kabeltrukne bane op til en restaurant, hvor der var et flot udsigtspunkt. Oppe var der en fantastisk udsigt over søen og omegnen. Da vi kom ned igen, gik vi en tur hen i det gamle Hallstatt, hvor husene ”klistrer” sig op ad bjergvæggen. Vi havde snakket om, at køre videre til Dachstein, for at se udsigten fra ”De fem fingre”, men blev enige om, at vi havde set nok og tiden løb, så vi besluttede at køre hjem. Det blev en yderst ”spændende” hjemtur. Da vi skulle til at køre fra p-pladsen, var der slet ingen liv i koblingen på WV'en, så Hans måtte køre hele de knap 70 km. uden kobling, men han klarede det nu flot også selv om vejen nogle gange var meget smal og der kom modkørende. Da vi kom hjem, klappede vi også af ham. Vi skyndte os at varme nogle rester, inden Hans og Sven Erik kørte til Hallein, for at se hvor folkevognsværkstedet lå. Spillede igen et par spil Partners, som mændene også vandt, så nu gad pigerne i hvert fald ikke spille det dumme spil mere! I stedet tog vi så et spil 30, som G. vandt.

Camping Seepark, Brunnenstrasse 20. 36275 Kirchheim, Tyskland.

Onsdag den 31. august. Hans og Sven Erik stod op allerede kl. godt 6, for at køre WV'en på værksted. (Tænkte på, om vi havde en dårlig indflydelse på biler!) Anne Marie havde inviteret os på morgenmad med rundstykker og blødkogte æg, så det var jo hyggeligt at slutte samværet på den måde. Vi kørte kl. 9 – og de håbede på, at få deres bil igen i løbet af dagen. Der var ingen problemer ved grænsen, vi kørte lige igennem, - til gengæld havnede vi i en ca. 7 km. lang kø 100 km. før München, men vi fandt aldrig ud af grunden til køen. Det gik fint nordpå – og det blev varmere og varmere. Kl. 14 var det 28 gr. Senere kom det helt op på 29 gr. Kørte gennem Hopfenland (Humleland), som ikke har sit navn uden grund, da det vrimlede med humlemarker. Senere kørte vi gennem Karpfenland (Karpeland), hvor der var et utal af små søer. Der var rigtig begyndt at komme efterårsfarver på træer og buske. Var fremme ved campingpladsen kl. 18, men det tog noget tid, at blive skrevet ind, da det var en meget gammel dame, der stod for det i dag – og hun havde sine ritualer, der skulle overholdes! Lidt før kl. 19 sad vi ved aftensmaden: grillstegte nakkekoteletter med ovnstegte kartofler og tomatsalat . Vi gik en tur på pladsen og kiggede på nogle af fastliggerne, der er ”klinet” tæt sammen og ind under træerne og nogle er meget gamle og har et forfærdeligt rod. Gik videre ned til søen, hvor der var så skønt. Prøvede at komme på nettet nede ved receptionen, hvor det var gratis (ellers kostede det 6 euro!), men det kunne ikke lade sig gøre, så vi kunne ingen beskeder sende, da begge vores mobiler er blevet lukket ned, fordi vi har opbrugt det abonnement, vi tegnede for august måned. Vi har jo brugt det rigtig meget til alle de mange telefonsamtaler ang. bilen. Spændte på om de åbner for det nye abonnement i morgen eller vi er helt ”lukket ude af verden”.

Torsdag den 01. september. Så har vi efterår – i hvert fald ifølge kalenderen, men vejret er nu stadig meget sommerligt. 20 gr. da vi kørte kl. 8.40 - efter en god nats søvn. Efterårsfarverne kommer mere og mere frem, jo længere nordpå vi kommer. Det gik rigtig fint nordpå, - Sven Erik var glad, da vi var forbi Kassel-bakkerne og kunne nyde formiddagskaffen. Havde slet ingen glenter set på hele turen, men da vi var ud for Braunschweig, fik Gerda øje på én lige over os, - og lidt efter 2 mere. Har set utroligt mange biler, der har holdt langs motorvejene og rigtig mange biler, der er blevet transporteret på ladvogne, men den første deciderede ulykke på hele ferien, så vi først på hjemturen omkring Magdeburg, hvor en bil med campingvogn var væltet om på siden – på den modsatte kørebane. Tog frokost da vi manglede ganske få km. i at være halvvejs – i 24 gr. varme. Lige før Elbtunnel var der udbrudt ild ombord på et skib, der lå helt inde i havnen. De arbejdede ihærdigt på at slukke branden. Det gik fint rundt om Hamburg, selvom der både var mange biler og meget vejarbejde, - kun enkelte gange måtte vi stoppe ganske kort. Fortsatte i strygende fart nordpå. Var ved grænsen kl. 16.45 og hjemme kl. knap 17.30. Vi har haft en spænende tur – ind i mellem lidt træls med alle de mange mærkelige ting, der har ”forfulgt” os, - det har været en udfordring, men det har jo ”bare” været materielle ting. Nu er vi næsten hjemme og vi har det godt. - 19 gr. og solskin. Sven Erik har haft det fantastisk godt med sit astma, - har stort set ikke hostet. – og Gerda har slet ikke haft problemer med sit iskias, - det er næsten for godt til at være sandt, - Gud må have haft godt fat i iskias nerven, da hun blev bedt for. Vi er glade og taknemmelige for alle de mange smukke, dejlige oplevelser, vi har haft og for hjælpsomme mennesker på vores vej, - for selskab af gode venner både i begyndelsen og slutningen af ferien og for kærlige hilsner.